15. december 2010

Weekendavisen om Wikileaks, Julian Assange, neo-marxistisk filosofi og politisk apokalyptik

Det er meget lidt der har været fremme om Wikileaks ideologiske udgangspunkt. I seneste nummer af Weekendavisen har Jesper Vind Jensen set nærmere på Julian Assange, og det er artige sager – Bæstet i åbenbaringen (ikke online).

“Wikileaks-stifteren Julian Assange ville næppe føle sig stødt, hvis man kom til at antyde, at han havde et lidt nonchalant forhold til artikel 12 i FNs Menneskerettighedsdeklaration. Det er den, der siger, at brevhemmeligheden er en universel menneskeret.

Wikileaks har offentliggjort titusindvis af hemmelige og halvhemmelige dokumenter og breve fra Pentagon om Afghanistan-og Irakkrigene. Ydermere er der en lind strøm af diplomatisk post til det amerikanske udenrigsministerium, der er ved at blive lagt ud på internettet. Bl. a. lister over mulige terrormål i Europa og USA, hvilket kunne være en julegave til folk på udkig efter nye bombelokaliteter…

Hvad vil den nu fængslede australske hacker Assange egentlig? Skabe åbenhed og transparens i informationssamfundet? Give kvalificeret modspil til generaler, ambassadører, direktører og politiske beslutningstagere? Være den sandhedssøgende 4. statsmagt, der kigger supermagten USA efter i sømmene? Det er alt sammen noget, han selv gør gældende.

Men en læsning af Assanges Wikileaks Manifesto fra august 2010 viser også, at han politisk er stærkt inspireret af bogen Imperiet (2000) forfattet af de neomarxistiske filosoffer Michael Hardt og Antonio Negri. De beskrev, hvordan verden i dag er domineret af en autoritær »global netværksmagt« – et såkaldt »imperium«, der er amerikansk domineret, men dog ikke har et enkelt center.

Assange skriver således i sit manifest, at der er brug for modkræfter til at angribe den nuværende »neokorporatistiske« og »autoritære konspiration« – læs: det amerikansk-dominerede imperium. Det undertrykker nemlig »den individuelle og kollektive vilje til frihed, sandhed og selvrealisering«. Assange vil i bund og grund afsløre imperiets skjulte dagsordener, misinformation, hykleri og løgne. Her lægger han ikke spor skjul på, at han er en dedikeret konspirationsteoretiker. Det imperie-kritiske manifest eksisterer nemlig i en tidligere version – fra december 2006 – der har titlen Konspiration som styreform.

Hans målsætning er, at Wikileaks skal blive en global udfordrer af imperiet og afsløre dets konspirative netværk, informationer og kommunikation, så friheden kan genskabes. Manifestet indledes således med dette krasse citat, der taler om »den usynlige regering«, som skal ødelægges…

Der er imidlertid et meget bemærkelsesværdigt og stærkt radikalt element i Wikileaks-stifterens tænkning. Det drejer sig om Julian Assanges religiøst inspirerede dommedagstænkning – en regulær politisk apokalyptik. Den fremgår af den ovenover nævnte tidligere version af Wikileaksmanifestet, Konspiration som styreform.

Det offentliggør Assange i december 2006, da Wikileaks bliver lanceret på cyperspace. Budskabet er her, at det USA-dominerede imperium er som et glubsk »bæst«, der til sidst skal »forstene« – ligesom det store dyr i åbenbaringen. Julian Assanges skriver, at den »autoritære konspiration« (det USA-dominerede imperium) er »et system af interagerende organer, et bæst med blodårer og vener, hvis blod kunne blive fortyknet og bremset indtil bæstet falder om – som forstenet; ude af stand til i tilstrækkelig grad at
forstå og kontrollere kræfterne i sine omgivelser.«

… Metaforen med bæstet, der skal forstene, er fjernet i det seneste 2010-manifest fra Julian Assange.

Her taler han i stedet lidt diffust om et »legeme« som skal »falde«, men ændringen må antages at være af taktisk art. Assange har i forbindelse med den stærkt forøgede opmærksomhed omkring Wikileaks naturligvis ønsket at fremstå mindre radikal…

Den politiske apokalyptik hos Wikileaks-stifteren viser sig da også i hele den underliggende tankegang i Wikileaks-manifestet, forklarer Peter Fibiger Bang. Man vil bringe det USA-dominerede imperium til fald som en nykolos på lerfødder, en anden metafor, der netop stammer fra Daniels Bog…

I Wikileaks-manifestet er det nuværende imperium også en slags kolos på lerfødder, som kan miste evnen til at tænke og handle, hvis dens konspirative hemmeligheder bliver afsløret. Den er netop den opskrift – eller skrift på væggen – som Wikileaks vil levere. I Julian Assanges manifest står der: »Vi kan narre eller forblinde en konspiration ved at forvrænge eller indskrænke den information, den råder over. Vi kan mindske den totale konspiratoriske magt ved ustrukturerede angreb på dens led eller ved kvælning eller opsplitning.

En konspiration, hvis ressourcer holdes tilstrækkeligt beskæftiget på denne måde, er ikke længere i stand til at forstå sit miljø eller lægge planer for robuste handlinger.« Med andre ord: Det er muligt at USA-imperiet er verdens økonomiske og militære supermagt, men hvis supermagtens hemmelighedskræmmeri med informationer bliver brudt, vil dens magt ikke kunne lave »robuste
handlinger«, dvs. kolossen vil blive handlingslammet.

Oploadet Kl. 05:24 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Arkiveret under:

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/21194/trackback

10 Comments »

  1. En udmærket dokumentation af det, der hidtil har været fremme stykkevis og delt: Selvom kommunismen gik ned, er Frankfurterskolens onde arv stadig hos os, og bliver hos os, som en arvesynd. Hvor der er lys, er der også skygge.
    Det ville være fint, hvis de kritiske kræfter blot var et konstruktivt korrektiv. Desværre er nogle af dem destruktive, som Assange. Han vil dog ikke kunne ødelægge det frie vestlige samfund, som han gerne vil, men nok kunne påføre det besvær og omkostninger.

    F.eks. bliver fri tale mellem diplomater besværliggjort. Men så er det blot om at finde de gamle diplomatdyder frem igen. Her kan man hente inspiration i bankverdenens oplysningsafdelinger. Om Berlusconi ville en bankmand skrive: Kan ikke anbefales til at passe på din teenage-niece i weekenden. Om Helle Thorning ville han skrive: Vi vil ikke anbefale engagement uden 110% sikkerhedsstillelse, osv. Så kunne Wikileak offentliggøre det og se, om det gav overskrifter.

    Kommentar by Gunnar Biering — 15. december 2010 @ 10:18

  2. -> William

    “Du glemte at tagge med “motivanalyse.””

    Nej, jeg har ingen sådan kategori. Det er kun på venstrefløjen det ses som problematisk når rettet mod samme.

    Jeg havde gættet du var vild med Wikileaks. Hvor Assange vil smadre USA, vil du øhh… ‘optimere selvkritikken’. Personligt mener jeg det er vigtigere at vinde, end at holde fanen højt. Det er ikke nogen højtflyvende erklæring, blot en simpel rettesnor i forhold ethvert realpolitisk tiltag/omstændighed. At bruge det åbne samfunds styringsmæssige svagheder til at nedlægge samme, gør altså ikke manden til frihedskæmper eller liberal ideolog. Han er anarkist, og hvis han ikke direkte ønsker at understøtte det åbne samfunds fjender, så håber han på at skabe noget bedre i ruinerne af det bestående. Samme taktik anvender den yderste venstrefløj i disse år. Det lykkedes ikke at skabe maksimalstaten, men man kæmper stadig for nationaliseringer alt imens udvandingen af nationalstatens grænser skal skabe en ny form for international maksimalstats-multikulturalisme. ‘Okay vi tabte’, men ‘I vinder ikke’.

    Kommentar by Kim Møller — 15. december 2010 @ 14:20

  3. Jeg er heller ikke specielt meget tilhænger af WikiLeaks.

    Nogle af de frigivne dokumenter, hvis de da er “ægte”, gik dog på at nogle topfolk i EU el. USA, tror ikke de var fra muslimske lande, gik ind for at Tyrkiet skulle være et EU-land, for at gøre Europa mere islamisk, el. simpelthen for at svække Europa yderligere og forøge den muslimske indflydelse på vores hverdag.

    Kommentar by Jakes — 15. december 2010 @ 14:22

  4. Du glemte at tagge med “motivanalyse.”

    Ny teknologi er kommet for at blive. Du kan ikke stoppe WikiLeaks tilbage i Assanges hjerne, ligesom du ikke kan stoppe atombomben tilbage i Oppenheimers hjerne. Teknologien bag WikiLeaks er af meget større betydning end én mands ideologiske udgangspunkt, og jeg vil ikke lade Assanges idioti stå i vejen for min støtte til WikiLeaks.

    Jeg elsker Vesten. Vi er civilisationens ubestridte højdepunkt, og USA har flere gange været vores frelsende engel. Det eneste problem jeg har med vestlig imperialisme er at det nok ikke vil lykkes. Principielt er der intet galt med at udbrede vores model til hele kloden for vi er nemlig de bedste til at skabe menneskeværdige samfund.

    Det er fordi jeg er begejstret for Vesten, at jeg er så begejstret for WikiLeaks. Jeg ønsker nemlig et stærkt Vesten, og et stærkt USA. Det mener jeg at WikiLeaks er med til at sikre igennem deres arbejde for informationsfrihed.

    Kommentar by WilliamJansen — 15. december 2010 @ 14:23

  5. @ william

    Så usa bliver stærkere af at nogen offentliggør fortrolige diplomatiske rapporter m.m. ?

    Og du hdævder altså at usa og vesten bliver stærkere takket være assange der har som erklæret formål at bringe usa til fald.

    Han er en fin idealist der har erklæret kamp mod de demokratiske og åbne samfund.

    Hvis weekendavisens artikel står til troende, så har vi at gøre med en mand og et verdenssyn som er mere gakket end jeg havde forventet.

    Kommentar by superman — 15. december 2010 @ 17:15

  6. Jeg er stort set enig i din analyse, men mener du konkluderer forkert, når du konkluderer at det er USA som sådan, han ønsker at omstyrte.

    Jeg læser manifestet som et opgør med enhver form for konspiratorisk skyggeregering.

    Jeg ser det mere som et opgør med den (til dels hemmelige, CIA’s budget er f.eks. i sig selv hemmeligt!) administration, der overlever ethvert valg i f.eks. USA.

    Du kan således påføre den tankegang der er i Assange’s essay, på enhver styreform.

    Det er ikke muligt at regere i det skjulte, at lave studehandler befolkningen ikke ville acceptere osv., hvis man konstant risikerer at blive kigget i kortene.

    Så længe du derimod forbliver tro mod dine egne motiver, har du intet at frygte. Dette ville gælde både for et kommunistisk og et kapitalistisk styre.

    Dertil skal tilføjes at WikiLeaks har offentliggjort dokumenter omhandlende snart sagt alle verdens lande, samt selskaber og lukkede religiøse organisationer.

    Det er fristende let at affeje Assange som endnu en rød lejesvend, men det ville være at undervurdere ham.

    Kommentar by Anonymous — 15. december 2010 @ 17:31

  7. Hvis man seriøst vil forholde sig til Assange, så kan det anbefales at læse (og linke til i sin blogpost derom handlende!) manifestet, så langt er det heller ikke:

    http://cryptome.org/0002/ja-conspiracies.pdf

    Kommentar by Anonymous — 15. december 2010 @ 17:35

  8. @ Kim, du skriver: Hvor Assange vil smadre USA, vil du øhh… ‘optimere selvkritikken’. Personligt mener jeg det er vigtigere at vinde, end at holde fanen højt.

    WJ: Enig i begge dele. USA har en intelligent, om end noget apatisk, befolkning, og en optimeret selvkritik vil styrke nationen, stabilisere fællesskabet, eliminere splittende mytedannelser og skabe en stærkere base for at sprede amerikanske værdier. …og det er på den måde vi vinder. Det er på den måde vi vinder både moralsk, politisk og, om nødvendigt, militært.

    Jeg har tillid til at USA kan åbne sig op, absorbere kritik og blive stærkere på den baggrund. Den tillid deler du ikke. Fred være med det.

    @ Superman, du skriver: Så usa bliver stærkere af at nogen offentliggør fortrolige diplomatiske rapporter m.m. ? Og du hdævder altså at usa og vesten bliver stærkere takket være assange der har som erklæret formål at bringe usa til fald.

    WJ: Det er teknologien og dens muligheder, som gør USA stærkere, ikke Assanges ligegyldige person og hans ligegyldige (og usympatiske) motiver.

    Se også:

    YouTube: Ron Paul – Lying is not patriotic

    Kommentar by WilliamJansen — 15. december 2010 @ 17:39

  9. Han burde falde på knæ for US army i ren og skær taknemmelighed, for det er den som har leveret grundstenene til det medie han idag udkæmper sin kamp på og som valgte at gøre det offentligt tilgængeligt så enhver kunne bruge det.

    Kommentar by Leon Frandsen — 17. december 2010 @ 09:45

  10. Sludder og vrøvl Julian Assange er hyret og betalt af Obama og lækker kun det der kan skade Bush, for at den hellige sorte præsident stråler imod den onde Bush.

    Kommentar by Petersen — 17. december 2010 @ 17:31

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper