5. maj 2011

Fordums danske frisind er forsvundet, lyder det fra Halinspektørforeningens formand

24 timer vælger ikke at se stigende ‘blufærdighed’, som udtryk for islamisering, men lader omvendt en forfatter kagle om en ‘generel (dansk) udvikling’, hvad den hidkaldte DPU-forsker, så kan acceptere som værende ‘i orden’. Mændene er der ifølge artiklen ingen nævneværdige problemer med, og det handler ret beset om udbredelse af det islamiske kvindesyn, 68’ernes antitese.

Fra 24 timer – Blufærdige kvinder raser over drenge i badet.

“Tidligere kunne forældre tage syv-otte-årige børn af det modsatte køn med sig ind til omklædning og et bad, men aldersgrænsen er de seneste år i mange svømmehaller blevet seks år. Sådan lyder det fra Halinspektørforeningen, der blandt andet organiserer ledere i landets svømme- og sportshaller.

»Det er konsekvensen af, at voksne gæster i langt mindre grad end tidligere tolerer, at børn af det modsatte køn i klæder om og bader i samme faciliteter,« siger Jørgen Mosbæk, formand for foreningen.

[…]

Anna Louise Stevnhøj, der er journalist og forfatter til en række bøger om børn, unge og seksualitet, siger, at det er udtryk for, at unge kvinder de seneste år er blevet langt mere blufærdige også over for børns blikke. …

»… når kvinderne protesterer over børn, der kigger, er det udtryk for, at en generel kropsforskrækkelse og blufærdighed breder sig i samfundet.« …

Grethe Kragh-Müller, der er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, cand.psych. og specialist i børnepsykologi, synes, at det er i orden, at kvinderne protesterer.

»Nogle drenge kan måske være nysgerrige, og nogle kvinder føler sig betragtet selv om drengene egentlig bare er til stede. Så er det vel i orden, at kvinderne synes, at større drenge over seks år skal klæde om i det andet omklædningsrum,« siger Grethe Kragh-Müller.

[…]

»For at imødekomme de nye krav indretter mange svømmehaller særlige familieomklædningsrum, hvor forældre med deres børn kan undgå at være afklædte sammen med fremmede,« siger Mosbæk, der erklærer fordums danske frisind forsvundet, når det vedrører blottede bryster og numser i det offentlige rum.”

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/25007/trackback

19 Comments »

  1. Jeg tror, det er reelt nok at tale om, at danskernes frisind er forsvundet. Mange har set skriften på væggen: Tilpas dig – eller du bliver marginaliseret/udsat for repressalier! I de lavere socialklasser, betyder det, at man kort og godt indretter sig på hhv. nye normer og simpelthen rent tyranni. I de højere – de venstreorienterede – klasser hytter man sig, og stiller sig i tolerante positurer.

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 5. maj 2011 @ 14:57

  2. Her ser jeg ikke sammenhængen med islamisering – det er næppe alene de unge muslimske kvinder, der føler ubehag ved otteårige drenge i omklædningsrummet.

    Man kan hylde det “danske frisind” på mange måder, men omvendt er det også nogle gange for meget. Danske kvinder klæder sig ganske ofte uanstændigt, nærmest billigt, og at være topløs på stranden oser ej heller af særlig meget kultur. Desværre er det udbredt. Vores unge går i seng med hinanden inden de har lært brøkregning, og deres sprog er så vulgært, at man væmmes.

    Her taler jeg ikke som en anden konservativ Imam, ej heller som elitær. Jeg er ingen af delene. Blot en af dem, der ikke synes, at alt ved 68er-frisindet er så utrolig vidunderligt dansk. Jeg så gerne, at mere konservative dyder vandt indpas. Det hører et ordentligt samfund til.

    Kommentar by Andreas Madsen — 5. maj 2011 @ 15:18

  3. Man vil altså hellere skabe en utryg situation for et barn end at gå i clinch med islam.

    Kommentar by Egtvedpigen — 5. maj 2011 @ 15:32

  4. -> Andreas Madsen

    Frisind er et fremragende bedste våben mod islamiske tabuer. Vi gør os selv en bjørnetjeneste, hvis vi fodrer islamisk tabudannelse.

    Kommentar by Kim Møller — 5. maj 2011 @ 15:45

  5. Enig med Kim her.
    At der ikke er problemer med indvandrerdrengene nogen steder er da i hvert fald noget vrøvl. Der er problemer med at de ikke vasker sig inden de går i vandet (tager ikke badetøjet af). Og Bellahøj svømmehal var lukket for alle unge i en længere periode sidste år pga dem.

    Men børnene lærer det jo et sted. For 13 år siden var der en enlig pæredansk mor i min søns 1. klasse der mente at hendes datter blev blufærdighedskrænket hvis drenge og piger havde gymnastik sammen. Der gik ingen muslimske piger i klassen.
    Da jeg gik i folkeskolen for mange år siden havde vi gymnastik sammen til 3. klasse. Måske har den generelle ‘pornoficering’ af medierne også en god del af skylden, nøgenhed giver andre associationer.

    Kommentar by mb — 5. maj 2011 @ 16:07

  6. Jeg er ked af det, men det har intet med islamificering at gøre. Danske unge kvinder er i stigende grad bange for at vise sig topløs på stranden, fordi de bekymrer sig om, hvad andre tænker, når de ser på deres bryster.

    Frisindethed er væk, og det er de danske kvinder der fører an – ikke muslimerne. Mange kvinder ser fejlagtigt bare bryster og frit sex som tegn på “at være en slut”, hvilket får dem til at pakke sig ind og leve i cølibat, hvis ikke det er fast forhold.

    Kommentar by Danny — 5. maj 2011 @ 16:12

  7. IGEN. Da jeg var cykelvikar i Kbh Kommune i 1970-erne badede piger og drenge i 1.klasse nøgne sammen efter fælles gymnastik i de kommunale folkeskoler. Det er fortid. Idag går mange slet ikke i bad selv om det kun er med deres eget køn eller de går i bad med underbukser på :)
    Det er en udvikling, der kan være en ‘sidegevinst’ ved den muslimske indvandring ;) De muslimske ‘kyskhedsnormer’ breder sig og der er mange børn og unge, der ikke vil kaldes ‘dansk ludere’ og hvad man ellers risikerer, hvis man gør noget, der er ‘haram’.
    Jeg læste forleden om den spanske Reconquista, der sluttede med erobringen af det muslimske Granada i Spanien i 1492 og her var den interessante oplysning, at de spanske kvinders udbredte anvendelse af slør helt op i vor tid – gamle Spies turister i Spanien kan sikkert nikke genkendende til fænomenet spanske kvinder med slør? :) – er eftervirkning af de muslimske regimer, der prægede spaniens befolkning i 5-6 århundreder. Utroligt at de kom over det? Hvor mange procent af skolepigerne i den danske folkeskole går idag med tørklæde? Breder det sig? En robust indikator på islamiseringen? Den islamiske påvirkning kan på kønsmoral onrådet gøre stor langvarig ’skade’, lader det til, hvis man ser det ud fra gamle nordiske moralnormer.

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 5. maj 2011 @ 17:23

  8. Jeg selv ville ikke bryde mig om, at drenge over 6 år, kom ind i det kvindelige baderum, i en svømmehal. Om det så er på grund af islamiseringen tror jeg ikke. Men det kunne måske have noget at gøre med, at jeg fra min folkeskoletid kan huske, at drenge over 6 år, begynder at blive pænt meget interesseret i det andet køn. Jeg vil mene, at jeg kan tolerere, at en dreng på 8-9 bader sammen med sin moar, men derover, så holder det også op.

    Kommentar by Lisbeth — 5. maj 2011 @ 17:29

  9. @ #4 Kim Møller

    Helt, helt enig!

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 5. maj 2011 @ 17:34

  10. Jeg tror ikke på, at det har ret meget eller måske ingenting at gøre med islam. Hvor mange muslimske kvinder kommer overhovedet i svømmehallerne, hvor de skal svømme sammen med mænd? Nej, det er helt ny standarder for kvinders kroppe, der er på spil. Jeg er i min efterhånden høje alder begyndt at barbere mine ben, hvad jeg ellers ikke har gidet, fordi jeg kan se, at det efterhånden er uacceptabelt ikke at gøre det (jeg måtte bede min teenagedatter om at forklare mig om produkter og måder!!). Jeg har lige haft besøg af to tømrere, der tydeligvis barberede deres ben!?
    Meget er islam skyld i, og jeg hader bornertheden og kønsadskillelsen, men lige det her er givetvis danske kvinders skyld.

    Kommentar by Ulla Lauridsen — 5. maj 2011 @ 18:06

  11. 4

    Ja, det er jeg helt enig i. Glæder mig meget over, at du har valgt at lave oven viste indlæg. Vi har bl.a. set at flere danskere – patienter – er sendt hjem fra danske offentlige sygehuse, KUN fordi de har tilladt sig at kritisere koran beklædning på ansatte i sygehusvæsenet. Islam vender tingene på hovedet i Danmark og i Vesten i det hele taget. IKKE til gavn for vores demokratiske samfund og ej heller for det enkelte individs frihedsrettigheder.

    Frisind, som vi kender det i Danmark og i Vesten i det hele taget, er der brug for, når det gælder til stadighed at holde islam og islam hjernevaskede in mente, at vi her i Danmark ikke lever i et islamisk, fortidigt teokrati. Tværtimod!

    Kommentar by Liva — 5. maj 2011 @ 18:09

  12. 10

    Der er lavet brusekabiner kun til religiøse piger i flere folkeskoler og der er indført svømmedage kun for religiøse kvinder i offentlige svømmehaller i flere byer og der er indført lændeklæder til mænd i offentlige svømmehaller osv. Det er ikke danske kvinder eller mænd, der har krævet disse tiltag.

    Kommentar by Liva — 5. maj 2011 @ 18:13

  13. Enkelte eksempler på religiøst – og neo-feministisk – anti-frisind; kønsapartheid, over-beklædning, spisesituationer osv.

    “THE HAGUE, 15/01/08 – Sports State Secretary Jet Bussemaker is in favour of Muslim women wearing ‘burkinis’ as she considers this is good for integration. The Party for Freedom (PVV) is shocked.
    The burkini is swimwear designed specially for Muslim women, which almost entirely covers the arms, legs and head. Thanks to the burkini, they can go to the swimming pool like anyone else, which is good for integration in the field of sport, in the view of the Labour (PvdA) state secretary. She disagrees with PVV MP Fleur Agema, who regards the advent of Muslim women in burkinis as ‘Islamisation’.” (Hague 2008)

    h t t p://www.nisnews.nl/public/150108_1.htm

    “Det var diskrimination, da to muslimske kvinder blev bortvist fra en svømmehal ved Göteborg med den begrundelse, at de havde for meget tøj på. Det afgjorde landsretten i dag og tilkendte kvinderne hver 20.000 svenske kroner i erstatning.
    Kvinderne var taget i svømmehallen med deres børn en dag i 2004. De skulle ikke selv svømme og havde skiftet til langærmede t-shirts og hovedtørklæde for at kunne holde øje med deres børn fra bassinkanten. Kvinderne afviste personalets opfordring om at skifte til noget lettere og blev bortvist.” (Sverige 2008)

    h t t p://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-10213254.html?forside

    “Det var ulovlig forskelsbehandling, da en døgninstitution i Glostrup i 2004 afviste at ansætte kvinde, blandt andet fordi hun ikke spiste frokost. Det fastslog Østre Landsret i dag.
    Institutionen, der tager sig af problemramte børn, skal derfor betale 25.000 kr. i erstatning til kvinden, der oprindeligt havde krævet 100.000 kr.
    Kvinden, der er muslim, var på prøve som tilkaldevikar, men da hendes prøveperiode faldt sammen med ramadanen, kunne hun ikke deltage i frokosten.” (Glostrup 2008)

    h t t p://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-10017399.html?forside

    “Läkaren skulle hjälpa en kvinna som hade kraftiga blödningar efter en förlossning. Men när kvinnans anhöriga såg att läkaren var en man gick de till attack.
    Händelsen inträffade på kvinnokliniken på Universitetssjukhuset Örebro för två veckor sedan.
    Enligt René Bangshöj, chef på kvinnokliniken, hade läkaren kallats in för att hjälpa en nyförlöst kvinna med kraftiga blödningar.
    – När läkaren kom in möts han av skrik som sa ”Vi vill inte ha en manlig läkare på förlossningsrummet”, berättar han för Sveriges Radio Örebro.” (Sverige 2010)

    h t t p://www.dagensmedicin.se/nyheter/2010/11/18/lakare-overfallen-pa-grund/index.xml

    Og så er der nu sygeplejersker der er blevet for blufærdige og sarte til at tage sig af ældre patienters pleje:

    “Flere sygeplejersker er blufærdige i forhold til patienterne. Det gør patienterne flove, advarer Ældre Sagen.
    Når de nedre regioner skal vaskes på patienterne, eller kateteret skal lægges, siger et stigende antal unge sygeplejersker fra.
    Det fortæller en række kilder på landets sygehuse og på sygeplejeuddannelsen til metroXpress.

    – Sygeplejerskerne er klart mere blufærdige end før i tiden, siger Inge Aagard, afdelingssygeplejerske på Hjerte-, Lunge og Karkirugisk afdeling ved Odense Universitetshospital til metroXpress.
    – Hvis patienterne er nøgne eller har problemer med selv at klare intimplejen, så oplever jeg stadig oftere, at nogle sygeplejersker har svært ved at give den rette hjælp, fordi de er for blufærdige, fortsætter hun.” (Danmark 2010)

    h t t p://www.bt.dk/danmark/sygeplejersker-siger-fra-overfor-noegne-patienter

    Religiøs- og neo-feministisk kønsapartheidkultur og udbredt kropsforskrækkelse og kriminalisering af mænds og drenges blikke (bl.a. importeret fravalg af mandligt sygehuspersonale til kvindelige patienter) gør Danmark til et udansk og kønsdiskriminerende sted.

    Kommentar by Liva — 5. maj 2011 @ 19:05

  14. Interessant spørgsmål:

    “// Susanne // for 3 timer siden

    Hvor længe går der før disse kvinder forlanger, at vi alle skal bære burka fordi mændene glor når vi er for nedringede ?”

    h t t p://www.dr.dk/p3/programmer/pressen/2011/05/05/kvinder-vil-ikke-have-smadrenge-i-omkl%C3%A6dningsrummet

    Kommentar by Liva — 5. maj 2011 @ 19:47

  15. Enig med Andreas Madsen.

    Jeg mener i langt højere grad at dette hænger sammen med pop-kulturens overdrevne dyrkelse af kroppen som noget seksuelt. Unge idag (12-18 årige) bliver bombarderet af programmer som Paradise Hotel hvor det eneste der tæller er at man skal se over-lækker ud hele tiden.

    Der mangler de gamle traditioner for at kvinder, også de unge, har værdighed og selvrespekt. Idag drikker de sig bare en kæp i øret, personligt finder jeg det usmageligt og en slags degenerering af vores ungdomskultur. Jeg læste en undersøgelse for nogen år siden der konkluderede at det var et VÆSENTLIGT kriterie for valg af uddannelse om der blev holdt mange fester, sådan tror jeg ikke kineserne tænker.

    Kommentar by Christianity — 5. maj 2011 @ 21:22

  16. I kan da godt hævde, at det ikke har noget med islam at gøre, fordi det er danske kvinder, der reagerer bornert. – Og have ret på den led, nemlig derved at det ikke er islams ansvar. Men det er islams standarder, vi er begyndt at tage til os. Vi er ivrige efter at afskaffe frisindet, fordi vi er bange for at blive straffet for det. Dér hvor jeg bor, går muslimske drenge med bar overkrop og udfordrende blikke, når de promenerer deres danske pi´r for at demonstrere dominans. Danske drenge underkaster sig ved ikke at gå med bar overkrop. For hvis de viser sig med bar overkrop, risikerer de at blive overfaldet … måske. Men de nærer i hvertfald tydeligvis en frygt for det.

    Derfor vil mange gerne af med frisindet så hurtigt som muligt, helt generelt, så de kan slippe for at blive konfronteret med, at de ikke længere tør være frisindede. Og det har noget med islam at gøre, selvom kilden dybest set er os selv.

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 5. maj 2011 @ 22:34

  17. @Kim Møller

    Helt enig i målet om at værne mod muslimske dogmer, men jeg ved ikke om vores frisind er det fine våben, du beskriver det som at være. Frisindet er i virkeligheden en slag værdiløshed, en “alt går an” tankegang. Det er intet våben, men snarere en åben dør.

    Hvad angår kvinderne, så afspejler fx sløret selvfølgelig et for Islam grundlæggende usympatisk og uacceptablet syn på kønsforholdet. Men lad os ikke juble over vores egne unge kvinder, som gør deres for at ligne… jeg ved ikke hvad. Frisind? Jeg finder det snarere dybt bekymrende. En mellemvej kalder.

    Jeg har i øvrigt altid undret mig over dem, som synes det er så vidunderligt, når børn i de små klasser bader nøgne sammen. Jeg husker, hvordan jeg og så mange andre afskyede det. Ikke pga kønnets blanding, vi var jo små, men fordi man skulle stå nøgen sammen med så mange andre mennesker. Denne trang til sit private skyldtes vores menneskelige natur, ikke muslimske forældre! De eneste, der kan nyde det må være små kommende ekshibitionister samt pædofile gymnastiklærere, vover man at tænke. Hvorfor skulle vi tvinges til det?

    Islam gør megen skade på os, men kravet om lidt mere blufærdighed og, ja, ligefrem værdighed i sin fremtoning, er ikke del af dette angreb. Det er ikke som når muslimer vil have svinekød forbudt for alle. Jeg synes faktisk kun det er positivt, hvis vi kan få aflivet det værste af 68ernes overdrevne frisindsmentalitet. Så kan vi bagefter fortsætte med at aflive deres udlændingepolitik.

    Kommentar by Andreas Madsen — 5. maj 2011 @ 22:53

  18. Det er pornoficeringen af samfundet, samt det at kvinder skal have karriere før familie at de når at blive 30 inden de lærer at et barn i 1. klasse ikke tænker at nøgenhed er lig med sex. Det gør kvinderne altså selv.

    Kommentar by Henning — 6. maj 2011 @ 01:40

  19. Det er da helt absurd at forestille sig, at fædre tager deres 7-8 årige døtre med ind i mande-omklædningsrummet. Er det ikke?

    Kommentar by morlille — 6. maj 2011 @ 07:09

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper