28. december 2010

‘Godt politikerne ikke har kontrol med fjernsynsproduktionen. Så havde vi stadig sort-hvid’

Kommentar af Christopher Arzrouni i Jyllandsposten – Røde puritanere.

“De røde puritanere hader reklamer. De ser stort på, at reklameaviser fra Bilka og Brugsen gør det muligt for ganske almindelige forbrugere at orientere sig hurtigt i supermarkedernes tilbud…

Ser jeg røde spøgelser? Nixen bixen. Sandelig om ikke de fagforeningsbetalte dilletanter i ”tænketanken” Cevea for nylig bestilte en meningsmåling, hvor sagesløse respondenter skulle tage stilling til følgende udsagn: »Jeg oplever en tendens til, at emner som forbrug og reklamer fylder mere i medierne end emner som demokrati og medborgerskab«. Deri var 69 pct. helt eller delvist enige.

»De seneste årtiers deregulering, globalisering og nyliberalisme har (?) tippet balancen til fordel for markedet,« lød konklusionen i Ceveas såkaldte analyse. Der skulle være »fartgrænse på markedsgørelsesekspressen«. For netop her ligger hunden begravet. Modstanden mod reklamer skyldes deres irrationelle had til markedet.

Markedet er jo ikke andet end et frivilligt mødested mellem forbrugere og virksomheder. Det er god folkelig visdom. Men så kan venstrefløjen i stedet påstå, at reklamer er unødvendige og fordyrende. Hvorfor bruge penge på markedsføring, hvis produkterne i sig selv er nødvendige? Hvorfor skabe ”kunstige behov”? Det gav bilfabrikanten Henry Ford engang et udmærket svar på: »Hvis man havde spurgt folk, hvad de ville have, havde de svaret: Hurtigere heste«. Derfor. Vi ved ikke, hvad vi vil have, før vi ved, hvad vi kan få.

Markedsøkonomi handler om at lave noget nyt, opdage et hidtil ukendt behov og blive belønnet med profit. Helt uden om reaktionære politikere. Godt politikerne ikke har haft kontrol med fjernsynsproduktionen. Så havde vi stadig haft sort-hvid.

Hvis jeg absolut vil undgå reklamer, kan jeg tilbringe aftenen med DR, eller bedre endnu: Slukke tossekassen. Så slipper jeg i hvert fald for at se, hvordan mine tvangsinddrevne licenspenge til ”public service”-medierne går til en lind strøm af reklamer for større offentlige udgifter.

De venstreorienterede hader markedet, netop fordi det ikke er politisk. Og de hader reklame for kommercielle produkter. Ikke reklame som sådan. Ikke reklame for politiske produkter. Fagforeningerne betaler jo for spaltekilometer af reklamer for deres venner i de røde partier op til hvert eneste valg.”

Oploadet Kl. 00:49 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/21524/trackback

22 Comments »

  1. ‘Godt politikerne ikke har kontrol med fjernsynsproduktionen. Så havde vi stadig sort-hvid’

    Godt sagt, for de ting politikerne burde have kontrol med, der har de det ikke.
    —–

    Pensionsstyrelsens forsøgsordning med lufthavnskontroller i 2010 har afsløret et overraskende højt antal sociale bedragere. I 12 kontroller har man fået 425 bedragere i nettet, viser nye tal fra Pensionsstyrelsen. Det skriver Ekstra Bladet.
    Størst gevinst har der været på fly fra Mellemøsten, hvor helt op til hver fjerde passager, der typisk selv har mellemøstlig baggrund, er røget i fælden. Sagerne drejer sig ofte om personer på dagpenge eller kontanthjælp, der eksempelvis er rejst udenlands, selv om de ifølge loven skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

    Kontorchef i Pensionsstyrelsen Peter Andersen Hove, der har ledet kontrollerne, er overrasket over det høje antal……..
    http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1477595.ece 28. dec 2010

    Kommentar by tavsen — 28. december 2010 @ 06:34

  2. Jeg synes ikke jeg er specielt venstreorienteret, men var ærlig talt træt af at bære omkring 11 kilo trykte reklamer, hvori min interesse var minimal med hensyn til indholdet, ned til containeren hver måned, hvilket medførte jeg fik et mærkat, der opsat kun giver få fejl.

    Jeg ved hvad jeg gerne vil have:
    Jeg søger stadig ud over basale behovs opfyldelse, navnlig et modul solfangersystem-med batteri lagring, og et transformer system der ville kunne give besparelse på andet el-forbrug, når det ikke ene producerende er tilstrækkeligt. Modulet skal være i udgaver til både udvendig som indvendig placering med specifikke mål.
    Markedessituationen skyldes næppe at markedet for sådanne moduler ikke er tilstede men en afholdelse af brug af en af markedsmekanismens bedste sider fra producenternes side…

    Markedsorienterings primat er civilisationens undergang, med ord plukket fra min kommentar på http://www.sappho.dk/hvilket-pointsystem-der-findes-ikke-abne-granser.htm “en forsøgt struktureret rodløsheds vidtfavnende liberale arne, menneskehedens forfalds domæne. Uden base, uden håb overladt til dagsaktuelle behovs dagsorden, prissat, prisgivet markedets kræfter”, dette set ud fra min hævdede borgerlige placering.

    Kommentar by Peter Buch — 28. december 2010 @ 06:44

  3. Ja, selveste Mogens Glistrup så allerede i 1987, at sporene er skræmmende:

    http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/29/sporene-er-skr%C3%A6mmende/

    Kommentar by Karsten Lund — 28. december 2010 @ 08:13

  4. “Sandelig om ikke de fagforeningsbetalte dilletanter i ”tænketanken” Cevea for nylig bestilte en meningsmåling, hvor sagesløse respondenter…..”

    Godt sagt. I samtaler med venstreorienterede må man aldrig, aldrig henvise til CEPOS undersøgelser som med det vuns bliver forkastet som utroværdige og ‘ondsindede’, derimod er CEVEA den endegyldige (bibelske)sandhed.

    I samme boldgade som Ford citatet kan man også henvise til Rockefeller, og da han jo var stinkende rig, er han dermed også ond, i omfordelingstossernes optik, og afstedkom intet godt for masserne!

    Olie blev først udskibet i tønder – hvilket stadig er målemetoden for olien i dag der netop beregnes i tøndemål, selvom olie yderst sjældent, ja vel aldrig mere udskibes i tønder. John D. Rockefeller sendte sin olie videre i jernbanetankvogne, og reducerede derved omkostningerne til transport sammen med andre omkostningsreducerende metoder han fandt på. (At Rockefeller samtidig ydede kolossale bidrag, ganske frivilligt, til velgørende formål glemmes, og jovist, det onde menneske beholdt dog broderparten af sin rigdom selv)

    Ville offentligheden have det bedre, hvis ældre og mere omkostningskrævende produktionsmetoder og transport af olie var blevet fortsat, hvilket uundgåeligt ville føre til langt højere priser end tilfældet er nu?

    Kommentar by synopsis-olsen — 28. december 2010 @ 11:08

  5. På markedet vælger du selv. Udenfor markedet har du intet valg og betalingen er tvungen. Hvis du ikke betaler kommer politiet og henter pengene hos dig. Og det offentlige forbrug går til mange ting du ikke har ønsket f.eks. indvandring, Danmarks Radio og betalingen til 1 mio. 15-65 årige som ikke vil arbejde (eller som ikke må arbejde for fagforeningerne, der kontrollerer adgangen til arbejde). På markedet kan du kun bruge halvdelen af det du tjener. Du må aflevere den anden halvdel til den pampermodel nogen kalder ‘velfærdssamfundet’. Det er den pamperne lever af med HTS, Villy&Sohn som bannerførere. Deres talent består i at lefle for de talentløse og dovne og på en måde købe deres stemmer. De hader markedet og vil have det afskaffet eller minimeret, så de selv fuldstændig kan få magten over folks liv.

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 28. december 2010 @ 11:25

  6. Meget enig. Men er dette rimeligt:

    “Løbende udgifter i form af driftsudgifter til reklame er skattemæssigt fradragsberettigede i virksomhedens indkomst, og den dertil svarende moms kan fradrages som købsmoms.”

    Jeg mener, reklametryksagerne er jo belastende for miljøet, hvordan man end vender og drejer det. Og de fleste ryger direkte fra trykken og ud i containeren. Er det rimeligt, at virksomhederne skal kunne fratrække udgifterne? Jeg mener nej…

    Kommentar by Jern Henrik — 28. december 2010 @ 11:36

  7. Prøv med *REKLAMER NEJ TAK’. Uden reklamer intet marked. Reklamerne ER markedet. De står ikke længere med varerne på trækvogne på torvet :)

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 28. december 2010 @ 11:46

  8. @Jern Henrik, ja, det er rimeligt. Vi beskatter i Danmark kun overskuddet af virksomhedernes drift, ikke indtægterne. Trods alt.

    Kommentar by Vagn Henning — 28. december 2010 @ 13:55

  9. Nogle reklamer skaber backlash. Der er produkter jeg ikke vil ses med i min indkøbsvogn, fordi deres reklamer er tåkrummende pinlige. Øverst på hadelisten står firmaer, der lefler for den infantile mand, et mulehår efter kommer de der fremstiller mænd som klumremikler der intet kan selv.

    Eksempel:

    Den kloge kvinde: “Der er kommet brev om at vi skal have et krediteftersyn.”
    Den bamsede mand: “Gør det ondt?”
    Kamera: Zoom ud så man ser den kloge kvinde smile sødt af sin bamsede mand.
    Den kloge kvinde: “Nej da, det er ganske enkelt.”
    Den bamsede mand: Se lettet ud, og smil til den kloge kvinde.
    Kamera: zoom ud og fade.
    Vis firmalogo.
    Speak: ” Med xx realkredit er du sikker. Du betyder noget for os.”

    Derefter har jeg intet haft med det pågældende realkreditinstitut at gøre. Jeg køber heller ikke brød fra Schulstad, og jeg priser mig lykkelig over ikke at have behov for blodsugende skridtbind.

    Kommentar by Hans Jensen — 28. december 2010 @ 14:37

  10. ->Hans Jensen. Enig. Vi kan fravælge hvadsomhelst på markedet. De sender ikke Pejlevognen, hvis du ikke bruger Nykredit eller handler i Superbrugsen. Hvis der er mange, der ikke vælger et tilbud, dør produktet ud af sigselv – undtagen Danmarks Radio, hvor der kommer pejlevogn og bevæbnet politi og henter pengene, hvis du ikke vil betale :(

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 28. december 2010 @ 15:26

  11. #Jern Henrik: Hvad ævler du om menneske? Markedsføring (herunder selvfølgelig tryksager) er en ganske almindelig udgiftspostering uden hvilken meget få nuværende virksomheder ville kunne eksistere. Markedsføring til masserne er forudsætningen for at erhvervslivet kan forfølge stordriftsfordele. Uden tilbudsaviserne og anden reklame ville danskerne stadig købe ind hos den lille købmand på hjørnet, hvor udvalget kun ville være en tiendedel men priserne til gengæld dobbelt så høje.

    Hvad dælen har reklametryksagers påståede miljøbelastning med beskatningsspørgsmål at skaffe? Intet overhovedet!! Stort set al menneskelig aktivitet påvirker miljøet…… miljøet har det bedre nu end i århundreder (i hvert fald i den vestlige verden).

    Din harcelleren mod reklametryksager viser at du ikke har forstået en dyt af hvordan markedet fungerer og derfor heller ikke har forstået hvorfor Vesten er blevet så relativt materielt velstillet. Reklame er markedsinformation til forbrugerne – information der gør forbrugerne i stand til at træffe informaerede forbrugsvalg….. om forbrugeren så rent faktisk udnytter den information optimalt er en anden sag.

    Man kan sagtens argumentere for at virksomheder bruger reklame til at manipulere og vildlede forbrugere, men det er en helt anden diskussion, der intet har med papir, tryksværte og påstået miljøbelastning at gøre.

    Kommentar by Kim Goltermann — 28. december 2010 @ 16:38

  12. Nok noget OT :

    når politikerne ikke fik kontrol med selve produktionen fik de tilgengæld kontrol med brugen af fjernsynsskærmene.

    Og de forsøger at få krammet på, kontrollen med Internettet.

    ( Dette vil de forskellige islamiske organisatíoner også vældig gerne!)

    Kommentar by Vivi Andersen — 28. december 2010 @ 17:58

  13. Kommenteret på JP:
    Jeg ville gerne have uddybet eventuelt belæg for ytringen om at, – Vi ved ikke, hvad vi vil have, før vi ved, hvad vi kan få.-
    Første del, -vi ved ikke hvad vi vil have-, forekommer mig at være en yderst personlig påstand fra hr. Arzrounis side, der ytres uden ringeste belæg for påstanden. Jeg, og muligvis andre, ved sandelig godt hvad vi vil have.
    Ud over den allerele nævnte solfanger kunne jeg godt tænke mig bokse, beholdere der kan styres med temperatur og fugtighed, til opbevaring af nødder, grøntsager med videre der kan drives af batteriet fra solfangeren, boksene skal have forskellig størrelse og isolering alt efter søgt placering, ved ikke hvad vi vil have…, at man selv er uden ønsker bør vel ikke gøre man ser alle andre som ligeså ønskeløse….

    Kommentar by Peter Buch — 29. december 2010 @ 10:00

  14. allerele, skal være: allerede.
    Beklager.

    Kommentar by Peter Buch — 29. december 2010 @ 10:01

  15. ->Peter Buch. OK, Go for it! Det opfinder du bare, producerer og engagerer et REKLAMEBUREAU til at lave annoncer for, som sættes i tilbudsaviserne, der puttes ind af folks brevsprækker – eller prøv andre kanaler, hvis de er mere velegnede/cost effektive til at nå din målgruppe. Dit spørgsmål, der stiller tvivl om udsagnet i Christopher Arzrounis klumme i Jyllandsposten, ‘Røde puritanere’:”Vi ved ikke, hvad vi vil have, før vi ved, hvad vi kan få.” Arzrounis påstand er sand. Ex. Internettet. Før det kom, var der måske nogle få science fiction futurister, der drømte om det, men efterspørgslen kom først EFTER ideen og produktet var udbredt, som tilfældet – af gode grunde -var for de fleste tidligere opfindelser siden stenalderen. Indenfor ca.15-25 år vil den netop opfundne XB23-9 blive efterspurgt over hele verden. Men kun få efterspørger den nu fordi de ikke kender den. Efterspørger du den allerede idag? PS.Jeg undskylder, hvis du er i samme båd som Al Gore, der under sin præsidentvalgkampagne i sin tid påstod: “Det var mig, der opfandt Internettet!” :)

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 29. december 2010 @ 10:58

  16. Talen uden om.
    Jeg ved hvad jeg vil have, med dennne ytring mener jeg naturligvis ikke, jeg ikke bliver påvirket af verden uden for mig selv.

    Jeg finder hr. Arzrounis formulering yderst uheldig og i den specifikke sammenhæng med – hans benyttede -vi- fremstillende os alle sammen som udelukkende reagerende væsener uden et eneste eget ønske, behov, tanke og deslige.

    Kommentar by Peter Buch — 29. december 2010 @ 11:53

  17. OK. Enig. Man skal aldrig sige “vi”. Hvofor iøvrigt “hr. Arzrouni” – det virker afstandstagende? Og jeg tror i øvrigt ikke det fremgår i klummen, at Arzrouni ser “os alle sammen som udelukkende reagerende væsener uden et eneste eget ønske, behov, tanke og deslige.” Snarere tværtimod? Men ønsker vi den netop opfundne XB23-9?

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 29. december 2010 @ 12:21

  18. PS.Jeg tror du – som jeg gjorde – skal forstå Christopher Arzrouni sådan her:”Vi ved ikke, hvad vi HELST vil have, før vi ved, hvad vi kan få.”

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 29. december 2010 @ 12:48

  19. PPS. Det er ikke det almindelige “vi” Christopher Arzrouni bruger og som gentages i ovenstående korrektion af udsagnet, men det “vi”, der bruges til sociobiologiske generaliseringer om mennesket. Ligesom “I modsætning til elefanten går vi på to ben” IKKE betyder, at ALLE mennesker ALTID går på to ben og heller ikke betyder, at elefanter ALDRIG går på to ben :)
    Den danske sprog er en sjov én!

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 29. december 2010 @ 12:57

  20. Jeg skriver ofte hr.
    Det kan virke formelt og det kan nok virke sært, gammeldags, men at det skulle være afstandstagende har jeg ikke hørt før. Det bedes ikke opfattet som afstandstagende.
    Man kan godt benytte -vi, det kræver dog der er noget belæg for benyttelsen, hvad jeg ikke finder der er i det specifikke eksempel.

    Markeder er som de er, de udvikler sig (ofte) og forskelligt kan fremhæves i beskrivelse, bedømmelse, kritik af og prisen af just et specifikt aspekt ved en type marked. Jeg ville selv ikke fremhæve en specifik læskedrik, legetøj af et bestemt mærke, guitarer på samme vis, et kattemad-mærke samt navne på to udvalgte supermarkeder såfremt jeg kort og generelt med særlig vinkling på venstreorienteredes holdning til markeder skulle beskrive problematikken om venstreorienteredes holdning til reklamer og markeder i en kort kommentar. Sådan er mennesker så forskellige. Nogle bruger nogle ord, andre andre.
    Jeg har foroven beskrevet hvordan jeg lettede min tilværelse med opsætning af et -nej tak til reklamer- mærke, der ikke alene sparer producenter af reklamerne for omkring 99% ulæst materiale, men tillige sparer ressourser der efter min opfattelse bedre benyttes andetsteds. Nær mig er utallige supermarkeder, og andre butikker jeg kan frekventere for vares ydre sammenligning såfremt jeg ønsker det, det er alt nok for det meste af mine indkøbs vedkommende. Ellers kan jeg spørge andre om information, eller tage længere væk fysisk eller på nettet og se hvad de kan tilbyde af særlige ting. Jeg er ikke belastet, taber af format eller venstreorienteret fordi jeg ikke vil have reklamer i min postkasse, som jeg selv opfatter tingene.
    Jeg er muligvis med særlige parametre opsat belastet, og en taber af format af andre årsager, eksempelvis…

    Der er nok et marked også for XB23-9. Der er så vidt jeg ved et marked for det meste.

    Kommentar by Peter Buch — 29. december 2010 @ 13:17

  21. OK.Jeg tror jeg forstår din position. Jeg er enig i at det ikke er venstreorienteret med et NEJ TAK TIL REKLAMER – jeg kunne selv finde på at have et, hvis jeg kun skulle købe ind til migselv og ikke skulle købe ind til en hel familie. “Private husstande kan sige nej tak til adresseløse forsendelser og andre reklamer. 1. oktober 2010 havde 21,13 pct. tilmeldt sig de to ordninger. Ca. 60 pct. af dem havde tilmeldt sig “Reklamer – Nej tak”, mens ca. 40 pct. havde tilmeldt sig “Reklamer og gratis aviser – Nej tak”.
    Såvidt jeg ved har NEJ TAK TIL REKLAMER en venstreorienteret ’skew’, men politisk modstand mod reklamer eller ønsker om begrænsning af reklamer korrelerer kraftigt med socialistiske eller marxistiske politiske holdninger – det er jo ideen bag dem.

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 29. december 2010 @ 15:57

  22. For mit behov, der oftest udelukkende er egne indkøb til en person, er nej tak til at modtage omtrentligt 11 kilo trykte reklamer som jeg vejede det indkomne gennem et par måneder- hver måned- blot en lettelse i mit liv, uanset ophav og intentioner.
    De nævnte muligheder for fysisk indkøb nær hovedstadens centrum og en nogenlunde internet-forbindelse opvejer fuldt ud hvad jeg fandt af interesse i de tidligere modtagne reklamer. Jeg mener – de fleste trykte reklamer, plus til tider yderligere oplysninger om varer kan ses på nettet, ikke sandt!

    Kommentar by Peter Buch — 29. december 2010 @ 16:24

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper