21. marts 2011

EU-domme udhuler “love, som folkevalgte har vedtaget under ansvar over for deres vælgere”

Integrationsminister Søren Pind afviser i dag, at EU-dommene skulle være et større problem, idet Danmark sidste år kun gav 900 opholdstilladelser på baggrund af samme. Smuthullerne vil blive udnyttet fremover, problemerne vil vokse eksponentielt, og så er der også det store spørgsmål om Danmarks mulighed for at være herre i eget hus. Her lidt fra to kronikker af EU-professor Hjalte Rasmussen i Berlingske Tidende, onsdag og torsdag i sidste uge.

Fra EU-Domstolen dømmer ulovligt.

“Fru Metock var en oprindelig camerounsk, senere engelsk statsborger, som arbejdede i Irland. Her giftede hun sig med en ulovlig tredjelandsstatsborger, inden han nåede at blive udvist efter afslag på sin asylansøgning. Han påstod, og EU-Domstolen bifaldt, at han havde ret til at nyde godt af EUs regler om vandrende arbejdstagere, fordi han havde »ledsaget eller sluttet sig til« sin ægtefælle under dennes arbejdsophold i en anden medlemsstat. Sprogligt passede hans ankomst fra et land uden for EU ikke på, at han havde »sluttet sig til« sin hustru. De ord forudsatte nemlig tydeligvis, at han havde haft et første lovligt ophold i en anden medlemsstat, hvad han ikke havde haft. Hans situation omfattedes derfor ikke af EUs regler, hvorfor han ikke havde ret til permanent ophold i Irland. Der var ikke tvivl i retspraksis før Metock om, at beføjelsen til at give første lovlige ophold lå hos EU-landene. Det så Domstolen dog bort fra og gav ham en EU-ret til første lovlige ophold i EU. Det var både i strid med pagten og med dansk og irsk immigrationsret. Dommen fjernede ikke fortolkningstvivl, men erobrede en aldrig overladt beføjelse. Det mærkes, fordi standardforsvaret for Domstolens ulovligheder hævder, at dommene kun eliminerer fortolkningstvivl.

Hvad var mon Domstolens motiv til at bryde loven? Ifølge dommens begrundelse ville retten beskytte en EU-person, som planlægger at tage arbejde eller ophold i Irland. Da EU-reglerne ikke gav fru Metock ret til familiesammenføring med en ulovlig tredjelandsstatsborger, som hun gifter sig med under opholdet i Irland, ønskede Domstolen at udvide EU-beskyttelsen – for ikke at risikere, at hun bliver hjemme. Skal man tro dommen, skaber tab af blot nogle få vandrende arbejdstagere et alvorligt EU-integrationsproblem. Og, nota bene, altså alvorligt nok til at udløse energi til at erobre første-lovlig-ophold-beføjelsen fra medlemsstaterne.

Denne tankegang er både ulovlig og uden hold i virkeligheden. Her er det maksimalt én ud af millioner, som på den ene side er parat til at bære alle de familiemæssige, økonomiske, sproglige, kulturelle og andre byrder ved en emigration. Og som på den anden side skrotter projektet ved den voldsomt hypotetiske udsigt til, at vedkommende skulle indgå ægteskab med en ulovlig, udvisningstruet tredjelandsstatsborger. Så ægtefællerne må forlade EU, hvis de vil leve sammen. Kan det tænkes, at der bag dette virkelighedsfjerne ræsonnement gemmer sig helt anderledes tungtvejende motiver?

I mangel af mere trolige forklaringer er følgende tænkeligt: At et lille flertal af EU-dommerne har sat sig et ultimativt politisk mål, som er i løbet af et lille årti at give så mange tredjelandsstatsborgere som muligt de samme EU-rettigheder til ophold, arbejde og sociale ydelser, som tilkommer statsborgere i medlemsstaterne.

Da jeg i 2008 udviklede denne prognose, forekom den mig noget fortænkt. Efter at Zambrano-dommen er kommet til, tager den sig mindre syg ud. I den dom gav EU nemlig to forældre fra tredjelande opholdstilladelse plus ret til arbejde og ellers til dagpenge med eneste begrundelse, at deres to børn fødtes i Belgien, hvor de blev EU-borgere. Børnene kom til verden, før forældrenes ansøgninger om asyl blev afslået, hvorefter forældrene skulle udvises af EU, fordi de nu opholdt sig ulovligt i EU. Da småbørn ikke kan klare sig uden forældre, gav Domstolen dem ret til at blive boende i Belgien med deres børn. Da imidlertid børnene som EU-borgere har ret til at opholde sig, hvor de vil i EU, har forældrene samme ret til at bo f.eks. i Danmark.

Kun fantasien sætter vist grænser for, hvilke rettigheder – og til fordel for hvem – kreative personer og deres advokater fra EU og tredjelande kan presse ud af denne dom. Tilsvarende gennemhulles de love, som folkevalgte har vedtaget under ansvar over for deres vælgere. De love, som udnævnte dommere, der ikke står til ansvar for nogen, sætter ud af kraft i strid med de regler, dommerne fik deres job for at sikre overholdelsen af. Det er både et problem for EU og medlemsstaterne som retsstater og demokratier.”

Fra Danmark bør vise juridisk ulydighed.

“I gårsdagens kronik stod, at domme som Metock og Zambrano kun ud fra en meget formel betragtning er domme i en retlig betydning af dette ord. Det er bedre at opfatte dem som politiske tilkendegivelser, selv om de hidrører fra en dømmende myndighed. Ifølge traktaterne skulle EU-Domstolen mest af alt være en systembevarende forvaltningsdomstol. Den valgte dog alt for ofte at optræde som en systemforandrende forfatningsdomstol.

Fra midt i 1980erne har det været almindeligt at tale om, at EU-Domstolen er aktivistisk, når den bryder ud af sin forudsatte rolle, erobrer suverænitet og skriver ’domme’, som kan være chokerende læsning. Chokerende fordi indholdet er meget kreativt og ledsages af tydeligt svage og mangelfulde begrundelser, som er uheldsvangre, fordi det er i deres begrundelser af de retlige valg, de foretager, at dommerne viser, at de er uddannet til noget, som de andre institutioner ikke er så gode til.

Domstolen er systemforandrende ofte nok til at forstærke EUs såkaldte demokratiske underskud. Det sker, når den erstatter de demokratisk ansvarlige lederes regler og fordelinger af beføjelser med dommerflertallenes foretrukne løsninger. Så overtræder EU-dommerne ikke blot magtens tredeling. De foretager også politiske valg…

Der skal skydes med store kalibre og med skarpt, dersom Danmark for alvor vil bryde ud af denne onde cirkel. Det undlod man at gøre i kølvandet på Metock-dommen, som gennemhullede mange af Folketingets regler om begrænsning af indvandring i Danmark. Man ville ikke ignorere ’dommen’. I stedet var regeringens reaktion, at domme skal man rette sig efter, selv om man er overbevist om, at de er afsagt uden ethvert retligt grundlag i af Danmark overladte beføjelser.

I stedet tog ministrene sagen op i EUs mødeverden og bad Kommissionen om at hjælpe. Så ville, bildte man sig ind eller foregav, fornuften formentlig komme til at råde til sidst. Det håb skuffedes og ikke mindst, fordi nogle få medlemsstater kan blokere alle ændringer af et engang vedtaget EU-direktiv. Og er Kommissionen ikke enig med Danmark i, at dommen er forkert, fremsætter den slet ikke forslag til nye direktivregler. Så er der slet ikke noget at forhandle om eller blokere for vedtagelsen af. Det hele endte på glidebanen.

I midten af marts 2011, i dagene efter Domstolens dom i Zambrano-sagen, ser det ud til, at historien er på vej til at gentage sig. Ministeren siger, at han vil tage sagen op i Bruxelles. Som om sporene ikke skræmmer. For ikke endnu en gang at ende på en glidebane er mit forslag derfor, at Danmark træffer en heroisk beslutning om simpelthen ikke at rette sig efter dommen. EU-landene skal nemlig kun efterleve domstoles juridiske domme, derimod ikke medvirke til at holde liv i EU-Domstolens foretrukne politiske samfundsmodeller.

(‘No border No nation’; Autonome Antifa Freiburg)

Bent Blüdnikow opsummerer sagen i samme avis, med kommentarer fra flere forskere – Det er ikke EU-Domstolens skyld.

Peter Nedergaard: »Hjalte Rasmussens kritik er rettet det gale sted hen. EU var fra starten tænkt som en delvis føderal konstruktion. Gennem sine direktiver og sin domstolspraksis er EU i stadig større grad ved at blive et føderalt kontinent, som de nationale stater bliver integreret i, og heri ligger jo en vis indskrænkning af den nationale selvbestemmelse. Det er en proces, der har været i gang længe og som dommene blot illustrerer. EU er udtryk for en politisk vilje om at skabe et forenet Europa.«

Bent Blüdnikow: I alle disse 40 år har man altså haft direktiver og domstolsafgørelser, som har indskrænket den danske suverænitet?

Peter Nedergaard: »Ja, og et eller andet sted har politikerne vidst, hvad vi var gået ind til. Men de har ikke fortalt befolkningen den fulde sandhed. Derfor har der været en berøringsangst for at tage sager op, som kunne afsløre i for høj grad, at EU var noget andet, end vi havde fået fortalt. Befolkningen troede, at vi gik ind i EF for at få højere flæskepriser.«

Bent Blüdnikow: Har Hjalte Rasmussen ret i det overordnede, nemlig at dommene set over et længere historisk stræk har frataget Danmark suverænitet?

Marlene Wind: »Det mener jeg ikke, for vi er en del af et fællesskab, som vi med åbne øjne gik ind i 1972. Og hvad er suverænitet egentlig i dag? Det er svært at definere. Suverænitet i vore dage handler om indflydelse. Vi kan – fordi vi er med i EU – påvirke nye direktiver og korrigere domme, hvis vi ønsker det.«

Bent Blüdnikow: Så regeringen må gøre en indsats?

Peter Nedergaard: »Ja, regeringen må betragte Domstolen som en politisk institution, man kan tage livtag med. Hvis man vil have den trængt tilbage, må man finde nogle koalitionspartnere, altså blandt regeringerne.«

Bent Blüdnikow: Er det o.k., at Søren Pind og Hjalte Rasmussen har rejst debatten?

Mads Bryde Andersen: »Det er rigtigt, at EU-Domstolen har fået lov til at udvikle sin såkaldt aktivistiske fortolkningsstil, fordi lovgiverne ikke har grebet ind. Men det betyder ikke, at det er godt at lade »aktivistiske« dommere bestemme, hvad der skal være gældende ret… Enhver domstol er undergivet sin lovgivningsmagt. Derfor er det befriende, at folk som Hjalte Rasmussen og Søren Pind sætter spørgsmålstegn ved Domstolens aktivistiske linje.«

Marlene Wind: »Jeg er ærgerlig over, at Hjalte Rasmussen med sin mistænkeliggørelse af Domstolen er med til at puste til en populistisk ild i stedet for at gå konstruktivt ind i løsningen af de europæiske og globale udfordringer, vi alle står overfor.«

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/23976/trackback

15 Comments »

  1. Marlene Wind: »Det mener jeg ikke, for vi er en del af et fællesskab, som vi med åbne øjne gik ind i 1972.

    Løgn og latin fru Wind. Som de der er gamle nok kan huske, var det et spørgsmål om, hvad vi skulle stille op med vores bacon, hvis England gik ind i EF og vi stod udenfor. Det handlede også meget om hvad sko, ferierejser, smør og meget andet ville komme til at koste med Danmark inde i EF eller udenfor. Alt ville blive MEGET dyrere udenfor, hvilket tiden har vist også var løgn.

    Så sent som i 1987 forsikrede den danske statsminister vælgerne om at “Unionen er stendød”. Det må de have hørt med nogen forundring nede sydpå.

    Jeg er lidt skuffet over af Fru Wind tror vi er så dumme.

    Kommentar by Peter Krogsten — 21. marts 2011 @ 19:04

  2. Malene Wind er erklæret føderalist og hun er kulturradikal så det basker. Hendes motivanalyser er sindsygt klamme og hun er klart ikke jurist, ligesom hun i bedste fald er uvidende, i værste fald skadefro over tabet af frihed til mastodonten.

    Peter Nedergaard chokerer mig bare, han konstaterer i starten af artiklen i papirudgaven, at EU altså “er et føderalt projekt” og at danskerne er idioter for ikke at indse det både nu og før. Ikke et ord om grundlovsbrud og ikke et ord om legalitetsprincippet, det suverænt vigtigste princip i enhver retsstat.

    I dagens papirudgave forsætter Peter Vesterdorf i samme spor; Først en sammenroden af begreberne ophold, mobilitet, unionsborger og adskillige andre, dernæst en slikken røv på generaladvokaten (som laver ‘kladden’ til dommen), dernæst en teleologisk (formåls-)fortolkning af enkelte begrebet opholdsret som “selvstændig ret” som ligger langt ud over hvad traktakt og dansk forbehold kan bære, dernæst en gang røvslikkeri på EF domstolens dommere (stopper den mand dog aldrig), dernæst en slet skjult kritik imod Danmarks Domstole (for at adlyde demokratiet!!!!), dernæst en decideret indrømmelse af bias (“EU domstolens dom…tilsigter at ændre den slags urimeligheder”) og endelig et associationstrick mellem begrebet “frihed”(sminister) og fri indvandring.

    Berlingske er så ufatteligt lavt. En “lic.jur” akademiker, der hudfletter en juridisk kronik af Hjalte Rasmussen helt uden at brug en juridisk analyse af traktatbaggrund og -indhold samt grundlov og legalitetsprincip.

    Hvorfor trykker de det? Hvorfor ?

    Kommentar by kbh — 21. marts 2011 @ 19:39

  3. EU er blevet de ‘intellektuelles’ projekt, ikke folkets, som til gengæld har at makke ret over for al den ‘klogskab’ som kan fostres af de bedrevidende.

    Jim O’Neill sætter ord på her:
    http://synopsis-olsen.blogspot.com/2011/03/intelligentsiaen-intellektuelle-og.html

    “Fordi intellektuelle beskæftiger sig med abstrakte ideer der vedrører abstrakte mennesker i en abstrakt verden mangler deres holdninger enhver erfaring om en “virkelig verden” eller mangler blot sund fornuft. Som en konsekvens er intellektuelle og intelligentsiaen berygtede for de”utilsigtede konsekvenser” af deres holdninger og gerninger…..

    Den kendsgerning at “vi folket” faktisk er ret så sikre på, hvad der er det bedste for os, og at det ikke indbefatter deres hjernedøde holdninger passer dem slet ikke. I deres arrogante, utopiafordrejede hjerner, forstår vi det bare ikke. Men det gør vi – de er idioter – det forstår vi. Farlige idioter….

    Den idiotiske intelligentsia kan beholde deres oppustede totalitære regering, deres korrupte politiske elite og deres narre- utopia. “Vi Folket” kræver at vor magt vender tilbage til hvor De Grundlæggende Fædre havde placeret den – i hænderne på folket.”
    Tag den.

    Kommentar by synopsis-olsen — 21. marts 2011 @ 20:09

  4. Gad vide om det er fordi at Marlene Wind er fuld af løgn at hun har nervøse trækninger i fjæset.

    Kommentar by Fritz — 21. marts 2011 @ 21:44

  5. Om det så også var blot 1 person – og ikke 900, så har politikerne løjet for os!

    Kommentar by L. johs — 21. marts 2011 @ 21:44

  6. Fru Wind er uden for terapeutisk rækkevidde. At den unionsskeptiske del af den danske befolkning siden 1972 er ført bag lyset må i dag være åbenlyst for enhver. Men strategien har været effektiv nok. Gode gamle salamiteknik. Går aldrig af mode.
    Hvad angår hr. Pind, naglede Ritt ham til væggen med overskriften: Han har ikke lært noget”. Denne uhelbredelige vendekåbe. Skabte umiddelbart efter sin tiltræden en fuldstændig unødvendig furore med sin “assimilationssnak”. Min tiltro til at her havde vi fået en minister, som ville lade ord udmønte sig i kontant handling forsvandt hurtigt som dug for solen. BEDRAG. Jeg er åbenbart ikke alene. Venstre og konservative falder igen i en ny meningsmåling. Deres vælgere siver til S, SF og DF. De to regeringspartier har formentlig den mest bærbare økonomiske politik, men det er ikke nok. De har savet den gren over, som siden 2001 har været stærkt medvirkende til at de har siddet på magten. Værdipolitikken. Løkke er i sit es når talen falder på økonomi. På andre punkter som har betydning for politisk gennemslagskraft virker han handikappet. DF er blevet patologisk glad for den smule indflydelse, som VK efterhånden nådigst tildeler dem. Opinionstallene er indtil videre OK, men prognosen er ikke nødvendigvis god. De er blevet et halevedhæng.

    Kommentar by EH — 21. marts 2011 @ 22:16

  7. Én ting er Marlene Winds EU-propagandisme og had til nationalstaterne, noget andet er, at damen åbenbart er så fin, at hun ikke engang vil nedlade sig til at stå ved siden af politiske modstandere som Pia Kjærsgaard. Det var i hvert fald tilfældet under Debatten på DR2 sidste torsdag. Læs mere på min blog her: http://kortlink.dk/8v4w

    Kommentar by Jan Christensen — 21. marts 2011 @ 23:07

  8. Almindelig sund fornuft og logik går ALDRIG af mode. Uanset hvor elitær, hvor sofistikeret, hvor intellektuel eller hvor bedrevidende du TROR du er, er der altid nogle der kan regne dig ud. Det glemmer mange af de elitære og bedrevidende, når de tror at de kan bedrage alle og enhver blot ved at slynge ud med påstande og absurde forklaringer.

    Dette multilaterale vanvidsprojekt ER gennemskuet.
    Danmark står som taber ift suverænitet og medbestemmelse.
    Og jeg kan kun slutte op om indlæggene her. Det er meget fornuftig snak der kommer fra disse kanter hvad angår EU.

    Kommentar by Endnu en vantro — 22. marts 2011 @ 00:01

  9. Synopsis-Olsen`s indlæg er 100% sandheden.
    Politikerne tør ikke spørge folket.

    Om Marlene Wind kan man desværre sige, at hun er prototypen på en af de bedrevidende, som landet har bekostet en dyr uddannelse på, uden at få noget til gengæld, udover venstreorienterede dogmer.

    Magten til folket, hvor den retteligt hører hjemme.

    Vi er stadig mange, der husker hvad politikerne bildte os ind i 1972.

    Kommentar by ramses-2 — 22. marts 2011 @ 00:06

  10. >strongstrong<

    Kommentar by Hans Und — 22. marts 2011 @ 10:40

  11. #3
    Har læst dit link. Tak for en svada. Der blev delt øretæver ud. Velfortjent. Absolut velfortjent.

    Kommentar by EH — 22. marts 2011 @ 13:10

  12. Både Marlene Wind og Peter Westergaard er åbenlyst tilhængere af en europæisk union, hvor nationalstaterne er tømt for indhold og suverænitet.

    Det ville være i orden, hvis de førte sig frem som politikere og åbent argumenterede for det i den offentlige debat. Men her kaldes de eksperter – hvilket antages at indebære en vis ambition om neutralitet – og de argumenterer bl.a. ved at sige, at fælden ER klappet, og at den danske regering har snorksovet. Den argumentation er dels usympatisk, dels er det tyndt. Fejl skal bare rettes!

    Vedr. Zambrano-dommen mener Vestergaard, at dette er selve meningen med EU: At to colombianske børn, der tilfældigvis er født i Belgien og grundet den belgiske lovgivning har fået belgisk/EU-statsborgerskab, nu kan bruges som brækjern af deres forældre til at indvandre i EU – med ret til ophold, arbejde og sociale ydelser, i alle EU-lande!

    Jeg håber, at alle ikke-EU-eksperter er enige i, at dette er hul i hovedet. Vestergaard og Wind lever tydeligvis i elitens egen, vægtløse sfære, hvor kontakten til det virkelige liv er erstattet af abstraktioner, jfr. kommentar 3.

    Kommentar by Gunnar Biering — 22. marts 2011 @ 14:04

  13. Jeg bidrager lige med fortalen til Jyske Lov, som efter min mening meget godt forklarer hvad folkestyrer er. (demokrati bevidst fravalgt).

    Man kan konstatere, at der var mere folkestyre på Valdemars tid end der er i dag. Jeg vil gå et skridt videre. I og med at vort herskende regime (Imperiale Brussel samt sognerådet på Christiansborg) ikke lever op til de standarder som sættes i fortalen, så er det slet ikke et legitimt regime.

    Fortalen:
    Med Lov skal Land bygges, men vilde enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme Ret, da behøvedes ingen Lov. Men ingen Lov er jævngod at følge som Sandheden, men hvor der er Tvivl om, hvad der er Sandhed, der skal Loven vise Sandheden.
    Var der ikke Lov i Landet, da havde den mest, som kunde tilegne sig mest. Derfor skal Loven gøres efter alles Tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres Fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i Loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den Ondskab, som de har i Sinde. Det er ogsaa rigtigt, dersom nogen ikke af Frygt for Gud og Kærlighed til Retten kan lokkes til det gode, at Frygten for Øvrigheden og Landets Straffelov da kan hindre dem i at gøre ilde og straffe dem, hvis de gør det.
    Loven skal være ærlig og retfærdig, taalelig, efter Landets Sædvane, passende og nyttig og tydelig, saa at alle kan vide og forstaa, hvad Loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen Mands særlige Fordel, men efter alle deres Tarv, som bor i Landet. Heller ikke skal nogen Mand dømme mod den Lov, som Kongen giver, og Landet vedtager; men efter den Lov skal Landet dømmes og styres. Den Lov, som Kongen giver, og Landet vedtager, den kan han heller ikke ændre eller ophæve uden Landets Vilje, medmindre han aabenbart handler mod Gud.
    Det er Kongens og Landets Høvdingers Embede at overvaage Domme og gøre Ret og frelse dem, der tvinges med Vold, saasom Enker og værgeløse, Børn, Pilgrimme og Udlændinge og fattige – dem overgaar der tiest Vold – og ikke lade slette Mennesker, der ikke vil forbedre sig, leve i sit Land; thi idet han straffer og dræber Ugerningsmænd, da er han Guds Tjener og Landets Vogter. Thi ligesom den hellige Kirke styres af Pave og Biskop, saaledes skal hvert Land styres og værges af Kongen eller hans Embedsmænd, Derfor er ogsaa alle, der bor i hans Land, skyldige at være ham hørige og lydige og underdanige, og til Gengæld er han skyldig at give dem alle Fred. Det skal alle verdslige Høvdinger ogsaa vide, at med den Magt, Gud gav dem i Hænde i denne Verden, overdrog han dem ogsaa at værge sin hellige Kirke mod alle Krav. Men bliver de glemsomme eller partiske og ikke værger, som ret er, da skal de paa Dommens Dag staa til Ansvar, hvis Kirkens Frihed og Landets Fred mindskes ved deres Skyld i deres Tid.

    Kommentar by Hans Und — 22. marts 2011 @ 15:05

  14. “4” Fritz. Det tror jeg ikke. Marlene Wind har så mange gange optrådt med sine kulturradikale “tolkninger”, at hun må være i stand til at holde masken.

    Kommentar by Binee — 22. marts 2011 @ 20:09

  15. Hvis EU-domstolen ikke står til ansvar for nogen som helst, synes jeg da, at man skal lade dem hyle og skrige, for derefter at vende dem ryggen og populært sagt sk*de dem et langt stykke.

    Hvad ellers ?

    Kommentar by Janette Lund — 23. marts 2011 @ 10:51

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper