19. juli 2005

Comandante – Oliver Stones hyldest til kommunistisk diktator

I 2003 skabte filminstruktøren Oliver Stone (JFK, Nixon mfl.) stor opmærksomhed med lanceringen af Comandante – en 94 minutters dokumentar om og med den cubanske diktator Fidel Castro.

Filmen, som er baseret på mere end 30 timers personligt interview mellem filmskaberen og diktatoren – skulle have haft premiere på amerikanske Home Box Office, som nægtede at sende den uredigeret på grund af filmens romantiseren af Castro. Oliver Stone rejste herefter påny til Cuba for at møde Castro, som denne gang blev stillet mere kritiske spørgsmål, bl.a. om menneskerettighederne i landet – og sidste år sendte HBO så filmen Looking for Fidel, der basalt set blot er en lidt mindre demokratifornægtende udgave af Comandante.

Mandag aften sendte TV2 uvist af hvilken årsag den ukritiske version, og jeg skal love for det blev til revolutionsromantik for alle pengene. Castros fortælling om Cubas nyere historie og sin egen rolle deri, blev leveret med en despots foragt for virkeligheden, mens Oliver Stone slesk eftersnakkede som en teenager der havde mødt sit store idol.

Det var ikke småting man måtte lægge ører og øjne til. Stone fremstillede Castro som en landsfader med stor folkelig opbakning, grundet i landets postulerede fremskridt, alt sket på trods af ugunstige geopolitiske omstændigheder.

Castro gav den hele armen, og benyttede lejligheden til at portrættere sig selv som en latinamerikansk Gandhi, der havde set menneskehedens lyksagelige fremtid i den sande socialisme.

Det ene øjeblik var han pragmatiker, det næste var han revolutionær i evig kamp for socialismen mod humanismens fjender. Godt nok havde han magten i Cuba på 43. år, men det der med at give ordre var ikke lige ham – han var blot “en slave af folket”. USA derimod baserede sin verdensorden på magt lød det, og der blev henvist til en film af Michael Moore…

Castros berømte brev til Krusttjov (26/10-1962) var ikke et ønske om atomar udslettelse af demokratiet i nord, men at regne for en slags selvforsvar. Sambasocialistiske toner hørtes i baggrunden, mens diktaturet blev gjort til et repræsentativt demokrati og Castro til alt andet end det han var og desværre stadig er. Eneste kritiske spørgsmål var Stones bemærkning om, at hans kameramand når han færdedes i Havannas gader hele tiden blev kontaktet af ’stikkere’ – Castro affærdigede det som fantasier, og hvorfor så gå i dybden med det.

Nixon var en indskrænket politiker, Krusttjov en jovial personlighed og Gorbatjov en mand som havde chancen men forspildte den. Den store helt for Castro var Che Guevara, men også her undlod Stone at stille kritiske spørgsmål.

Selvom Cuba var et demokrati, var diktator-etiketten ikke så slem, idet:

Forholdet mellem Stone og Castro var fra starten af personlig og yderst hjertelig, og var de uenige om demokratiopfattelser eller andet, så skjulte de det i det hele taget godt. PR-mæssigt må filmen have været en stor fordel for Castro. Stone var et nyttigt idiot – intet andet.

Tilsidst et rørstrømsk farvel…

Enhver statsleder er en del af historien, og der er intet galt i at lave en film om Fidel Castro eller andre diktatorer – men der må pinedød holdes en slags distance til tingene. Ufatteligt at Oliver Stone ønsker at forherlige en mand der har undertrykt Cubas befolkning i mere end fire årtier. Ligeledes ufatteligt at TV2 vælger at købe og sende den mest demokratifornægtende version, når nu de har et valg mellem to udgaver. Mere om filmen herunder…

Links

  • HBO præsentation af Looking for Fidel.
  • TV2 Hot Docs: Comandante.
  • Pascal Fontaine: Cuba: endeløs tropisk totalitarisme i Courtois: Kommunismens sorte bog.
  • Frontpage mag. (Myles Kantor) 5/3-04 – Killer Chic (om Che Guevara).
  • Frontpage mag. (Myles Kantor) 5/5-04 – Oliver Stone’s Cuban Lovefest.
  • Slate (A.l. Bardach) 14/4-05 – Oliver Stone’s Twist. Is the director’s latest film soft on Castro?.
  • JFK Library – Letter to Nikita Khrushchev from Fidel Castro… (26/10-1962).
  • TV2 Hot Docs: Comandante 18/7-05 (29 caps).
  • Oploadet Kl. 21:07 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer

    2 Comments »

    1. Den fik en meget hård medfart i Berlingske Tidende for næste to år siden:

      “Stone holder ikke med diktatoren, men han definerer tydeligvis sig selv som modstander til dennes fjende. Castro slipper følgelig af sted med at fremhæve Cuba som »det mest demokratiske land på Jorden«. Og diktatoren bedes ikke tage stilling til, hvordan han selv synes det går med kommunisme og socialisme i verden. Ej heller om det fænomen, at det var folket, der væltede kommunisterne i øst, ikke lige så vel kunne ske på Cuba.

      Men dér får den brutale diktator lov at stå. I landet, »hvor én af de største fordele ved revolutionen er, at selv de prostituerede er universitetsuddannede,« som den storskæggede leder kommer for skade at ytre. Heller ikke denne blottelse af Cubas tragedie får Stone til at følge op”

      http://www.filtrat.dk/comments.php?id=766_0_1_0_C

      Kommentar by Christian — 19. juli 2005 @ 22:26

    2. Jeg vidste hvad klokken var slået da udsendelsen blev introduceret som

      et rørende portræt

      . Suk. Og jeg som troede at der kun var røde lejesvende på DR.

      Kommentar by Hertz — 21. juli 2005 @ 12:47

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper