Uriasposten » Jubiiiiiii! » Blog Archive » BT afetnificerer Dvor-massakren: “killers were wearing uniforms… Bosnian Army’s V Corps.”



24. april 2011

BT afetnificerer Dvor-massakren: “killers were wearing uniforms… Bosnian Army’s V Corps.”

Alle kender Srebrenica-massakren (hvor muslimer var ofre), men her seksten år senere, står det efterhånden klart for de fleste, at der også var civile serbere blandt krigens ofre. BT beskriver i dag over otte sider et bestialsk massedrab på serbiske handikappede, der fandt sted på en skole i kroatiske Dvor den 8. august 1995, få uger efter Srebenica.

Med store typer indledes temaet i papirudgaven med ‘Skammen’, og historiens fikspunkt er altså ikke krigsforbrydelsen, men de danske FN-soldaters manglende indgriben: “Dette sorte kapitel i dansk krigshistorie…”

(BT, 24. april 2011; Online: Handicappede henrettet foran danske soldater)

Da drabene fandt sted i Kroatien, og gik ud over serbere, er det nærliggende at tro, at gerningsmændene var kroatere, men herom er artiklen påfaldende upræcis, hvad går igen i referatet på DR Online. Krigsforbryderne beskrives som “mænd i camouflageuniformer” eller ‘milits’, men ikke et ord om etnisk ophav.

Selvom BT lancerer historien som en afsløring, så nåede den også de danske medier i samtiden. Fra Ekstra Bladet, 10. august 1995 – Danskere så gamle blive henrettet (ikke online).

“For øjnene af en gruppe chokerede, men hjælpeløse danske FN-soldater blev fem gamle og handicappede serbere i tirsdags skudt ned på klos hold i byen Dvor på grænsen mellem Kroatien og Bosnien.

Gerningsmændene var formentlig soldater fra den bosniske hærs femte korps, der gennem tre år har forsvaret den omringede Bihac-enklave. I kølvandet på den kroatiske offensiv i Krajina angriber de bosniske muslimer nu deres ærkefjender serberne både på kroatisk og bosnisk territorium.

– Efter hvad vi har fået oplyst, bar morderne på deres uniform et mærke med et gult V, romertallet for fem, på rød bund. Det er symbolet for det femte korps, sagde FN-talskvinden Leah Melnick i går.

… De fem handicappede var først blevet brugt som skjold under bosniernes fremrykning. Derefter fik de hænderne bundet bag nakken og blev skudt ned bagfra på tæt hold. Et af de ældre ofre sad i kørestol, en anden var så afkræftet, at De fem handicappede var først blevet brugt som skjold under bosniernes fremrykning. Derefter fik de hænderne bundet bag nakken og blev skudt ned bagfra på tæt hold. Et af de ældre ofre sad i kørestol, en anden var så afkræftet, at han måtte sidde ned på en bænk, da han blev skudt, oplyser FN-talskvinden.”

En næsten identisk udlægning fra New York Times samme dag – Frightened and Jeered At, Serbs Flee From Croatia.

The Danish soldier who witnessed the incident reported that the killers were wearing uniforms with the insignia of the Bosnian Army’s V Corps. The V Corps has been responsible for the defense of the Bihac pocket in Bosnia, and there have been other reports that Bosnia Army units had crossed into Croatia to fight with the Croatian Army against the rebel Serbs.”

(BT tv, 4. april 2011: Danske soldater lod milits henrette handikappede)

“Ifølge Jan Wellendorf kostede danskernes passivitet menneskeliv.”

Bosniske muslimer er skrevet ud af historien. Det er danskerne der skal skamme sig.

Opdate 27/4-11. Episoden har tidligere været beskrevet i Berlingske Tidende (2005), hvor overkonstabel Heidi Villa (der overhørte episoden), fortæller at “hun ikke på noget tidspunkt var i tvivl om, at der var tale om kroatiske soldater i uniform.

(Udsendinge for fred, 2006. S. 141: “… da de kroatiske soldater trænger ind”)

Oploadet Kl. 22:12 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/24783/trackback

21 Comments »

  1. Det ER fand’me også langt ude at de danske soldater ikke fik ordren til at gribe ind. Det virker som om der noget af hændelsesforløbet, som mangler i medierne. For hvis det vitterligt er sandt, at soldaterne så optakten på nært hold og indrapporterede det, hvad ville så få én til IKKE at sige “stop det – forsvar de hjælpeløse civile”???

    Hvad i HELVEDE skal de danske soldater føle omkring sådan en episode, hvor de tvinges til at forholde sig passivt? Jeg bilder mig ind, at jeg selv i den situation ville gå ind – ordre eller ingen ordre. Jeg ville kigge rundt på mine kammerater og sige “hvem er med mig her?” og så rykke ind overfor slagterne. Hvis man var mange nok, ville det sikkert være tilstrækkeligt bare at vise sig og skyde et varselsskud. Men det er selvfølgelig ikke til at vide hvordan man ville tænke i situationen. Når man er i krig opfattes virkeligheden noget anderledes end herhjemme fra lænestolen.

    Men jeg vil også sige, at det er langt ude, hvis de danske soldater pludselig skal gøres til forbryderne. Det var trods alt ikke DEM der var morderne. Der skal være et MEGET større fokus på morderne, og det ville være FINT hvis medierne kunne være lidt mere klare i mælet om hvem der stod bag massakren.

    Kommentar by Vest — 25. april 2011 @ 00:30

  2. @ Vest, du skriver: Det ER fand’me også langt ude at de danske soldater ikke fik ordren til at gribe ind. Det virker som om der noget af hændelsesforløbet, som mangler i medierne. For hvis det vitterligt er sandt, at soldaterne så optakten på nært hold og indrapporterede det, hvad ville så få én til IKKE at sige “stop det – forsvar de hjælpeløse civile”??? Hvad i HELVEDE skal de danske soldater føle omkring sådan en episode, hvor de tvinges til at forholde sig passivt?

    WJ: Det er langt ude at de danske soldater afventede en ordre. Det virker som om at de afleverede deres moralske kompas til deres overordnede. Det ligner nærmest hæren som religion, når de i den grad lader andre bestemme, hvad der er rigtigt og forkert, selv når “stop rovmord på handicappede” udråbes som forkert/ikke-rigtigt.

    Vest: Jeg bilder mig ind, at jeg selv i den situation ville gå ind – ordre eller ingen ordre. Jeg ville kigge rundt på mine kammerater og sige “hvem er med mig her?” og så rykke ind overfor slagterne.

    WJ: Jeg bilder mig selv ind, at vi to havde taget den side om side, og været villige til at dø for de uskyldige handicappede. Jeg bilder mig selv ind at hver eneste rørige og raske dansker jeg kender ved hvad der er rigtigt og forkert, når det kommer til massakrer på handicappede. Den danske hær må have gjort noget ved soldaterne for at få dem til at handle så umenneskeligt, og den danske hær trænger til at se på sig selv og sit medansvar for at have forvandlet typisk, danske mænd med typiske danske værdier til at folk der står og “kigger massakre”, mens de troligt følger hærens bud.

    Vest: Der skal være et MEGET større fokus på morderne

    WJ: Internationalt? Ja. I Danmark? Nej. Det er legitimt at lige netop denne historie handler om danskernes indsats, og ikke morderne. Afetnificeringen er bullshit, men historiens fokus er legitimt.

    Kommentar by William Jansen — 25. april 2011 @ 05:21

  3. […] Uriasposten 24 sapril 2011 – BT afetnificerer Dvor-massakren: “killers were wearing uniforms… Bosnian Army’s V Corps.” […]

    Pingback by Blodig uretfærdighed muhamedanernes NATO støttede overtagelse af et kristent land » Balder Blog — 25. april 2011 @ 06:29

  4. Ordene i leder efter er Rules of Engagement – hvornår man må gøre hvad. De er netop ikke bestemt af militæret, men af den politiske ledelse – i Kroatien og Bosnien af FN. Følger man dem ikke bliver man sparket ud af militæret. Når politikerne betror en tunge våben til millioner af kroner forventer de også, at soldaterne faktisk gør hvad de får besked på, og ikke bare begynder at skyde når de selv har lyst til det.

    Når man er del af en krig er det ret enkelt – du skyder på dem der skyder på dig eller dem du holder med. De danske soldater i Kroatien var bare ikke del af krigen, men observatører. Både serbere og kroater havde på tidspunktet fundet ud af at de kunne skyde efter danskerne stort set uden at de skød igen. Som jeg husker det blev flere danske soldater slået ihjel på den konto, vistnok af serbere der beskød deres lejr med artilleri (jeg kan huske galt om hvem der skød – det er 15+ år siden).

    Det er af samme grund, at de hollandske soldater blot så på mens serberne massakrerede muslimske mænd i Srebrenica – FNs ROE gav dem kun mulighed for at åbne ild hvis de selv var truet, og den største trussel de blev udsat for var at serberne serverede slivovitz for dem.

    Omvendt havde hollænderne også bare set på mens muslimerne havde massakreret lidt over tusinde serbere i landsbyerne omkring Srebrenica i årene forinden.

    Det er nemt her bagefter at gøre sig selv til potentiel helt, men hvis man kun er 30 mand høj, i et fremmed land i krig, og omgivet af fjendtlige styrker flere hundrede kilometer til alle sider, så er der et ret stort pres for at vente på støtte udefra, om den så bare er verbal.

    Det er ikke bare et spørgsmål om at sætte dit eget liv på spil for at redde nogle uskyldiges liv, du sætter også dine kammeraters på spil, du aner intet om hvordan du faktisk får de uskyldige VÆK fra faren (hundreder af kilometer igen), hvor mange fjender der kommer din vej hvis du skyder, om de ikke bare henretter dig, dine kammerater og de uskyldige når i løber tør for ammunition osv osv osv.

    Det er betydeligt sværere end bare at pege geværet i den rigtige retning og trykke på aftrækkeren.

    Kommentar by Henrik — 25. april 2011 @ 10:23

  5. Det nytter ikke noget at skamme sig over noget man ikke fik gjort for 16 år siden.

    Jeg skammer mig over den danske journaliststand.

    Kommentar by Vagn Henning — 25. april 2011 @ 11:13

  6. En anden del af historien som aldrig er blevet fortalt er den makrohistorik, som ligger bag Serbisk nationalisme. Danske medier talte dengang om at Serberne ønskede et Storserbien, men ret beset forsvarede de blot landområder, hvor der havde boet Serbere i tusindevis af år. De muslimer, som bor i Bosnien og Kosovo er ikke oprindeligt hjemmehørende i disse områder. Dette giver et helt andet perspektiv på Serbernes synspunkter og handlinger.

    Jeg er samtidig bekymret for den præcedens, som herved er sat i International Ret og som i dag er aktualiseret i f.eks. Elfenbenskysten og Nigeria.

    Scenariet synes med visse variationer at være det samme. Muslimer indvandrer i ikke-muslimske områder, formerer sig og bliver flere end den oprindelige befolkning. De markerer sig politisk og vinder valg, og den oprindelige befolkninger protesterer. Når protesterne ikke nytter gribes der til våben, hvorefter det internationale samfund intervenerer til muslimernes fordel.

    Samme fremgangsmåde hver gang. Hvornår stopper det?

    Kommentar by Sigwar — 25. april 2011 @ 11:13

  7. Sigwar, jeg er enig i dine betragtninger mht. muslimsk fertilitet, som invasionsmiddel. Men Kosovo-scenariet kommer ikke til at ske her, fordi der ikke vil være FN- eller en EU-styrker til at intervenere i Danmark, når borgerkrigen bryder ud. England, Frankrig og Tyskland vil have endnu større interne problemer end os, og amerikanerne vil sidde i bunden af en meget dybt økonomisk hul til den tid. Så vi får sandsynligvis muligheden for af afslutte det selv, uden indblanding. Og mon ikke udviklingen i de øvrige europæiske lande, kan få en del af vores landsmænd til, at se hvor vi selv er på vej hen.

    Kommentar by Hr. Snusk — 25. april 2011 @ 11:33

  8. nu ligger Bihac lige på grænsen af Bosnien og Kroatien, så selvfølgelig behøver det ikke være kroater. Og vi skal skamme os, hvad lige med morderne og FN ?

    Kommentar by wied — 25. april 2011 @ 12:27

  9. Sigwar:

    Det er ikke helt i tusindvis af år, serberne har boet der – de indvandrede til Balkan for omkring 1500 år siden sammen med kroaterne, og de to grupper bosatte sig i hver deres områder – kroaterne i Kroatien, Dalmatien og Bosnien, serberne i Serbien (incl Kosovo), Montenegro og Herzegovina (den sydlige del af det vi kalder Bosnien, men som reelt hedder Bosnien-Herzegovina).

    Området omkring Dvor var oprindeligt bosat af kroaterne, og serberne kom først dertil i 1500 og 1600-tallet. Da havde i konstante muslimske plyndringstogter på jagt efter kristne slaver næsten udryddet den lokale katolske (kroatiske) befolkning i mange områder i vest-Kroatien, og i øst-Kroatien havde mange muslimske bosættere valgt at flytte til Bosnien da Kroatien blev befriet. De nu underbefolkede områder blev genbefolket med serbere der var flygtet fra især Kosovo. Her havde de gjort oprør mod de muslimske bosættere, men deres oprør var blevet slået ned.

    De næste par hundrede år fungerede serberne som væbnede grænsebønder, der skulle stå klar til året rundt at slå muslimske angrebsstyrker tilbage.

    En del af hadet mellem kroaterne og serberne i Kroatien bunder i dette. Serberne blev gjort til selvejerbønder direkte under den Østrigsk-Ungarske kejser, så de havde en personlig interesse i at forsvare området – de fik efter forholdene meget frie vilkår.

    Det afskyede de kroatiske stormænd, der ikke gad have at deres livegne fik sjove idéer, og som for den sags skyld ville have fat i serbernes jord. Resultatet var flere hundrede års livtag mellem kroatiske herremænd og serbiske fribønder om hvor mange friheder serberne skulle have og hvor mange kroaterne kunne tage fra dem.

    De normale kroatiske livegne hadede samtidig serberne fordi de havde alt det de ikke selv havde (jord, frihed), og så fordi herremændene fyldte dem med løgnehistorier om serberne.

    Selv afskyede serberne kroaterne, fordi de ikke selv kunne tage sig sammen og forsvare sig, men lod serberne kæmpe og dø for at holde muslimerne ude af Kroatien.

    Eller helt kort (og groft forenklet): der er idag serbere i Kroatien, fordi de er flygtet dertil fra Kosovo i 15 og 1600-tallet.

    Kommentar by Henrik — 25. april 2011 @ 12:29

  10. “nu ligger Bihac lige på grænsen af Bosnien og Kroatien, så selvfølgelig behøver det ikke være kroater. Og vi skal skamme os, hvad lige med morderne og FN ?”

    I forbindelse med krigene på Balkan, har vi som nation rent faktisk en del at skamme os over. Danmark støttede muslimerne i deres krig, mod den oprindelige ikke-muslimske befolkning. Det er noget vi i høj grad bør reflektere over, og sørge for aldrig gentager sig.

    Kommentar by Kafirharbi — 25. april 2011 @ 13:58

  11. #7 Hr. Snusk.

    Gid du får ret. Hovedproblemet er (som sædvanlig) vore egne landsmænd, der stemmer på de islamofile partier.

    Kommentar by Sigwar — 25. april 2011 @ 14:09

  12. # 9. Henrik.

    Tak for orienteringen. 1500 år er også meget – og min centrale pointe var da også blot at Serberne har ret til mere land end det som idag kaldes Serbien. Og jeg kan tilslutte mig Kafirharbis holdninger.

    Kommentar by Sigwar — 25. april 2011 @ 14:14

  13. Sigwar

    Der er vi enige. Jeg kan ikke se hvorfor albanerne i Kosovo unilateralt må løsrive et område fra en anden stat og erklære deres egen stat i det, når serberne i Kroatien og Bosnien ikke må.

    Kommentar by Henrik — 25. april 2011 @ 14:33

  14. Balkan-spørgsmålet er desværre atter et område, hvor vi endnu en gang ikke kan sætte vor lid til de såkaldte journalister.
    Disse “journalister” har fra start valgt ikke at være seriøse reportere.
    Ordet “reporter” er som ofte et fremmedord for disse følgagtige nulliteter, kun fikseret på deres venstreorienterede fikspunkter.
    At MUSLIMERNE på Balkan IKKE er den stakkels forfulgte offergruppe, men i virkeligheden den brutale, blodtørstige, umenneskelige aggressor, forsøger disse danske “journalister” at skjule.
    Tænk en gang, hvis alle andre faggrupper i Danmark var domineret af den slags selvglade tåber, som ikke ejer selvkritik ????
    SYGT

    Kommentar by Anonym — 25. april 2011 @ 19:57

  15. De fleste danskere kan fint skamme sig over hvordan dansk regering var medvirkende til at begå overgreb mod serberne. FØJ !

    Kommentar by Nielsen — 26. april 2011 @ 00:37

  16. Som Europæer skammer jeg mig over den måde vores politikkere faldt serberne i ryggen på og dernæst udråbte en muslimsk stat i europa på gammelt serbisk/kristent land.
    Skræmmende og tankevækkende med den politiske blåstempling af massiv indvandring som værende lig med juridisk ret til andre nationer og folks jord, men på den anden side så ser vi det jo over hele europa det er nok bare første gang vi direkte ser vores politikkere bruge militærmagt overfor andre kristne europæerne for bagefter at forære deres land væk bagefter til Albanske indvandrere.

    Kommentar by J B — 26. april 2011 @ 01:52

  17. @ William

    Du er og bliver en klovn der IKKE ved hvad du snakker om.

    Hvis de Danske soldater havde grebet ind ville muslimerne og deres altid villige lakajer, den Danske venstrefløj, have krævet dem hængt den for krigsforbrydelser.

    Du aner intet om de vilkår Danske soldater opererer under.

    Kommentar by Santor — 26. april 2011 @ 08:22

  18. @William Jansen.

    Hvis du skal “bilde dig selv noget ind” kan du så ikke bruge Rambo filmene som kulisse i stedet virkeligheden ?

    Det virker nemlig noget jammerligt at høre om hvad du gerne vil tror du ville gøre , når jeg ved at “i bukserne” var alt du ville havde gjort.

    Det tungeste våben vi havde i både Kroatien og i Bosnien efter Møllers hvide Leoparder . Var 84mm Dysekanon .

    Forklar lige igen hvad det var vi skulle havde gjort William ?

    Ødelægge en af deres kampvogne ?

    Kommentar by Aglet Xander — 26. april 2011 @ 09:01

  19. >14
    Du har ganske ret.

    Kommentar by Nielsen — 27. april 2011 @ 18:24

  20. @17

    Enig. Parkbetjentens missionserfaringer er nok til at overse.

    Kommentar by Tolder — 29. april 2011 @ 19:04

  21. Modbydeligt!

    Var det 8 gamle handicappede, der blev massakreret?

    Kommentar by Scavenius — 30. april 2011 @ 07:29

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper