10. april 2011

‘Idealkommunisten’ Mikael Wiehe: Verden rykker sig, “mens jeg bare bliver stående”

Murens fald kvalte desværre ikke kommunismen, og det er stadig her i 2011 helt legalt at være totalitær, hvis blot man har den rette blodrøde nuance og agiterer på floskelniveau. Sidste lørdag demonstrerede 1000 venstreorienterede på Rådhuspladsen i København under parolen ‘Vi tager Danmark tilbage – Afskaf VKO’.

I demo-komitéen var mindst en erklæret kommunist, og på pladsen var hammer og segl vel repræsenteret. Blandt talerne var Benjamin Carl Egelund fra Kommunistisk Parti, der delte mikrofon med selverklærede humanister såsom Margrethe Vestager og Uffe Elbæk fra Det Radikale Venstre og SF’s Özlem Sara Cekic og Trine Pertou Mach.

Interview med Mikael Wiehe i Weekendavisen – Jeg er ikke socialist, jeg er ventreekstremist!.

“»nysgerrigheden driver mig. Jeg interesserer mig for alt muligt. Mig selv. Mine relationer. Samfundet, jeg lever i, og verden udenfor. Da vi var unge, syntes vi, at vi opdagede noget. At vi pludselig forstod sammenhænge i en ny og anderledes verden omkring os. Jeg læste sociologi på universitetet i Lund og kom i miljøer milevidt fra opdragelsen i min egen borgerlige familie. Jeg fik åbnet mine øjne!”

[…]

Jeg har altid haft politiske mål, men jeg er ikke politiker. Jeg er sangskriver – en slags kunstner kan man måske sige. Jeg bliver ved med at sætte spørgsmålstegn ved samfundsudviklingen og verden omkring mig…

– Politiker?

»Da jeg var ung, var jeg meget aktiv i det politiske miljø i Malmö. Vi kæmpede mod politiet og politikerne om alting. Jeg så, at man skulle have personlig magt og være i stand til at organisere folk for at kunne agere som politiker. Man skal være en magtfaktor i sig selv! Og det gad jeg ikke, for det fik nogle negative sider frem i min karakter, som jeg ikke brød mig om. …

Inden den store antinazistiske koncert (Artister mod nazister 2001, Globen, Stockholm, red.) ringede jeg til arbejdsgiverforeningen og sagde, at jeg havde fået 2 millioner fra LO, 2 millioner fra et forsikringsselskab og 5 millioner fra regeringen. Og så ville det jo se dårligt ud, hvis arbejdsgiverne ikke spyttede i bøssen. Dette kunne jeg gøre i kraft af min position som sangskriver og debattør. Om jeg kunne være blevet en god politiker, ved jeg ikke… Fællesskaber fascinerer mig. Hvordan andre mennesker lever og har det optager mig. I dag er jeg ikke socialist, jeg er venstreekstremist.

Verden har gennem årene flyttet sig mod højre på den politiske skala, mens jeg bare bliver stående. Og jo mere mod højre verden rykker sig, desto mere ekstremistiske syner vi på den modsatte fløj. For mig er dette at være venstreekstremist ikke noget skældsord, men jeg siger det også en smule provokativt og med ironisk distance! Det er længe siden, jeg afsvor mig kommunismen. Det skete, da jeg forstod, at der ikke var nogen sammenhæng mellem real- og idealkommunismen. Efter udviklingen i Sovjetunionen følte jeg ikke længere, at jeg kunne stå inde for projektet og besluttede mig efter imperiets fald for at kalde mig venstreekstremist, da jeg på den måde hverken følte, at jeg havde bøjet af, eller opgivet tanken om et samfund på fællesskabets præmisser.«

[…]

»Sverige har altid været Danmarks storebror. Rigere, større, stærkere. Svenskerne har altid elsket danskerne, de røde pølser, de grønne Tuborg, de gule halmtage, den blå himmel, Tivoli og Christiania. Svenskerne elsker lillebror! Men nu er storebror lidt bekymret over, at lillebror har fået en prügelknabe, han hiver i turbanen og sparker på, når ingen ser det. Det er en skam for Danmark med den fremmedfjendtlighed.« .

.. helt galt gik det, da Sovjetunionen faldt sammen. Man kan sige meget dårligt om styret i Kreml, men det var en modmagt til liberalismen fremmarch. Da først unionen faldt sammen, og siden Muren i Berlin, havde spekulanterne frit spil. Jeg siger ikke, at vi skal have planøkonomi i hele verden, men vi bliver nødt til at regulere tingene og skabe en mere solidarisk verden. Vi skal vænne os til at nøjes med mindre – meget mindre…

I Sverige siges det, at man ikke kan vinde et valg, uden at middelklassen i Stockholm er med på holdet. Socialdemokraterne slås derfor med de borgerlige på de borgerliges vilkår. Den gamle arbejderklasse og folk på landet føler sig udenfor. De leder efter syndebukke. Dem har de fundet blandt de fremmede – dem med sort hår og mørk hud. De søger nu efter politikere at stemme på, som vil smide dem ud af landet. Og går det for langsomt med politikerne, så skyder vi dem selv egenhændigt ned på åben gade her i Malmö. Stemningen er ond i Sverige i disse år.«

– Set med en kunstners blik – hvorfor?

»… Stemningen i dagens Sverige gør det lettere for en mand fra en skytteforening her i Malmö at cykle ud med sin riffel og skyde på sagesløse fremmede. Det er min pligt at gøre opmærksom på den slags. Selvom det har betydet, at jeg selv har haft nazister stående uden for min bolig med en bombe.”

(Rådhuspladsen, 2. april 2011)

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/24473/trackback

8 Comments »

  1. Det er helt symptomatisk for den afkoblede Wiehe, at han interesserer sig mere for EN MULIGVIS skyldig skytte i Malmø, end for dem der frisk skyder videre hver uge. Den 22 marts havde der været OTTE skyderier i den ikke særlig store by.

    http://www.sydsvenskan.se/malmo/article1418610/Ny-polisgrupp-ska-stoppa-skjutningar.html

    Vi “pølsefacister” vil gerne høre lidt om dem i stedet for Peter Mangs.

    http://arbejderen.dk/node/39677

    Kommentar by Snaphanen — 10. april 2011 @ 15:23

  2. Heldigvis kan man da ignorere disse indestængte rødfascister!

    Kommentar by karl3447 — 10. april 2011 @ 16:10

  3. Mikael Wiehe er uden tvivl et ‘godt’ menneske der vil sine medmennesker det bedste. Målet dertil er blot ikke brugbart.

    Margrethe Vestager og Uffe Elbæk, Radikale Venstre var aktive i demonstrationen! Se det er skræmmende. RV’s afsindige nærmest religiøse holdning til at der skal en ny regering til for enhver pris selvom en ny regering ikke vil acceptere deres økonomiske løsninger som de p.t. ikke vil indgå kompromis om, er langt mere vanvittigt end Mikael Wiehes forventede udgydelser.
    Det er uansvarlighed!

    Kommentar by synopsis-olsen — 10. april 2011 @ 16:35

  4. Jeg har lyst til at placere en molotovcocktail i den forsamling. Så kan det nok være de tænker sig om en anden gang de får lyst til at forsamle sig i deres forrædderiske ærinde.

    Kommentar by HCB — 10. april 2011 @ 17:52

  5. De røde partier og de radigale er store tilhængere af masseindvandring. Det betyder nyt stemmekvæg til disse masseindvandringstilhænger-partier. Omkostningerne(både de sociale og de økonomiske) i forbindelse med “kulturberigelsen” tørres af på det danske samfund og de danske skattebetalere.

    Kommentar by Jørgen — 10. april 2011 @ 19:07

  6. Wiehe skrev et par gode melodier engang, men har altid været udenfor terapeutisk rækkevidde.

    Jeg er en stor beundrer af dit arbejde på bloggen, Kim. Den hører til min faste daglige læsning. Men jeg synes faktisk ikke, at folk som Wiehe er værd at spilde tid på…

    Kommentar by Jern Henrik — 10. april 2011 @ 22:06

  7. Jeg synes nu interviewet med Witte på sin vis er meget opløftende. Han er tydeligvis bitter over, at tiden er løbet fra ham og må ti år tilbage for overhovedet at finde noget at prale af.

    I sin impotens begynder han at indtage positioner (såsom at forsvare Sovjetdiktaturet og planøkonomi), der ikke har det fjerneste appel til almindelige mennesker, eller den fjerneste relevans for moderne samfundsforhold.

    Jeg tror ikke Witte er et isoleret fænomen. Tværtimod mener jeg at både hans tone og synspunkter efterhånden er ganske udbredt også blandt akademikere og kunstnere i Danmark – Radikal Venstre/Enhedslisten segmentet.

    Jeg tror det afspejler, at kultureliten i stigende grad oplever sig som isoleret. Altså oplever, at deres propaganda ikke længere rigtigt virker. Og det er vel ganske opløftende. Hvis jeg ellers har ret..

    Kommentar by Dog of God — 11. april 2011 @ 04:36

  8. Han udstiller også ét af venstrefløjens store selvmodsigelser; jeg, jeg, jeg – alt fokuserer omkring ham selv, men bliver pakket ind i en højere sag. Han er måske også venstreekstremist, men mest af alt er han egoist. Det er i min verden OK, så længe det ikke går ud over andre. Men venstrefløjs-egoister skal altid have en masse andre til at gøre noget (eller forbyde noget) for deres egen egoismes skyld – det er så vammelt, men de kan ikke selv se det…

    Også tak til Kim herfra, keep up the good work!

    Kommentar by Bjarne P. — 11. april 2011 @ 07:51

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper