21. januar 2011

Ralf Pittelkow om Danmarks Radio og Socialistisk Folkeparti

På TV News kunne man tidligere på ugen høre en tidligere DKP-formand kritisere finansministerens menneskesyn, og man må sige venstrefløjen forstår at mobilisere sproget. Vi skal eksempelvis ‘investere’ i velfærd. Kommentar af Ralf Pittelkow i Jyllandsposten – Tv tager politisk stilling.

“Journalistisk Venstreparti har slået til igen. Nu markerer man sig også i erhvervspolitikken. SF har lavet en såkaldt vækstplan, som ifølge partiet skal skabe 75.000 job. De skal først og fremmest skaffes ved, at det offentlige målrettet støtter udviklingen af miljø-, klima- og velfærdsindustrien.

Planen møder hård kritik fra en række erhvervsledere og økonomer. De advarer først og fremmest mod troen på, at politikerne kan sidde og styre, hvilke erhverv der er fremtidens vindere. ”Planøkonomi”, lyder de…

Der er dog også erhvervsledere, som støtter planen. Men de kommer stort set kun fra de brancher, som står til at modtage SF’s offentlige støtte… SF prøver at fremhæve de glade røster fra de begunstigede brancher, mens man helst ikke taler om kritikken fra erhvervslivet i øvrigt. Det er et helt naturligt…

Til gengæld må man spørge sig, hvorfor TV-Avisen (onsdag kl. 18.30) så det som sin opgave at hjælpe partiet med disse politiske bestræbelser.

Man lavede et indslag, hvor man kun interviewede erhvervsrepræsentanter fra de begunstigede brancher. Ingen kritiske røster. Men man lod, som om de fremførte synspunkter dækkede erhvervslivet som sådan.

I optakten hed det, at SF’s forslag ”får masser af roser fra erhvervslivet” Om Lægemiddelindustriforeningen, der hører til de udvalgte, hed det: ”? også erhvervslivets store brancheorganisationer nikker anerkendende”.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen sagde, at regeringen havde foreslået meget af det samme. Han fik straks igen: ”? men det kan erhvervslivet ikke genkende”. Det var såmænd Lægemiddelindustriforeningen nok engang…

Til sidst blev budskabet drevet helt hjem: Hvad syntes ”erhvervslivet” så bedst om – skattelettelser eller SF’s plan? SF’s plan! Rigtigt svaret! I sin begejstring kunne journalisten ikke tage sig af den bagatel, at denne vurdering slet ikke kom fra erhvervslivet, men fra Ingeniørforeningen, der er en fagforening.

(TV-avisen, 19. januar 2011: Erhvervslivet roser SF)

Line Gertsen, DR-vært: Normalt er SF og dansk erhvervsliv ikke de bedste venner, men det er på vej til en ændring. SF får nemlig masser af roser fra erhvervslivet for en ny vækstplan, der skal skaffe 75.000 nye job.

[…]

Frida Frost, Ingeniørforeningen: Jeg synes, det ser ret fornuftigt ud, og jeg hilser det meget velkommen, at det er kommet på banen nu. For vi trænger i den grad til at tage nogle beslutninger. […]

Morten Hansted, DR: På Christiansborg er der fra borgerlige side skepsis.

Brian Mikkelsen (K): – altså 80 procent af det foreslåede, er en fuldstændig kopi af det jeg har snakket om, som økonomi- og erhvervsminister.

Morten Hansted: – men det kan erhvervslivet ikke genkende. […]

Frida Frost: Der har ikke været meget initiativ til noget der taler vækst for Danmark, der taler for en samlet plan, og det er der kommet nu, og det hilser jeg meget velkommen.

Morten Hansted: Men skal det så være skattelettelser eller SF’s plan der bliver gennemført? Ingeniørene foretrækker det sidste.

Frida Frost: Hvis man kun taler om skattelettelser og besparelser, så har vi ikke lavet den store plan. Så har vi lavet noget på kort sigt. De store planer, det er der hvor vi investerer i en tro også.

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/22375/trackback

9 Comments »

  1. Pittelkow rammer vist hovedet på sømmet igen igen.

    Iøvrigt ganske pudsigt at Frida Frost fra IDA (ingeniørforeningen) bliver brugt som eksempel på hvordan SF og erhvervslivet er på bølgelængde. IDA er jo netop ikke en del af erhvervslivet. Det er en fagforening/a-kasse for bestemt grupper.

    Kommentar by Superman — 21. januar 2011 @ 16:44

  2. Hurra for Ralf Pittelkow!
    Jeg fatter simpelthen ikke, at regeringen uden videre accepterer DDR’s
    ensidige behandling af dansk politik. Er man bange for at tage slagsmålet? Er man bange for at DDR bliver endnu mere ensidige?
    Kan regeringen slet ikke se, at DDR’s daglige fortællinger om, hvordan Danmark ser ud, påvirker så mange lyttere og seere, at det kan afgøre et valg?
    Hvem ansætter DDR’s ledelse som chef for TV-avisen? Naja Nielsen- uddannet på partiskole i Moskva.
    Hvem vælger journalisterne i DDR nyheder som deres tillidsrepræsentant? Dines Boertmann – tidligere ungkommunist og udenrigsredaktør på partibladet “Land og folk”
    DDR-Nyheder og DDR-kultur steder hvor der altid er plads til en, der mener det samme.

    Kommentar by Binee — 21. januar 2011 @ 21:31

  3. De sidste tre år har jeg for første gang nogensinde haft lidt ekstra penge at gøre godt med – jeg har gentagne gange overvejet, at sætte penge i aktier eller på anden vis investere i dansk produktion, men har afholdt mig fra det, fordi politikernes uansvarlige ledelse af landets økonomi gør det for risikabelt.
    I stedet har jeg derfor smidt meget store pengebeløb i at betale gæld af og diverse anden gammel gæld – for hvor gevinsten ved værdipapirer i de sidste tre år til tider har været højst usikker, er det til gengæld stensikkert, at betaler jeg min gæld, sparer jeg så og så meget i renter.
    Jeg ville også gerne have skiftet min lille bil ud med en større, men i en højst usikker økonomi, har jeg altså i stedet betalt bilgælden af på rekordtid for at minimere mine faste udgifter.

    At jeg betaler min gæld af, skaber imidlertid ikke vækst i dansk erhvervsliv.

    Sagt med andre ord og her er problemet i en nøddeskal – væksten kan kun komme ét sted fra – nemlig fra almindelige borgeres vilje til at investere og forbruge.

    DET kræver til gengæld, at politikerne fører en ansvarlig økonomisk politik og derom er der ikke meget håb, så længe de folkesocialistiske tågehorn kan slippe af sted med deres vås, uden at én eneste journalist gider ulejlige sig med at lave undersøgende journalistik og tilmed i mange tilfælde laver decideret ubetalt partipropaganda på SF’s vegne.

    Sagt på en helt tredie måde, så er vejen til vækst simpelt hen at føre en ansvarlig økonomisk politik med kraftige nedskæringer i det offentliges budget og bureaukrati, således at private borgere gives mulighed for at hjælpe sig selv.
    Staten kan i sig selv ikke gøre en skid for økonomien, slet ikke med SF i spidsen, men hvad staten KAN gøre er, at lade være med at stille sig i vejen for arbejdende danskere (og de af de arbejdsløse, der gerne vil arbejde), sådan at danskerne kan gøre det, som staten IKKE kan, nemlig bringe dansk økonomi på fode igen.

    Kommentar by Mackety — 21. januar 2011 @ 21:45

  4. Mackety hvor har du ret.
    Californien – der for et årti siden var den pulserende teknologiske hovedstad i verden – er blevet lammet af to årtier med kronisk overforbrug, overreguleringer og en hyperaggressiv skattepolitik. Nøjagtig det som S-SF vil benytte i DK. Virksomheder flygter ud af staten grundet de mange restriktioner på alt. Det samme vil ske i DK.

    Som en skribent har skrevet: “Slå velfærdsstaten ihjel eller den slår civilisationen ihjel.” Og jo, overdrivelse fremmer forståelsen.

    DR 1’s nyhedsdækning er groft manipulerende og har valgt side til fordel for Rød blok, det kan næppe være en hemmelighed længere.

    Kommentar by synopsis-olsen — 21. januar 2011 @ 22:46

  5. Mackety

    Du skal ikke være bange for at betale gæld af. Gæld du afbetaler frigør kapital til andre formål. Det er med til at holde renten nede og skabe investeringer og arbejdspladser. At afbetale gæld er økonomisk det samme som opsparing.

    Det er ikke forbrug – men derimod investeringer – som skaber væksten, hvilket let ses af at forbruget altid først drives op et godt stykke efter at opsvinget er startet. Forbruget lagger efter i opsvinget.

    Keynes er død.

    Kommentar by Sigwar — 22. januar 2011 @ 10:50

  6. >Sigwar

    Jeg ved ikke meget om økonomisk teori, men det lyder rigtigt nok, det du siger.

    Noget jeg ikke har kunnet lade være med at tænke på de sidste dage er, at jeg bl.a. har overvejet at starte egen virksomhed, men tøver og sandsynligvis udskyder det på ubestemt tid, fordi bureaukratiet simpelt hen er afskrækkende og udbyttet for lille set i forhold til al besværet, der mest af alt er forårsaget af nævenyttige politikere.

    En anden ting er, at jeg ikke er så sikker på, at blot fordi jeg frigør økonomiske ressourcer ved at betale gæld af, er det jo langt fra ensbetydende med at de ressourcer så vil blive investeret i dansk økonomi – det kan jo være at de frigjorte ressourcer i stedet bliver investeret i eksempelvis australsk økonomi, hvor udbyttet givetvis vil være større.
    Min pointe er, at det ikke er nok at frigøre ressourcer, men at man også skal gøre det attraktivt, at investere dem på en måde, der giver muligheder og fremgang for dansk produktion og for dansk arbejdskraft.
    For at illustrere hvad jeg mener, så overvej engang hvilke enorme økonomiske ressourcer, der ligger gemt væk i f.ex. de 500 største amerikanske virksomheder. Ressourcer der ikke bidrager til vækst i amerikansk økonomi, men muligvis til vækst i kinesisk, indisk, brasiliansk og sydafrikansk vækst??

    Kommentar by Mackety — 22. januar 2011 @ 11:29

  7. Mit ovenstående indlæg blev skrevet lidt hurtigt og er måske en smule rodet – håber det kan læses.

    Kommentar by Mackety — 22. januar 2011 @ 11:37

  8. Mackety

    Hvis din gældsafbetaling/opsparing yder et lille bidrag til at holde renten nede i Danmark vil det selvfølgelig komme danske virksomheder til gode og skabe arbejdspladser.

    Men selvfølgelig kan det ikke forhindre danske virksomheder og privatpersoner i at investere i udlandet for hvor man placerer sine penge afhænger også af andre ting. Specielt attraktivt for erhvervslivet er Danmark jo ikke altid, hvilket du selv er inde på.

    Selv ville jeg ikke have skrupler ved at købe aktier i udlandet, men jeg sidder i lille Dannevang og hvad jeg tjener kommer herhjem.

    Kommentar by Sigwar — 22. januar 2011 @ 12:32

  9. Jeg har også aktier i udlandet. Det er nemmere end nogensinde. Vælger man land med omhu (gode penge, gode naturressourcer, god arbejdsmoral), kan det kun blive profitabelt.

    Kommentar by Henrik Ræder Clausen — 22. januar 2011 @ 14:07

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper