18. februar 2005

David Gress afviser Richard Floridas ønsketænkning

Hans Hauge er her der og alle vegne i disse dage. Men det er nu David Gress som idag går hårdt til Det Radikales Venstres yndlings-‘filosof’ . Her lidt fra Lyt ikke til Florida-myten [JP 18/2-05]:

“Florida påstår at vise, at tolerance og investeringer til glæde for etniske, seksuelle og andre minoriteter ikke bare er etisk rigtige, men økonomisk fordelagtige, fordi investeringerne kommer mangefold igen via de kreative og dynamiske iværksættere, som får næring af at boltre sig i metroseksualitetens og etnopluralismens paradis. ‘Byer, der er tolerante, farverige og åbne for kreativitet,’ vil løbe med fremtidens vækstpalmer… Problemet er, at Floridas teorier er ønsketænkning.

“I 1990’erne så han, at mange højteknologiske virksomheder opstod i byer, der havde ry for at være, som det hedder på amerikansk, »åbne for mange livsstilstyper.« Han udviklede et ‘bohemeindeks’ og et ‘kreativitetsindeks’, der viste, at byer med mange vidensarbejdere også var byer med mange udøvende kunstnere og stor tolerance for minoriteter. Florida drog heraf to slutninger. Den ene var, at det var, fordi byerne var kulturcentre, at de tiltrak højteknologiske iværksættere. Den anden var, at kombinationen af kultur og iværksættere også gav højere vækst. Den første kan ikke bevises, den anden er forkert.

“Godt nok siger Florida, at skattetrykket er uvigtigt, men det danske er så ekstremt, at det på forhånd vil afskrække hans ‘kreative klasse’. Værre er imidlertid, at Floridas centrale påstand om, at kreative byer vokser hurtigere, er løgn. Intetsteds i sine bøger og oplæg viser han det, og det kan han heller ikke, for det er løgn. 1983-2003 voksede beskæftigelsen i Floridas ‘kreative byer’ med små 40 pct. I USA som helhed voksede den 44 pct., men det virkelig ironiske er, at den voksede hele 62 pct. i netop de byer, Florida afviser som de ‘mindst kreative’.”

“De byer, der klarer sig bedst, gør det på gammeldags vis, ikke ved at pumpe offentlige penge i kunst og tiltrække minoriteter, men ved at sænke skatter og lette reguleringer. De fleste virksomheder eller iværksættere er ikke optaget af de værdier, Florida besynger. De søger derimod hen, hvor byrderne er lavest.

Oploadet Kl. 10:30 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer

9 Comments »

  1. Det er en fremragende kommentar til Marianne selv-feds guru, men det er nu David Gress der har skrevet den…

    Wenck

    Kommentar by Wenck — 18. februar 2005 @ 10:34

  2. Hermed ‘rettet’. Kim

    Kommentar by Kim Møller — 18. februar 2005 @ 11:15

  3. Jeg er ikke helt enig med Gress’ tilbagevisning. Desuden er Gress’ tal ikke helt skudsikre. Jeg må hellere få skrevet lidt om det.

    Dog kan det her på falderebet nævnes, at den største hindring for økonomisk vækst i Danmark ER skattetrykket. Uden tvivl! Men dermed ikke sagt, at Florida ikke også har fat i nogle centrale og spændende indfaldsvinkler.

    Kommentar by Johan Espersen — 18. februar 2005 @ 16:00

  4. Apropos Gress så læs dette: http://www.information.dk/Indgang/VisArtikel.dna?pArtNo=169866

    Spændende læsning, om end jeg ikke er enig i alt, men blot en stor del.

    Kommentar by Johan Espersen — 18. februar 2005 @ 16:08

  5. Johan Espersen –>> “Dog kan det her på falderebet nævnes, at den største hindring for økonomisk vækst i Danmark ER skattetrykket. Uden tvivl! Men dermed ikke sagt, at Florida ikke også har fat i nogle centrale og spændende indfaldsvinkler. ”

    Ingen partier i Danmark har pt støre planer for at sænke skattetrykket.

    VKO HAR sænket skatterne sidste år ved en ekstrapordinær forhøjelse af grænsen for mellemskat + skattestop.

    De øvrige partier + de økonomiske smagsdommere taler om skatteomlægninger – ikke skattesænkninger og dermed en mindre beslaglæggelse af borgernes økonomiske uafhængighed.

    Gress er fin i sin afstripning af Jelved – hun har jo ikke noget tøj på. Jeg ville gerne have set nogle aviser grave i hvor meget politisk markedsanalyse DRV har lavet de senere år. Istedet har dækningen været overfladsik og følagtig overfor DRV. En forklaring kunne være partiets store opbakning blandt journalister.

    Venstres profil har naturligvis ændret sig når man på nogle årtier går fra 10 til 30 procent.

    Det er dog stadig V og K som får stemmerne fra dem med de højeste indtægter og formuer.

    Kommentar by Christian Lindhardt-Larsen — 18. februar 2005 @ 17:42

  6. Til Johan

    Hvis du, dit parti og superliberalisterne ønsker at smadre velfærdsstaten med massiv indvandring så burde i gå til valg på det, ikke forsøge at skjule det bag moralske floskler og konventionsfundamentalisme. Som det er nu stemmer unge DRV fordi de tror det er et venstrefløjsparti som giver mere til alle inkl. bedre vejr.

    Kommentar by Kim Møller — 18. februar 2005 @ 22:23

  7. Ad Kim og Christian:

    Hvordan kan det være, at man bliver kaldt superliberalist, hvis man vil af med den universelle velfærdsstat? Er man ikke bare ordinær liberalist så? Eller måske bare socialliberal?

    Derudover så kan man næppe kalde “mit” parti for liberalistisk. Radikal Ungdom er godt nok temmelig liberale og Zenia Stampe har flere gange talt for en residual velfærdsmodel, men helt liberalistiske er de ikke. De er nærmere socialliberale – en profil de også har forsøgt at markere her i valgkampen. Til gengæld har DRV ikke forsøgt at markere dette. Jeg må indrømme, at DRVs visionspapir og debatoplæg ikke ligefrem prædiker skattelettelser, men de stiller alligevel spørgsmålstegn ved efterlønnen og den høje indkomstskat. Jeg har skrevet om deres debatoplæg flere gange på min blog (og skrevet med nogle fra DRV), og mit største ankepunkt har netop været, at de ikke er perspektivrige og visionære nok. Men lige netop den kritik kan jo bruges mod alle partier hvad angår økonomisk politik (måske lige undtagen K).
    Så hvis jeg skal rangere de politiske partier efter reformvillighed og liberale idéer, så ligger DRV helt klart oppe i top 2. Og når Anders Samuelsen kommer tilbage fra EU og den unge garde i RU (Ammitzbøll og Stampe f.eks.) kommer til at besidde de høje pladser i DRV, så er potentialet for et liberalt sving helt sikkert til stede.

    Skattestoppet er en helt anden sag. Økonomisk er den hæmmende og uholdbar, men den er let at forstå og meget spiselig for den store majoritet af ellers socialdemokratiske vælgere. Nå, men jeg vil ikke diskutere skattestoppet her.

    Til sidst kan det lige nævnes, at de unge der stemmer DRV ikke alle sammen tror, at DRV er et venstrefløjsparti. Men jeg vil give Kim ret i, at en foruroligende stor mængde oprigtigt set tror dette. Dette er et stort problem….specielt fordi DRV for tiden forsøger at opfange disse personer i stedet for at melde klart ud (som f.eks. RU har gjort et par gange).

    Til sidst: Var der et ægte liberalistisk parti opstillet ved dette valg? Eller bare et socialliberalt á la Venstre i Norge? Desværre ikke.

    Kommentar by Johan Espersen — 19. februar 2005 @ 02:06

  8. Til Johan: Hvis du var lige så redelig som du antyder, så ville du klart argumentere mod DRVs omdannelse til en slags socialistisk-feministisk reservat for de kvinder og mentalt bøssoide mænd der har/forventer gode indtægter.

    Kommentar by Kimporator — 19. februar 2005 @ 12:27

  9. Jeg forstår ikke helt din kommentar, Kim. Hvad er pointen? At DRV er en socialistisk-feministisk sammensværgelse?
    Det er jeg ikke enig med dig i. Rent faktisk har jeg hørt mange unge Radikale (primært fra RU), som lægger afstand fra den venstreorientede feminisme og den højreorienterede puritanisme. De har et afslappet og frisindet forhold til problemstillinger hvad angår den påståede sexisme og afvigende seksualitet generelt set. De er altså mere liberale end mange andre partier (nu snakket vi ikke om Lone og hendes perfide forslag!).
    Men er det også en feministisk og østrogen-agtig holdning? For hvad skal man så synes, hvis man skal være maskulin? Og hvorfor er det overhovedet en kvalitet i sig selv?

    Alt i alt synes jeg bare, at din kommentar minder om en vred udgydelse som ikke giver synderlig meget mening.

    Kommentar by Johan Espersen — 19. februar 2005 @ 16:41

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper