4. juli 2005

P1 Agenda om Robert D. Putnam og ’social capital’ – ikke et ord om multikultur

Harvardprofessor Robert D. Putnam gæstede for et par måneder siden Sverige, og talte her med Kay Glans, chefredaktør for tidsskriftet AXISS. Læs interviewet Socialt kapital behövs för Europas nya nationella identiteter – som blandt andet omtaler de problemer multikulturen medfører i form af lavere national sammenhængskraft.

P1-magasinet Agenda havde i denne uge også valgt at sætte fokus på Robert D. Putnams forskning i social capital, og minsanten om det ikke lykkedes Birgitte Rabbek og de omhyggeligt udvalgte eksperter fra Ålborg Universitet helt at ignorere problemstillingen i forhold til det multikulturelle samfund. Faktisk noget af en præstation – ikke mindst når der indledes med to brede – omend letforståelige definitioner af begrebet:

“Tillid, normer og netværk som kan forbedre samfundets effektivitet, ved at lette muligheden for koordinerede handlinger” [Robert D. Putnam]

“Tillid, normer og netværk er træk ved det sociale liv, som gør deltagerne istand til at handle mellem mennesker effektivt når de forfølger fælles mål. Det vil sige at tillid, normer og netværk er det kit som binder samfundet sammen” [Lars Hulgård, RUC]

Udvejen blev at tale om alt andet – og det hele lukkede sig omkring det synspunkt at Putnam og de ‘neo-liberale’ misbrugte social kapital politisk.

Programomtalen:

“Der er vækst i forskningen i social kapital. Hvor der i årene 1990-94 blev publiceret under 10 artikler om året med social kapital i titlen, så steg det i 1995 til 20, i 2000 til 140 og til over 200 i 2001.

Politikere i begge ender af det politiske spektrum har taget begrebet til sig, og Verdensbanken har inddraget social kapital som et evalueringskriterium i fremtidige forskningsprojekter. I Norden betragtes emnet som særligt relevant inden for forskning i frivillige organisationer, velfærd og demokrati.

‘Social Kapital’ er det kit der binder samfundet sammen gennem gensidig tillid og netværk. Professor Jens Tonboe og lektor Lars Torpe fortæller om forholdet mellem social kapital og velfærd og om den ulige fordeling af også denne kapital.

Såvel Jens Tonboe og Lars Torpe forsker på Ålborg Universitet, og har udgivet flere publikationer for AMID (Akademiet for Immigrationsstudier) – sidstnævnte har sågar udgivet flere artikler og bøger med apologeten Peter Gundelach.

Der danner sig et mønster. Forskere såsom Robert D. Putnam og Samuel P. Huntington får præsenteret deres arbejde af deres politiske modpoler. Omvendt bliver Richard Floridas tanker præsenteret af forskere der i høj grad er enig i dennes konklusioner – herunder Florida-disciplen Mark Lorenzen.

6 Comments »

  1. Jeps. Samfundsforskere, hvis hypoteser kan underbygges empirisk, må hænges ud som højreorienterede. Forskere som Florida, hvis hypoteser overhovedet ikke kan underbygges, kan hvem som helst med lyserøde brilleglas og løse håndlød komme ind og vrøvle løs om.

    Kommentar by Crass Børsting — 5. juli 2005 @ 18:59

  2. Hej,

    Jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår din fortolkning af Robert Putnam. Jeg har selv bogen “Making Democracy Work”, som jeg forøvrigt synes er en fortræffelig bog. (Jeg må indrømme at jeg aldrig har læst “Bowling Alone” – men jeg synes ikke det er nødvendigt at læse mere end hans “hovedværk”) Men hvor er det præcis at emnet “tillid” kommer ind i forbindelse med det multikulturelle samfund? Putnams teser har så vidt jeg ved intet med kulturelle identiteter at gøre, men derimod med historiske begivenheder. (iflg. ham – hvad det præcis er der genererer den tillid er efter min mening det svagest behandlede af ham. Det ender så vidt jeg husker med noget med sørøvere og pirater i middelhavet, i det 14. århundrede.)

    Pointen er jo bare at menneskelige transaktioner er dybt afhængige af at folk kan give med den ene hånd uden at tage med den anden samtidig – dvs. de nærer tillid til hinanden, og deres forventninger er institutionaliseret. Hvorfor skulle man ikke kunne generere social kapital i et multikulturelt samfund?

    Huntington har jeg ikke mange kommentarer til – hans gennembrud “The Clash of Civilizations” er efter min mening et stykke historisk makværk. Jeg forstår i hvert fald ikke hans fortolkninger af de “civilisationer” han mener at kunne identificere. Det ender med at være en groft generaliserende og overfladisk misrepræsentation af internationale kulturer og identiteter. Det samme kan i endnu højere grad siges om hans nyeste bog, der udmærker sig ved at være det sædvanlige klynkeri som man har skullet høre på hver gang USA har oplevet endnu en bølge af indvandrere, som de for øjeblikket gør. Denne gang skulle Huntington så være ophavsmanden. Det har aldrig rigtigt skadet USA, tilsyneladende – det er stadig verdens mest fremgangsrige og dominerende stat/nation.

    Mvh

    Kommentar by Martin Rannje — 5. juli 2005 @ 23:34

  3. “Pointen er jo bare at menneskelige transaktioner er dybt afhængige af at folk kan give med den ene hånd uden at tage med den anden samtidig – dvs. de nærer tillid til hinanden, og deres forventninger er institutionaliseret. Hvorfor skulle man ikke kunne generere social kapital i et multikulturelt samfund?”

    Man skulle mene at svaret herpå er fuldstændigt åbenbart, Martin .

    Multikulturelle samfund som i det moderne Europa har jo netop ikke den tillid, som anses for nødvendig. Og da slet ikke hvad man kan kalde institutionaliseret tillid. Faktisk har vi samfundsmæssigt den dårligste inter-borger koheræns side mere eller mindre tiden før Første Verdenskrig og de daværende klasse-skel. Danmark er med globaliseringen og fremmelsen af multikultur blevet mere segregeret, simpelthen fordi nydanskere foretrækker både deres egne områder, deres egne familie-relationer og deres egne institutioner (alt bevist her på Uriasposten) og fordi “gammel”danskerne nægter at acceptere kultur-relativisternes forklaringer om, at dette i hvert fald ikke er tilfældet, jf. herskende folketingsflertal.

    Alle vi danskere – ny og gamle – har simpelthen desværre (endnu) ikke den interne tillid og samfundet har dermed ikke den kohærens, som kræves for at teorierne “institionaliseringen” af tillid for endelig at “generere” social kapital. Med Hulgårds ord har vi netop IKKE “tillid, normer og netværk” til fælles borger og border imellem, og vi forfølger da slet ikke “samme mål”.

    Ikke at mangel på koheræns er noget nyt. Det var der heller ikke før arbejdernes sammenslutninger under post-industrialiseringen eller i det mono-kulturelle Europa (eller Mellemøsten for den sags skyld).

    Teorien om institutionaliseret tillid og dermed den sociale kapital arbejder ud fra forudsætninger, der ikke rigtig findes i moderne samfund – nemlig en overordnet følelse af koheræns. Jeg undrer mig over, at den intelektuelle elite stadig NÆGTER at anerkende dette såre simple faktum.

    Kommentar by DaLi — 6. juli 2005 @ 09:42

  4. “Hvorfor skulle man ikke kunne generere social kapital i et multikulturelt samfund?”

    Virkeligheden har vel vist, at det ikke er muligt at opnå lige så høj social kapital i multikulturelle samfund som i monokulturelle samfund.

    Et af problemerne er vel også manglende fælles normer i “Tillid, normer og netværk som kan forbedre samfundets effektivitet, ved at lette muligheden for koordinerede handlinger”.

    Hvis forskellige befolkningsgrupper har vidt forskellige normer mindsker det altså samfundets effektivitet. Det kan man jo ikke være i tvivl om er tilfældet i et multikulturelt samfund.

    Kommentar by Jesper — 6. juli 2005 @ 10:54

  5. Hej DaLi og Jesper,

    Jeg kan sagtens se jeres pointer. Men hvad er det så præcist der er gået galt i USA? De har altid haft et multikulturelt samfund, men de har aldrig haft problemer med deres sammenhængskraft.

    Mvh

    Kommentar by Martin Rannje — 6. juli 2005 @ 13:40

  6. Hey Martin !

    Den Amerikanske pointe passer ikke med virkelighedens USA, og dét af tre grunde primært ;

    1: Først og fremmest er væksten bygget på et (efter danske forhold) ultra-liberalt system), som ganske vidst skaber enorm værkst men som også efterlader et (efter min mening) uacceptabelt højt antal “tabere” af det store spil på gulvet. Dette kræver i sig selv mindre kohærens i samfundet for at skabe underhold for det samlede samfund.

    2: For det andet har det Amerikanske samfund massive problemer med sin sammenhængskraft – sin koheræns – af d.d. Jeg var der så sent som oktober 2004, og i eksempelvist Californien ser man parallelsamfund fuldstændigt segrerede fra hinanden i et omfang, at man kan vokse op, leve og dø i samfund udelukkende blandt mexikanere, spansk sprog og latinsk kultur, blandt sorte amerikanere og for den sags skyld blandt vide. Grunden til at det lader sig gøre sådan uden konfklikter på overfladen er parallelsamfundendes umådelige størrelse, hvor hundretusindvis af e.g. mexicanere lever sammen. Dette vil aldrig kunne gøre sig gældende i et land så lille som Danmark.

    3: For det tredje er det Amerikanske samfund sammensat af primærgrupper, som alle har været under den samme kulturelle paraply, nemlig den vesteuropæiske post-renæssance’elle sfære ; Først og fremmest Irske, Italienske og Mexicanske katolikker, dernæst puritanere og protestanter (hele Europa) og endelig efterkommere af afrikanske slaver (som imidlertidigt efter borgerkrigstiden var mere eller mindre komplet opslugt i Europæisk kultur). De mindre grupper har været jøder og asiater (som traditionelt er særdeles dygtige til at indrette sig i fremmede samfund hvorend de kommer hen) samt ortodokse øst-europæere.
    Der har dermed – på trods af en egentlig større diversitet i større numre end nogensinde i DK – aldrig været så stærke skel imellem hvad der var “nyt” og hvad der var “originalt” fordi man stadig havde massive ligheder med hinanden, men vigtigst af alt fordi de ankomne til USA ikke var (samfundsøkonomisk) “svage” borgere der søgte efter social sikkerhed, men snarere (samfundsøkonomisk) “stærke” og initiativrige entrepenante individer, som vidste at de gik ind til et hårdt og arbejdsomt liv. Noget man desværre ikke kan sige om immigrationen til Danmark i dag, hvor man på den ene side indtager “svage” flygtninge og på den anden side “bekvemmelighedsinvandrere” som først og fremmest søger en mere socialt sikret tilværelse i DK (og vel andre EU lande med høj social sikkerhed)
    Så man kan sige at liberalismens styrke i at udvælge de bedst egnede allerede er startet ved valget i at overhovedet rejse dertil (dengang, hvilket de svageste simpelthen ikke kunne rent økonomisk eller ville (fordi USA var MULIGHEDER og ikke GARANTIER som i dagens DK). Dér ligger en helt afgørende forskel.

    VH Dali

    , … der intet har imod USA men som på den anden side heller ikke ser det fantastiske i stedet.

    Kommentar by DaLi — 6. juli 2005 @ 15:49

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper