26. maj 2005

Sebastian Dorset om det store public service-problem i Danmark – TV2s leflen for Venstre

Sebastian Dorset er sandt for dyden ikke den sprødeste kiks i pakken. Her et par smagsprøver fra Urbans bagside igår – hvor den ufrivilligt sjove komiker folder sig ud i artiklen TV2 heppede på Fogh:

“USA har Fox News, der giver præsident Bush ukritisk medløb. Men vi kan sagtens være med herhjemme. Vi har nemlig TV2.”

“Under valgkampen var det tydeligt, og med journalistisk dokumentation som Jeppesens bog og Guldbrandsens film kan man se det tydeligt nok til at sige det direkte: TV2 holdt med Venstre, og levede dermed smukt op til deres gamle tilnavn som ‘Venstre Pressebureau’.”

7 Comments »

  1. Jeg kunne ikke andet end bliver harm, da jeg læste Dorsets bagside. Han nævner naturligvis ikke, at resten af de store TV-stationer i US gav Kerry ‘ukritisk medløb’, således at der i realiteten var langt større mediemæssig opbakning til dennes kandidatur.
    Dette faktum må unægteligt gøre det endnu sværere for Dorset at forstå, hvorfor Bush blev genvalgt.
    Selvkritik og det at forholde sig til virkeligheden er som sædvanlig ikke venstrefløjseres stærkeste side.

    Kommentar by Hicks — 27. maj 2005 @ 07:42

  2. Åh ja, man stemmer kun på Fogh hvis man ikke kan tænke længere end til farven på hans slips. Men hvis man stemmer på Lykketoft så har man virkelig forståelse for deltaljerne i dansk politik. Men hvilke deltaljer taler vi om? – det er det som venstrefløjsnarren, Sebastian Dorset, i sin ”dybtgående” artikel ikke får svaret på! Jeg vil dog gætte på at svaret ville være noget i retning af at spørgsmålet er for unuanceret til at kunne besvares!

    Kommentar by SortePlov — 27. maj 2005 @ 09:35

  3. Dorset fik nogle velfortjente verbale tæsk forleden – var det i Go’ Aften Danmark? – af bl.a. Farshad Kholghi, i forbindelse med Bush-besøget. Kholghi forklarede hvordan han som barn havde håbet (og stadig gjorde) at USA havde befriet hans land fra Mullaherne og at folk som Dorset som ikke forstod forskellen mellem frihed og ufrihed ikke elskede Bush så højt som han gjorde. (Noget i den stil – frit fra hukommelsen). Bl.a. den smukke hyldest til Bush i Georgien blev nævnt som eksempel.

    MVH
    Jakob

    Kommentar by Jakob — 27. maj 2005 @ 14:21

  4. En ny myte er født og bliver nu omhyggeligt kultiveret af ikke mindst Mogens Lykketoft selv: Pressen, og TV2 især, var skyld i hans valgnederlag. Ja, faktisk er alle andre end Lykketoft selv skyldige i nederlaget.

    At den socialdemokratiske vrede lige præcis rammer TV2, er i øvrigt ingen tilfældighed. TV2 blev i sin tid oprettet for at bryde DR’s og dermed venstrefløjens mediemonopol, og af samme grund har sosserne altid set skævt til Kvægtorvet. Med de briller på er det ingen sag at bilde sig selv ind, at TV2 er højreorienteret og holder med Venstre. Endnu en myte.

    Kommentar by G. Christiansen — 27. maj 2005 @ 21:54

  5. Hvor ville det iøvrigt være befriende og afbalancerende såfremt TV2 var ‘højre-orienteret’. Det har desværre intet på sig. Altså med mindre man ser verden med elefanthue og brosten.

    Kommentar by Kim Møller — 27. maj 2005 @ 22:29

  6. Det er skægt, for Dorset siger jo det samme som du hele tiden gør, Kim, bare med modsat fortegn. Folk vil altid synes at medierne holder med de andre.

    Kommentar by Torben — 22. august 2005 @ 15:27

  7. Til Sangild

    “Det er skægt, for Dorset siger jo det samme som du hele tiden gør, Kim, bare med modsat fortegn. Folk vil altid synes at medierne holder med de andre.”

    Muligvis, men hvor jeg underbygger min holdning med dokumentation – så når han aldrig udover punchline-stadiet.

    Kommentar by Kim Møller — 22. august 2005 @ 15:33

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper