24. oktober 2010

Arzrouni & Gade Jensen: Vi gør klogt i at være bevidst om vores friheds kristne rødder

Havde jeg ikke meldt mig ud af folkekirken for tyve år siden, så havde jeg nok gjort det på et senere tidspunkt i protest mod en folkekirke, der for mig at se har et medansvar for multikulturaliseringen af Danmark. Velskrevet kronik af Christopher Arzrouni og Henrik Gade Jensen i dagens Berlingske Tidende – Ateisternes korstog.

“Kristendommen er de vestlige samfunds fundament. Uanset om vi er bevidst om det eller ej. Det frihedsbegreb, vi hylder, bygger på tanken om individuelt ansvar over for Gud. Det lighedsbegreb, vi hylder, bygger på en tanke om ligeværd mellem mennesker på tværs af stammetilhørsforhold, fordi vi alle er skabt i Guds billede. Det syn på forpligtelse, vi hylder, gør at vi ikke uden videre kan melde pas i forhold til de “anderledes” og de “urene”. Kristendommen ophæver ligefrem den slags skel. Og det fornuftsbegreb, vi hylder, er såre realistisk. For det anerkender, at mennesket ofte må komme til kort med alle sine mangler. Vi er netop ikke Gud.

Nu kunne man være ligeglad med den vestlige verdens kristne rødder. Tingene fungerer jo. De fleste gavnlige samfundsinstitutioner kører videre selvstændigt uden at blive tanket op af evangeliet. Men derfor gør vi alligevel klogt i at være bevidst om vores friheds rødder. For ellers risikerer vi at sekularisere os ihjel. Vi undrer os over, at det er blevet så vigtigt for en række ateister at rakke ned på kristendommen Burde de ikke være ligeglade? … For dem burde kristendommen være ligegyldig al den stund kristendommen – ifølge dem – ikke længere betyder noget i et oplyst samfund. Til dem er der blot at sige: Så brug dog hellere jeres tid på de religioner, der udgør en fare for den vestlige verden, og lad os andre være i fred med det, I betragter som vores overtro. Prøv at kig på, hvad der karakteriserer de protestantiske kulturer og lande i verden i dag og sammenlign med et bredt gennemsnit af andre kulturer. Vestens protestantiske kultur har en høj prioritering af individets frihed og integritet, sanddruhed, ligestilling mellem mennesker uanset køn, race og klasse, bred offentlig afstandtagen til bedrageri og løgn, en respekt om menneskeliv fra det undfangede til det døende.

Dennis Nørmark mener ud fra sin viden om aber, at moral mere skyldes gener end religion. I så fald er det da lidt svært at forklare, at nogle kulturer foretager menneskeofringer og andre ikke, nogle kulturer myrder småpiger, fordi de hellere vil have drengebørn, at nogle kulturer udklækker flere nobelprisvindere end andre osv. Selvfølgelig befinder moral og etik som adfærdsnormer sig i et betingelsesforhold til samfundet og de materielle omstændigheder, men det væsentlige her er, at der er forskel på kulturer og religioner og de værdier, som promoveres.

… Når andre kulturer skal formulere menneskerettigheder, afbalanceres de med kollektivistiske eller fundamentalistisk religiøse værdier. Vesten er unik ved at formulere et universelt og individualistisk menneskerettighedsbegreb, som ganske vist siden da er blevet misbrugt og udvidet, så det delvis mister sin respekt, men som i sin oprindelige konstruktion er en hovedsagelig kristen arv…

I dag kan det virke så givet, så vi glemmer eller fortrænger, at udviklingen ikke forløber med automatik eller nødvendighed.

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/19401/trackback

5 Comments »

  1. Fantastisk timing, omend nok tilfældig, på the Guardians hjemmeside.

    Først denne artikel med Tony Blairs svigerinde, der har konverteret til Islam efter et inspirende besøg til Iran. http://www.guardian.co.uk/politics/2010/oct/24/lauren-booth-converts-to-islam

    Lige neden under: Iran cuts off man’s hand for stealing. http://www.guardian.co.uk/world/2010/oct/24/iran-thief-hand-cut-off

    Mon det er den slags medmenneskelig islam hun er faldet for?

    Kommentar by Guardian — 24. oktober 2010 @ 18:22

  2. I sidste uge havde de en næsten tilsvarende kronik i JP.

    Kronikken i JP var en reaktion på Stjernfelt og Mchangama der jo som en konsekvens af deres “midter” position er tvunget til altid også at kritisere kristendommen når de skal tale imod formørkelse og fundamentalisme.

    Kommentar by Superman — 24. oktober 2010 @ 18:36

  3. Er selv meldt ud af den forening for lang tid siden.

    Men, men, men. Selv som ikke religiøs kunne der faktisk være en pointe i at være medlem. Man kan nemlig skifte til et sogn med en fornuftig præst og man er den vej rundt med til, at bakke op om de fornuftige i foreningen og det kulturelle elemet i almindelighed.

    Som en bonus er der så muligheden for ritualer, fx hvis man skulle dø.

    Så fra tid til anden overvejer jeg da at melde mig ind.

    Kommentar by Kejser Wilhelm — 24. oktober 2010 @ 21:27

  4. “Det frihedsbegreb, vi hylder, bygger på tanken om individuelt ansvar over for Gud.”

    Hvem tænker sådan i vore dage? Ikke jeg. For det første er der ingen Gud. Og hvis der var, er det ikke tilrådeligt at hævde at man handler sådan som Han vil.

    Det eneste i den forbandede Moselov (jødedommens lovreligion)jeg kan tilslutte mig er buddet om ikke at misbruge Herren din Guds navn. Ingen skal komme at sige at sådan og sådan skal der handles for det er Guds vilje. Det er min opfattelse af hvad sekularisation er: Guds vilje er der ingen der kender.
    Basta.

    Kommentar by Niels P. — 25. oktober 2010 @ 00:50

  5. Jeg foretrækker nu arven fra Hellas og Rom krydret med de forskellige folks egne traditioner.

    Kommentar by holger — 25. oktober 2010 @ 14:45

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper