24. februar 2011

‘The soil is not fertile’

Selvom man uværgeligt krummer tæer, når Steffen Jensen på TV2 News kalder den arabiske gade for ‘demokratikræfter’, så er det alligevel, som Bertel Haarder sagde i TV2 Duellen mandag aften, tankevækkende, at flere af de ambassadører Fogh afviste at mødes med i 2005, var udsendt af regimer der i disse dage vakler.

God kommentar af Ed West i Daily Telegraph – It is not prejudice or racism to suggest Arabs ‘can’t do democracy’.

“David Cameron has attacked the idea that Middle East countries “can’t do democracy” or that they need “highly controlling” regimes to ensure stability. In a speech to the Kuwaiti parliament, the Prime Minister dismissed the belief that Arab or Muslim countries cannot cope with free and fair elections, and said: “For me, that’s a prejudice that borders on racism.”

That’s a curious phrase. The dictionary describes “prejudice” as:

a. An adverse judgment or opinion formed beforehand or without knowledge or examination of the facts.

b. A preconceived preference or idea.

No Arab country has ever produced a democracy, or at least a lasting democracy; none of the 22 member states of the Arab League are classified as “free”, and all do badly on press freedom and other indicators. In fact, there is only Arabic-speaking country in the world where elections are free, the press is free, and Arab citizens are free, and that’s Israel. So to believe that Arab states cannot “do democracy” is not a judgment based “without knowledge or examination of the facts”, but the opposite.

Neither is it racist to acknowledge that there are clear differences between Arab and European nations that make the former barren ground for democracy. And the major difference is that Arab countries are not “nations” as we understand it.

The great philosopher of the nation-state, Roger Scruton, has often written about the importance of the former for the latter. Among other things he has pointed out:

Democracy involves the ability to grant a share in government to people with whom you profoundly disagree, including people of another faith. This is possible only where government is secular, and where nevertheless people revere the process of government as the expression of a shared national identity.

A society of citizens is a society in which strangers can trust one another, since everyone is bound by a common set of rules… it means that trust can grow between strangers, and does not depend upon family connections, tribal loyalties or favours granted and earned.

For Scruton, the nation-state is the “society of strangers”, against which he compared the world of tribes, quoting the Arab saying: “I and my brother against my cousin; I and my cousin against the world.”

Without a society of strangers the rule of law is crushed by arbitrary government, and corruption and graft become the norm.

In Europe, such societies of strangers took centuries to build, and grew slowly and organically around a sovereign. …

Democracy may grow in the Middle East – no one knows – but it is not “prejudiced” to point out that the soil is not fertile.

Oploadet Kl. 05:49 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/23318/trackback

5 Comments »

  1. Kort og genialt. Det kan vist ikke siges meget bedre på kortere plads!

    Han rammer hovedet på sømmet mht. nationalstaten, civilisationernes udvikling og grundlæggende værdier!

    Gør lige dette til obligatorisk læsning for alle der åbner næbbet i den offentlige debat, så vi ikke bare skal høre på alt mulig ønsketænkning uden hold i virkeligheden.

    Kommentar by Bjarne P. — 24. februar 2011 @ 09:29

  2. Jesper Beinov: “Multikulturalismens fallit”

    Rart at nogen på Berlingeren tør sige tingene ligeud ;-)

    http://beinov.blogs.berlingske.dk/2011/02/22/multikulturalismens-falli t/

    « Borgerlige ord
    Multikulturalismens fallit

    Jesper Beinov
    Tirsdag den 22. februar 2011 kl. 07:00

    De borgerlige regeringschefer Sarkozy, Cameron og Merkel vender sig nu mod det sidste kvarte århundredes multikulturelle eksperimenter. I Danmark har vi også brug for, at det bliver sagt lige ud:
    Hvis man vil være en del af det danske samfund, er det en forudsætning, at man deler de frihedsrettigheder Danmark og Europa bygger på. [!!!!!]

    Venstrefløjen står selvfølgelig vagt om den ideologiske multikulturalisme, og bliver forarget over den klare tale. Hvordan det kunne være gået i Danmark, hvis ikke udlændingepolitikken efter 2001 var blevet strammet, kan direkte aflæses af Sverige. [!!!!!]

    Kommentar by Bjovulf — 24. februar 2011 @ 09:49

  3. Udmærket artikel.

    Demokrati forudsætter et frit samfund og personlige friheder:

    Økonomisk frihed, også kaldet kapitalisme, baseret på ejendomsret, konkurrence, frie lønmodtagere med rettigheder. De arabiske lande har mestendels en statssocialisme, som kanaliserer landets ressourcer til magthaverne. De fleste undersåtter er ludfattige der i påkommende tilfælde kan få lidt almisse som anvist af Muhammad.

    Et frit civilt samfund med partier, foreninger og frie trossamfund, fri meningsdannelse med medier baseret på trykkefrihed og ytringsfrihed. De arabiske lande er ikke “samfund”, endsige “velfærdssamfund”. Man finder opdeling i klaner og religiøse sekter (sunnier, shiaer, kristne). Dertil kommer ofte også etniske opdelinger (arabere, berbere, kurdere osv.). Oveni har mange lande fremmedarbejdere og flygtninge berøvet alle rettigheder.

    En fri forfatning som garanterer en række friheder og rettigheder, lighed for loven, statsinstitutioner med opdeling af den lovgivende og udøvende myndighed og uafhængige domstole der sikrer et retssamfund, frie og lige og hemmelige valg. Der er ingen tradition herfor i noget arabisk land, og når et styre væltes, får man højst sandsynligt et der ligner.

    Den ideologiske baggrund for alle arabiske samfund er islam. Frihed er et ukendt begreb i denne religion. Den foreskriver hvad man skal tro og tænke og hvordan man skal leve, og den er organiseret til at tvinge sine sharia-regler og -domme igennem.

    Det lover ikke godt, men det er dog altid noget at kravet om frihed høres i de arabiske gader. Vi får se om det nytter noget.

    Kommentar by Niels P. — 24. februar 2011 @ 11:53

  4. Islam er pr. definition en totalitær ideologi, så hvis demokrati skal lykkes i den arabiske verden, må det være fordi der er nok arabere, der ikke tager religionen alvorligt. Jeg håber men tillader mig at tvivle.

    Kommentar by Andreas — 24. februar 2011 @ 13:25

  5. De fleste revolutioner og oprør i verden kan historisk vises at falde sammen med en voldsom stigning i fødevarepriserne set i forhold til lønnen (se mit tidligere link for nogle uger siden til en amerikansk historikers bog som påviste dette). Det gælder også i dette tilfælde.

    Hvis det holder vand er det ikke demokratimangel, som har tvunget folk på gaden, men istedet det de oplever som en svækkelse af deres levevilkår. I så fald vil de være tilfredse med forbedringer af deres levevilkår og en større eller mindre udskiftning af deres regenter.

    Foreløbig regeres Egypten af et millitærråd og hvem der styrer den østlige del af Libyen er uafklaret. Mon ikke det er nogen med våben som nok skal sørge for sig selv?

    Dertil kan lægges Islams indflydelse. Demokrati i fremtiden i den del af verden er simpelthen usandsynligt.

    Og mellemøsten har været en krudttønde i de sidste 6000 år. Hvorfor skulle det lige pludselig ændre sig i dag?

    Kommentar by Sigwar — 24. februar 2011 @ 17:19

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper