30. juli 2005

Henrik Jensen om den indbildte kreativitet – kunst skal ikke nødvendigvis være en levevej

Det er sjældent der kommer fornuftige tanker fra RUC, men historielektor Henrik Jensen må betragtes som undtagelsen der bekræfter reglen. Læs blot han kvart-Rindalistiske indlæg om Richard Florida og den såkaldte kreative klasse i dagens Kristeligt Dagblad. Her tre citater fra Den indbildte kreativitet – men den skal læses i sin helhed.

“Florida benytter sig af forskellige indekser for at demonstrere, at der er en sammenhæng mellem alle disse grupper. Et boheme-indeks, som siger noget om, hvor stor en andel af en bys befolkning, der udgøres af kunstnere, et smeltedigel-indeks, som skal sige noget om den etniske integration, et bøsse-indeks, som siger noget om frekvensen af bøsser, et bykerne-indeks, som viser, hvor stor en andel af befolkningen der bor i centrum. Hvor sådanne indekser falder sammen, findes der en stærk kreativ klasse og dermed et grundlag for økonomisk vækst. Alt dette er naturligvis for indviklet til almindelig mediebrug, så Florida har kogt det ned til de tre T’er: Teknologi, Talent og Tolerance. Herlige plus-ord – manden kan sin terapeutiske rolle.

“Man forstår de unges begejstring. Endelig en teori, som placerer de kunstneriske drømme i centrum, ikke blot for kulturen, men for samfundet og økonomien! Endelig kan man forfølge sine drømme om at skrive eller male eller lave film, uden at blive sat ud på et sidespor. Det er den moderlige opmærksomhed sat i samfundsmæssigt regi. Alt hvad man behøver at gøre, er at stole på sig selv og originaliteten af sit udtryk og så anskaffe sig det udstyr, der nu hører sig til. Fremtrædelsesformen er en vigtig del af identiteten. Og så ellers af sted i strakt karriere.”

“Spørgsmålet er, om ikke også kunsten egentlig havde det bedst i de århundreder, hvor den ikke var en motorvej, men en meget smal og ydmyg sti, som kun lod sig betræde af de ganske få, som absolut ikke lod sig afskrække?”

Oploadet Kl. 18:30 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!

No comments yet.

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper