20. februar 2005

Folketingsvalget og medierne (før, under og efter)

Flere kommentatorer har i Jyllands-Posten påpeget at Radioavisen på valgdagen usandt proklamerede at Fogh ville sætte huslejen op. Ligeledes absurd, var mediernes forsøg på at skabe spænding om udfaldet. Overskrifter fra forsiden af tre gratisaviser lød:

Valget har fået spænding igen [Urban]
Valget kan ende i en gyser [Metroxpress]
Tvivlerne afgør om Fogh kan fortsætte [JP Århus]

Værst var dog uden tvivl BT som ikke nøjedes med at spå en “Ægte valg-gyser” [s. 6], men headlinede med denne ‘historie’:

Valglet blev aldeles uspændende som prognoserne indikerede, og Mogens Lykketoft kom aldrig tæt på statsministerposten. Medierne flest valgte efterfølgende at ignorere den indlysende slutning, at nederlaget skyldtes mistillid til socialdemokratiets politik, og i flere dage måtte man fra flere sider høre helt udokumenterede påstande om at SR-alternativet tabte på grund af manglende økonomiske midler.

Det lykkedes ikke oppositionen og deres medier at udnytte Henriette Kjærs afgang politisk, idet hun hurtigt tog den naturlige konsekvens af uskrevne love. Som sagen oprulledes, står det mere og mere klart, at hendes største fejl grunder i dårlig dømmekraft i relation til hendes samleverske. I den henseende er det tankevækkende, at BT onsdag morgen [16/2-05] på forsiden med store typer nævnte at det måske endte med skilsmisse. Parret er ikke gift. Kjær skal nok få en ny chance. Hun evner at græde på de helt rigtige tidspunkter, og denne faktor kan (desværre) ikke undervurderes i politik.

Ministerrokaden lovede ikke godt. Bertel Haarder vil blive en god undervisningsminister, men hvor solid vil Rikke Hvilshøj være som integrationsminister, når nu oppositionsmedierne starter næste kampagne mod udlændingepolitikken. Hvilshøj skriver på sin weblog, at hun som barn ville være antropolog og besøge eksotiske kulturer. Håber hun er blevet voksen.

Det måtte ende med en intern magtkamp i Socialdemokratiet, og Frank Jensen vil ifølge flere medier have genstartet ‘klassekampen’. Ideologisk selvmord skulle jeg mene, når der ikke eksisterer en ‘arbejderklasse’ og selv ufaglærte arbejdere foretrækker en borgerlig regering. Socialdemokratiet er blevet en anakronisme.

No comments yet.

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper