18. juli 2005

Mehdi Mozaffari debunker apologeternes påstande om islams forenelighed med demokrati

Superkronik i dagens Berlingske Tidende, hvor professor Mehdi Mozaffari grundigt afliver det syn på islam og demokratiet som bl.a. Mona Sheikh har gjort sig til fortaler for. Her lidt fra På tro kan demokrati ikke bygges:

“Sekularisering opnår kun sin dybere mening i en demokratisk kontekst. Om et despoti er religiøst eller sekulært, har ikke den store betydning. Sekularisering er til gengæld en nødvendig betingelse for demokratisering. Uden en klar adskillelse mellem religion og stat kan demokrati ikke blive en realitet. Demokrati er et sådant politisk system, hvori individer bliver borgere og borgere bliver suveræne, og det er folket, som suverænt bestemmer frit over sig selv.” […]

Der er tre principper, som effektivt regulerer fredelige relationer mellem religion og demokrati. Det første er et differentieringsprincip, hvilket betyder, at religion og demokrati tilhører to vidt forskellige verdener. De kan hverken blandes sammen eller forveksles med hinanden. Religion er baseret på tro, som er individuel og personlig. Man kan jo ikke tro på hinandens vegne, vel? Til gengæld kan man godt repræsentere hinanden politisk. Demokrati er altså en bestemt politisk og social handling baseret på en kollektiv kontrakt. Religion er en vertikal ordning, der binder individet til Gud, mens demokrati er horisontal: en ordning mellem ligestillede individer og grupper.

Det andet princip er separationsprincippet, som består i, at demokrati kun kan opstå og trives, når religion og stat (ikke forvekslet med politik) er adskilt fra hinanden. En vellykket separation er meget bedre end et ulykkeligt ægteskab. I et demokratisk land tilhører suveræniteten folket og kun folket, og lov er lov, når det bliver vedtaget af folkets repræsentanter, der vælges gennem frie og demokratiske valg. I lovgivningsprocessen refererer man ikke til hellige bøger, og man spørger heller ikke paven, overbiskoppen, overrabbineren eller den store ayatollah til råds. Der findes heller ikke en slags Vogternes Råd, som kontrollerer overensstemmelsen mellem loven og hellige skrifter.

Det tredje princip er et balanceringsprincip, der illustrerer en fredelig sameksistens mellem religion og demokrati. De udelukker ikke hinanden, men kan faktisk være komplementariske, uden at de bør erstatte hinanden. Det er ikke demokratiets rolle at give en eksistentiel mening til livet. Religion og filosofi påtager sig sådanne opgaver. Mens demokratiet sikrer borgernes frihed og lighed for loven, kan religionen kompensere for demokratiets spirituelle underskud. Sjælefred og harmoni kan komme fra religion eller hvad man ellers tror på. Men hvis man kræver mere af religionen, vil der opstå alvorlige konfrontationer og konflikter, som kan ende i krig og despotisme.”

Hvis vi holder os til de tre semitiske monoteistiske religioner, kan vi konstatere, at de alligevel er meget forskellige. Jødedom er en lovgivende religion uden at være universalistisk, mens kristendom er universalistisk uden at være lovgivende. Islam repræsenterer en separat kategori for sig selv. Den er både lovgivende og universalistisk. Sharia og jihad har altid været blandt islams vigtigste søjler. Kristendommens bløde træk har unægtelig gjort tilpasning til demokratiet lettere. Lad os nævne to af dem: Et er den berømte to-regimenters tese, hvor Gud og kejseren er adskilt. Den tese har gjort sekularisering mulig uden at skabe unødvendig uro i selve troen. Det andet er begrebet treenighed, der har formindsket monoteismens hårde karakter. Med treenigheden bliver kristendom en slags fodnote-monoteisme: Teksten omhandler kun én Gud, men på samme side under fodnoter står der alligevel tre!… En sådan tilstand er utænkelig i islam. Ikke alene ved det, at islam er en hård monoteistisk religion, der er centreret omkring Allah og kun Allah, men det er også en religion, hvor ritualer, etik og lovbestemmelser er tæt forbundne. Det er meget vanskeligt at adskille disse tæt forbundne elementer. Det betyder, at islam bestående af en hellig lovgivende bog og dens proklamerede politiske ambitioner viser mere modstand imod demokratiet end mange af de eksisterende religioner. Islam er heller ikke en særlig reformvenlig religion, som nemt kan tilpasses moderne tider, hvor demokrati repræsenterer det dominerende træk. Det er måske af denne grund, at det ikke er lykkedes muslimske reformister at gennemføre en rigtig modernisering af islam. I stedet for at bestræbe sig på at demokratisere islam og muslimske samfund er mange blandt dem travlt beskæftigede med at islamisere demokratiet. Med en række påstande, som at islam skulle være kompatibel med den universelle menneskerettighedserklæring, eller at islam i sig selv er demokratisk, er de i realiteten ved at etablere islamokrati i stedet for demokrati.”

“Det er simpelthen nødvendigt, at de moderate muslimer erkender, at islam har et problem med demokrati og menneskerettigheder. En sådan erkendelse er første skridt mod en løsning af problemet. I stedet for hele tiden at forsvare islams integritet og hævde dens fuldstændig fredelige karakter er det på tide, at man begynder at være lidt mere kritisk og at engagere sig på demokratiets side.”

Oploadet Kl. 09:11 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar

1 kommentar »

  1. Mozafarris forslag virker sympatisk på en infidel.
    Men – ulysten til dette skal måske findes i som Erdogan fra Tyrkiet og vores hjemlige danske imam Abdul Petersen skriver, at der findes kun een slags Islam og een slags muslimer.
    Og det er Islam ubeskrået – hel og udelt. Enten antager man hele pakken som også betyder accepten af Shariaen eller man er en frafalden muslimer som ifølge Islam er hjemfalden til dødsstraf.
    Her skal måske findes begrundelsen for den manglende lyst til kritk i egne rækker og til samarbejde med demokratierne.

    Kommentar by vivi andersen — 20. juli 2005 @ 08:32

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper