26. april 2005

Johannes Pedersen: Muhammedansk Mystik (1952)

De fleste af bindene i Verdensreligionernes hovedværker er udgivet tre gange, og det er interessant at følge hvorledes Muhammedansk Mystik fra 1923, genudgives i 1952 inklusiv Johannes Pedersens indledning – men i 1999-udgaven har måttet ændre navn til Islamisk mystik – og ladet den oprindelige indledning udgå til fordel for en tekst af Svend Søndergaard fra Carsten Niebuhr Instituttet.

Tiderne skifter, og der er intet odiøst i at en udgivelse fra 1923 får revideret sit forord/indledning – men ændringerne fra 1923/1952 til 1999-udgivelsen er markante, og har utvivlsomt grund i tidens appeasement. Kort fortalt kan man sige at det ældre forord betoner lov, pligt og frygt-aspektet i islam, ligesom det klart pointeres at sufiernes mystik ikke er forenelig med den oprindelige islam ~ den sande islam. Den går naturligvis ikke i en tid hvor islam markedsføres som fredens religion, og jihad nu har betydningen ‘en indre kamp’.

Herunder en række citater fra Johannes Pedersens oprindelige indledning til Muhammedansk Mystik (1923/1952):

“Igennem Islams Historie gaar to Hovedstrømme, en juridisk-dogmatisk og en mystisk, som begge søger deres Udspring i Quranen, den første utvivlsomt med større Ret end den sidste. “ [s. 11]

“Menneskenes Pligt er at vise Taknemmelighed for denne Vejledning, prise og ydmyge sig for Gud og følge den Lov han har meddelt gennem Profeterne, sidste gennem Muhammed. Snart skal Verden forgaa, og Dommedag kommer. Hvert Menneskes Handlinger er opskrevne, der vejes nøje for og imod, og Menneskene deles mellem Paradis og Helvede. Saaledes bliver hele Livet et Regnskab med en nøjagtig Bogføring; Gud er Regnskabsfører og Dommer.[s. 11]

“Men alt medens dette System og de tilsvarende metafysiske Bestemmelser udformedes, dukkede de mystiske Rørelser op i Muhammeds Menighed og skænkede den nyt Liv. I Virkelighedden udviklede de sig til en helt ny Religion under eller bag den rituelt-juridiske Islam; men Mystikerne mente at virkeliggøre Islam efter dens egentligste Mening.” [s. 11f]

“Det Svælg som Muhammed uddybede mellem Gud og Menneske, er her blevet dækket, og Frygten, som behersker den oprindelige Islam, er afløst af Kærligheden.” [s. 12f; om Hasan fra Basra]

“I Virkeligheden var Hallâdj lige saa god en Muslim som sine Forgængere. Han udførte omhyggeligt de Pligter som Religionsloven paalagde ham, og hans Bedømmelse af dem er den samme som andre Sufiers…” [s. 14]

“Der er forskellige af al-Hallâdj’s Udtryk som tydeligt røber en kristelig Paavirkning, og som derfor fordømtes af Eftertiden.” [s 15]

“Og dog kunde det ikke undgaas at Kritiken hos Jurist-Dogmatikerne fik nyt Liv under den Debat som hans Skæbne rejste.” [s. 15; om Hallâdj]

“Ghazâlî har haft den Betydning at gøre Dogmatikerne interesserede i de sufiske Krav om Oplevelse, og derved har han virket inderliggørende paa det tørre formalistiske System.” [s. 17]

“De skildrer deres Ekstase som en Vin- eller Kærlighedsrus, Nattergalesang og Rosenduft betegner deres Stemninger, de udmaler deres Længsel og Besiddelsens Fryd, Sjælens Omskabelse i Ekstasen, Jeg’ernes Leg med hinanden, de haaner den der er bundet af det ydre, og den dogmatiske religionslærde, der gaar i Blinde midt i Livet.” [s. 18; om Rumi, Hafiz mfl.]

“Til denne Form svarer undertiden en Spidsfindighed i Tanken som kan være vanskelig nok at følge for europæiske Læsere, men som er overordentlig karakteristisk, ikke blot for muhammedansk Mystik, men for muhammedansk Aandsliv overhovedet.” [s. 19]

“Til at føre denne indre Kamp, djihâd, maa man have en Lærer, shajkh.” [s. 19]

“Den øver Islams Lov mere intensivt end andre, men den haaner dem der ikke kender Lovens Plads i Tilværelsen, og tror at Lovens Gerninger blot som Gerninger er det højeste.” [s. 25; om sufi-retningen ibâhîja]

“De sufiske Andagtsøvelser spiller endnu en stor Rolle i Islams Lande, og at de mystiske Ideer stadig optager Sindene kan kendes paa den Mængde af den ældre sufiske Litteratur som efterhaanden bliver trykt i Orienten. Men et selvstændigt Udtryk eller et originalt Bidrag til den mystiske Litteratur har Sufismen ikke frembragt i de sidste Aarhundreder.[s. 27]

Oploadet Kl. 20:26 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!

No comments yet.

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper