19. august 2005

Historikere mod Marco Evaristtis historieløshed & IFF i Berlingske Tidende

Undertegnede har sammen med fire andre historikere/historiestuderende fået optaget et læserbrev i Weekendavisen. Her i fuld længde:

“NU, hvor det er kommet frem, at Aalborg Kommune via projektet Branding Aalborg (og det kommunale Event Aalborg) sponsorerer en Che Guevara-forherligende udstilling med 300.000 skattekroner, så har borgmester Henning G. Jensen haft travlt med at rette fokus mod massemorderens fotografiske evner.
I den anledning er det interessant at følge reaktionerne hos udstillingens primus motor, kunstneren Marco Evaristti. Først fortæller han til Berlingske Tidende, at »han aldrig kunne finde på at omtale Che Guevaras ansvar for fængsling og henrettelse af politiske modstandere«, idet det med kunstnerens ord ville være »at pisse og skide på denne helligdom, som de giver mig. Det handler om humanisme og respekt for sine medmennesker.« I samme artikel affærdiger han samtidig de hårde domme om Castros Cuba beskrevet i Kommunismens sorte bog som værende baseret på »anticubanske historier« med disse meget sigende ord: »Jeg har været 12 gange i Cuba. Jeg har undersøgt alle de politiske forhold der, og det er helt anderledes (..) Helt siden 1973 – da jeg var ni år gammel – har jeg været i gang med at danne mig en mening om Che Guevara og hans humanisme, og det passer overhovedet ikke, hvad der bliver fortalt om ham.«

Dagen efter kunne man i Jyllands-Posten læse, at han betragtede kritikken af Che som udtryk for censur, og erklærede bramfrit, at oplysningerne ikke ville indgå i hans udstillede Che-biografi, idet han ikke mente, det var bevist, at Che »har dræbt mennesker uden for krigene«. Marco Evaristti har i andre sammenhænge fortalt om sine kommunistiske forældre, og når han allerede i 9års-alderen dannede sig en politisk overbevisning – så indikerer det et eller andet om hans politiske sympatier.Suppleret med ovenstående udtalelser illustrerer kuratoren med al ønskelig tydelighed, at fotoudstillingen må betragtes som et primitivt forsøg på at vedligeholde myten om Che Guevara og Cuba på trods af den klare dokumentation, historieforskningen har frembragt. Forskningen sætter i det hele taget Marco Evaristtis historiske indsigt og ulækre holdninger i relief, og det ville være ønskeligt, hvis danske historikere med detailviden om Latinamerika i den pågældende periode ville tage klar stilling til fantastens skønmalerier.
Underskrevet: Tim Kronsell, RUC – Kim Møller, AU – Frank Nielsen, SDU – Jesper M. Rosenløv, KU – Jacob Ørnbjerg, AAU

Servicechef for Ålborg kommune Anni G. Walther har tidligere lovet at udstillingen vil blive ændret, og i sidste uge blev hun citeret for at ville afpolitisere hjemmesiden Che-Aalborg.dk henover weekenden – hvad endnu ikke er sket. I dagens Berlingske Tidende er hun på glatis. Her lidt fra Udstilling om Che Guevara kører uændret videre:

“I forbindelse med udstillingen vil kommunen sælge idol-t-shirts med billeder af Che Guevara på, herunder en hvor man ser ham sigtende med en pistol mod et ukendt mål. Billedet ledsages af Che Guevaras valgsprog, »hasta la victoria siempre«; altid fremad mod sejr. Heller ikke salget af de t-shirts vil Aalborg Kommune ændre ved. »De er en del af konceptet, og der er ingen planer om at ændre på konceptet,« siger Anni G. Walther. Så kommunen vil fortsat sælge en t-shirt med et motiv af Che Guevara, der sigter med en pistol? »Jeg har ikke flere kommentarer.«

Når udstillingen åbner, så vil aktivister fra Initiativet Fred og Frihed uddele pamfletter, der bl.a. fortæller om Che Guevaras rolle som leder af et cubansk fængsel og hans indsats for at indføre arbejdslejre for politiske afvigere, herunder homoseksuelle, Beatles-fans og drukkenbolte. Blandt initiativtagerne er Kim Møller, redaktør af webloggen, uriasposten.net. Han føler sig i særlig grad stødt af kommunens salg af t-shirts. »Det er svært at forstå, at Aalborg Kommune vil være det bekendt. Når man ved, at Che Guevara som leder af La Cabana fængslet brugte skinhenrettelser til psykisk tortur af fangerne, og at han ved flere lejligheder selv henrettede dem med sin pistol, så er det aldeles usmageligt, at kommunen sælger t-shirts, hvor Che Guevara står og sigter med en pistol. Hvad har det med kunst at gøre?« siger Kim Møller.

PS: Igår deltog jeg på vegne af Initiativet Fred og Frihed i Kunstmagasinet på P2. Indslaget skulle kunne høres online – men seneste udgave som er lagt online er dateret 23. juni…

  • Mere om Che Guevara her.
  • 7 Comments »

    1. Jeg kan læse, at Fred og Frihed vil uddele informationsmateriale ved åbningen af udstillingen, hvilket er en rigtig god ide.
      Var det ikke en ide at oprette en økonomisk støtte gruppe eller måske endda en forening til at hjælpe med finansieringen af dette og de forhåbentligt mange kommende initiativer?

      Kommentar by Martin — 19. august 2005 @ 11:55

    2. Til Martin

      Flere har skrevet til os om samme, og når Che-‘kampagnen’ er overstået vil initiativgruppen formalisere det hele – så der kan åbnes bankkonto.

      Vh, Kim Møller

      Kommentar by Kim Møller — 19. august 2005 @ 13:47

    3. Politiken beskrev sagen som ’skriverier’ i Berlinhgske Tidende – ikke underligt har DR’s ‘engelskservice’ ikke omtalt den med et ord. Til gengæld har de f. eks. omntalt om en rømning i Gaza – som om den nyhed ikke findes milliarder af andre steder på nettet.

      http://www.dr.dk/nyheder/fremmedsprog/English/article.jhtml?articleID=269810

      The Copenhagen Post har heller ikke noget om sagen.

      Kommentar by Christian — 19. august 2005 @ 19:26

    4. Giver du ikke Evaristti for megen gratis reklame? Er det mon ikke lige det, han er ude på? Ny måde at lave “Kunstnerlort på dåse”…

      Kommentar by NoPasaran — 19. august 2005 @ 22:32

    5. Tja….så længe han tuder som besat og fremstiller sine forkvaklede holdninger så usammenhængende mener vi umiddelbart det er OK.

      Jo mere reklame manden får, jo mere får vi jo også lejlighed til at give den anden side.

      Henrik

      Kommentar by Henrik Krog — 19. august 2005 @ 23:03

    6. Marco Evaristti er interviewet i Politiken idag under overskriften: “Che Guevara var da en stor humanist” – og med teksten under hans billed: “Hans liv gik kun ud på een ting, og det var at hjælpe de udnyttede folk”

      “[…] som efter min mening var en meget stor humanist. Hans liv gik ud på een ting, og det var at hjælpe de udnyttede folk, indianere i Mexico, Cuba og Bolivia, og så var han imod imperialisme og udnyttelse af svage mennesker

      […]

      Indtil nu er alle beviser for, at han har henrettet folk så brutalt og uden for en krigssituation, altid kommet fra radikalt højreorinterede mennesker. Ingen kalder jo Bush eller Anders Fogh for massemordere”

      – det behøves næppe at tilføjes at Politikens journalist gør lidet andet end at snakke manden efter munden.

      Kommentar by Rune — 20. august 2005 @ 09:32

    7. http://photos1.blogger.com/blogger/2648/379/1600/festival%20stalin.jpg

      World Federation of Democratic Youth mødes i Caracas, via http://hurryupharry.bloghouse.net/archives/2005/08/17/democratic_youth_gather_in_caracas.php

      Kommentar by Christian — 20. august 2005 @ 09:56

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper