24. februar 2005

Lektor Michael Pihl om Globaliseringens Kain og Abel (EU og udlændingepolitik)

Fra dagens Berlingske Tidende – lektor Michael Pihl om EU-direktiver der diskret omgår dansk udlændingepolitik. Et citat fra Globaliseringens Kain og Abel:

“Fogh Rasmussen har på det seneste benyttet retsforbeholdet til at skåne os for en fælles EU-udlændingepolitik, der uvægerligt ville bringe regeringen i konflikt med sine egne vælgere, men servicedirektivet pånøder en udlændingepolitisk liberalisering. Hvordan kan det lade sig gøre? Det kan det kun, hvis man siger, at jorden er flad, og at direktivet skam kun handler om det indre marked. Og altså ikke har noget med udlændingepolitik at gøre. Uden skyggen af offentlig debat eller kontrol og på tværs af demokratisk vedtagen udlændingepolitik og et EU-retsforbehold er man i gang med at formulere liberale regler for indvandring af service-løntrykkere fra Langbortistan. Og når der er valgkamp i vort repræsentative demokrati, taler man helst ikke om den slags. Børn og fulde folk kunne ellers godt have stillet nogle ubehagelige spørgsmål. Mellem blå balloner, snurrende kameraer og skrigende DSUere kunne en ærlig drukkendidrik måske have dristet sig til at spørge, om det kan være rigtigt, at danske embedsmænd bevidst tilskynder EU-systemet til at camouflere en radikal liberalisering af dansk udlændingepolitik som et indre markedsspørgsmål. Og derved omgår danske EU-forbehold?”

Oploadet Kl. 20:26 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!

No comments yet.

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper