1. august 2005

100 minutters anti-amerikanisme på TV2/SVT2: Why we fight (Eugene Jarecki)

Sommerferien er så godt som overstået, og om få uger starter DR Udefra med Tyge Petersen en efterårssæson der næppe vil kunne overgå de forrige sæsoners anti-amerikanske propaganda. Markedet må nu være støvsuget for pseudo-dokumentariske politiserende udsendelser rettet mod Bush, og man skulle tro at ‘festen’ nu endelig var slut. Men sådan er det desværre ikke…

Den amerikanske filminstruktør Eugene Jerecki fik i år den såkaldte The American Documentary Grand Jury Prize ved Sundance Film Festivalen med Why we fight,
produceret af Charlotte Street for engelske BBC, canadiske CBC og franske ARTE i en co-produktion med bl.a. svenske SVT og danske TV2. TV2s præsentationsside siger alt:

“WHY WE FIGHT is an inside look at the anatomy of the American war machine, examining how a force so potentially counter to the balance of a democratic society influences American life. Amid the upheaval ofthe Iraq War, the film follows the personal stories of a group of characters in America’s military family. They are its soldiers and its victims. Its dreamers and its disillusioned.

Woven among the characters, a chorus of luminaries from government, academia, and the press explore the extent to which military, industrial, and national interests have formed an unholy alliance on the common ground of the battlefield.

Ultimately, the film’s goal is to move beyond the headlines about how the Iraq war was waged to the deeper question of why – why does America fight? Time and again, why does she seem inclined toward war against an ever changing array of enemies? What are the forces – economic, political, ideological — that shape and propel American militarism? Where do they meet? And what role does the individual play?

Instruktøren Eugene Jarecki har tidligere begået et ‘kritisk’ portræt af Henry Kissinger, men som han fortalte til BBCs Storyville – så skulle hans modstand mod Irak-krigen nu pakkes ind i pacifistiske flosker:

“To me, that felt politically impotent because the forces that are driving American foreign policy are so much larger than any one man. With the next film I wanted to go further – I didn’t want to stop at an easy villain or a simple scapegoat. I wanted to have a much more holistic approach that really took on the whole system.

Igår aftes sendte SVT2 filmen (som TV2 sendte d. 13 og 26. juli), og filmens pointe vekslede da rigtignok også skiftevis mellem nogenlunde konkret kritik af Bush og hans bagland (Perle, Cheney, Wolfowitz, Kristol) og Irak-krigen til mere luftig kritik af krige som fortsættelse af politik med andre midler, som det er blevet formuleret. Jarecki fokuserede blandt andet på et Eisenhower-citat om frygten for at militærets våbenleverandører kunne blive for magtfulde – og det blev på forskellige måder forsøgt tørret af på Bush-administrationen.
br>

Hvis man ser bort fra det historiske aspekt, så var der meget lidt nyt i filmen. En blanding af Karels Le Monde Selon Bush (Verden ifølge Bush) og Moores Fahrenheit 9/11, med bidrag fra nogle af de mere smalle venstrefløjs-motivanalyser som Tyge Petersen og Udefra har plaget licensbetalerne med de senere år.

Propagandistisk var den lige efter bogen. Det der med rimelighed kunne dokumenteres blev hastigt afliret, så man kunne få looniernes ekspertpanel til at digte videre. Flere konspirationsteorier blev luftet, og hvor Verden ifølge Bush havde indkaldt Norman Mailer som sandhedsviden – så havde denne hidkaldt Gore Vidal.

Han mente ikke atombombningen af Japan var rimelige (selv om de afsluttede 2. Verdenskrig), for de skulle jo i virkeligheden blot afskrække Stalin. For 30 år siden var Mao hans kæledægge, og han er i sandhed en virkelighedsfjern sidstedagskommunist.

Halliburton var ikke overraskende en af hovedhistorierne, nyt var derimod historien om Vietnam-veteranen Wilton Sekzer som mistede en søn den 11. september og nu finder trøst i konspirationsteorier fyldt på ham af det loonistiske overdrev. Men ellers var der flere gengangere i ekspertpanelet. Vi hørte Charles Lewis fra Soros-organet Center for Public Integrity belære os om den konstante kamp mellem kapitalismen og demokratiet…

… Joseph Cironcione (Carnegie…) om Saddams uskyldighed – og minsanten om ikke Jarecki havde den frækhed at give CBSs Dan Rather taletid. Rather var det ‘liberale’ nyhedsikon som valgte at udnytte sin position i medierne til at promovere forfalskede dokumenter om Bushs soldatertid – kort før præsidentvalget sidste år – dvs. før Jarecki optog sin film. At gøre Rather til sandhedsvidne er problematisk, men det er decideret absurd når man så samtidig skal høre ham fortælle at totalitære stater forfalsker virkeligheden, og henvendt til Bush-administrationen digte vers såsom ” They live by the belief that the public dont need to know”. Selvkritik har aldrig været venstrefløjens force.

Hvor man kan sige at modstanden mod Irak-krigen og vulgær-pacifisme var filmens politiske morale, så var der alligevel rigeligt med tid til forfølgelse af den yderste venstrefløjs tvangstanker. USA var onde imperialister som bekrigede fredelige lande for at få deres olie – i forhold til ‘oliekortet’ kom der intet nyt frem – men vi fik så påstandene at høre på forskellige måder fra menigmand og udvalgte eksperter.

Værst var her den tidligere CIA-agent Chalmers Johnson, der lød som en der trængte til lidt terapi.

– men Jarecki fandt også lidt propaganda-materiale i arkivet:

USAs offensive forsøge på at skabe en bedre verden ved hjælp af krige er filmen naturligvis imod, herunder Bushs slå-første-strategi – og når vi ingen grund havde til at frygte Sovjetunionen under Den Kolde Krig, så var der jo heller ingen grund til at bekæmpe det iranske Khomeini-styre… Men derfor kan man jo ligeså godt forsvare Saddam Husseins angrebskrig mod Iran:

Den obligatoriske Fox-henvisning var godt gemt – her om sammenblandingen af News & views.

Vi skal forstå terroristernes motiver – ja, vi er selv ude om det:

Der blev også tid til lidt kulturrelativisme:

Indrøm det nu din højreradikale warmonger – under Saddam Hussein græd søde børn med brune øjne ikke:

Jeg har set mange politiserende ‘dokumentarer’, men denne her var en af de værste. Hvor Moore udnyttede humoren til propaganda-formål, så forsøgte denne, især i den første time at give det hele et præg af dokumentarisme. Jarecki har gravet dybt i arkiverne, og de mange sort/hvide-sekvenser var klart tilsigtet at give det hele lidt seriøsitet som modvægt til den skingre retorik der prægede det meste af filmen. Alt i alt en underlødig film, som TV2 aldrig skulle have rørt ved. Det hele er set tidligere, og hvis danskere vil have et indblik i den amerikanske venstrefløjs antipati mod Bush – så burde de selv købe The Nation, podcaste The Al Franken Show eller hvad ved jeg…

Links

  • SVT – præsentationsside: Why we fight.
  • TV2 – præsentationsside: Why we fight.
  • BBC Storyville præsentationsside: Why we fight.
  • BBC Storyville (3/3-05): Director interview – Eugene Jarecki.
  • Anmeldelse af Eric D. Snider: “This is just a Michael Moore film without Michael Moore…”
  • 13/1-04 – Frontpage Mag. (Anders Lewis): The Inventions of Gore Vidal.
  • SVT2: Why we fight 31/7-05 (35 caps).
  • 4 Comments »

    1. Har TV2 været involveret i produktionen af denne mockumentary? Jeg så den, da TV2 viste den for noget tid siden. Rædsomt.

      MVH
      Jakob

      Kommentar by Jakob — 2. august 2005 @ 19:26

    2. Jeg sendte en email til TV2 Sales, som idag svarede mig således:

      “WHY WE FIGHT er vist på TV 2 som en HotDoc den 13.06.05 kl. 23:30 og igen den 26.06.05 kl. 22:40. TV 2 har forhåndskøbt programmet før det var endelig færdig produceret og på den måde været med til at finansiere produktionen, derfor står TV 2/Danmark som co-producer.”

      Kommentar by Kim Møller — 2. august 2005 @ 20:38

    3. Interessant. Og rystende. De må jo have vidst, de gik ind til.

      MVH Jakob

      Kommentar by Jakob — 2. august 2005 @ 21:42

    4. Iøvrigt en falsk titel på mockumentaren; den burde jo have heddet; Why we should not fight.

      MVH
      Jakob

      Kommentar by Jakob — 2. august 2005 @ 21:53

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper