7. maj 2011

Frisindede venstreekstremister om islamisk kultur: “Hvad er det for noget repressivt lort?”

Tankevækkende sekvenser i Baader Meinhof komplekset fra 2008. Efter en række attentater i Tyskland, tager gruppen i sommeren 1970 på Fatah-træningslejr i Jordan. Her får Andreas Baader at vide, at han ikke kan sove med kæresten Gudrun Ensslin.

Senere går det op for Baader, at frisind og ‘anti-imperialisme’ ikke nødvendigvis går hånd i hånd.

Oploadet Kl. 00:07 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/25064/trackback

14 Comments »

  1. De var dog enige om at personlige friheder skulle erstattes med totalitære regimer. Ikke at de havde gjort sig de store anstrtengelser for at erkende hvad kommunisme/sharia egentlig indebar. De var bare imod Israel og USA -Ren misundelse.

    Kommentar by Nielsen — 7. maj 2011 @ 06:25

  2. Iøvrigt er det den sygeste film, må jeg anbefale alle at se den. Man overraskes over hvor voldelig en gruppe det var og ikke mindst hvor omfattende den folkelige opbakning var dengang.

    Kommentar by Christianity — 7. maj 2011 @ 09:22

  3. -> Christianity

    Værst – Den venstrevinklede indledning: aktivisterne bekæmpede uretfærdighed, blev udsat for repression… og gik derfor over til grovere metoder.
    Bedst – Den fint tilrettelagte kronologi, og den lejlighedsvis udpensling af RAF’s hykleri (eks. ift. frisind og ‘antifascistisk’ brutalitet).

    Kommentar by Kim Møller — 7. maj 2011 @ 10:28

  4. Uhmmmm fisse og patter. Den må jeg se!

    Kommentar by odins bror — 7. maj 2011 @ 10:33

  5. Det er en rigtig god film. Den får, til tider på subtil vis, fint illustreret selvhøjtidelighed, hykleri og narcicisme blandt RAF. Omvednt viser den også fint, hvordan sådanne lukkede kredse kan blive stadig mere indadvendte, når de udsættes for udefrakommende pres.

    Det er ivørigt sport on at vise det Kim. Motiz Bleibtreu er også fed skuespiller.

    Kommentar by EAM — 7. maj 2011 @ 11:35

  6. En af de bedste scener i filmen er dér, hvor politichefen (Bruno Ganz) taler medfølende og forstående om de frustrerede unge mennesker i RAF – hvorefter han udkommanderer 70.000 politifolk for at finkæmme hele forbundsrepublikken for at finde RAF-terroristerne.

    Danske politichefer holder sig desværre til de pæne ord.

    Kommentar by Thomas — 7. maj 2011 @ 11:42

  7. @Kim Møller:

    Hvis du har tid, kan jeg meget anbefale Stefan Austs bog, som er forlæg for filmen. Den er tifold mere detaljeret på sine >600 sider, og den undgår fint den retfærdiggørelse af RAF, som filmen ikke helt undgår. Der er bedre plads til flere perspektiver.

    Ak, der er så pinagtige ligheder i RAF-tiden til i dag: Medløbende, tvivlsomme advokater (Klaus Croissant, etc.), myndighedernes træge indgreb (for den første storcenter-ildspåsættelse fik gruppen vist kun meget milde domme), og ikke mindst hele forståelsen af at såkaldt “symbolsk vold” skal bekæmpes med ægte vold (på modkraft.dk kan læses aktuelle videreførelser af den tanke).

    Puha!

    Kommentar by KE — 7. maj 2011 @ 11:51

  8. Det er mit indtryk, at det må have ærgret Andreas Baader og Gudrun Ensslin, at medierne døbte gruppen Baader-Meinhof og ikke f. eks. Baader-Ensslin, idet det jo var sidstnævnte par, der var gruppens ledende voldspsykopater. Ulrike Meinhof var vel i højere grad medløber end leder. Men hun var en nyttig medløber som gruppens perverst intellektualiserende ideolog. Hendes rolle var stærkt medvirkende til, at gruppen opnåede stor popularitet blandt Tysklands intellektuelle, de pæne nyttige idioter, uden hvis støtte gruppen næppe havde overlevet så længe, som den gjorde. Derfor var det faktisk helt korrekt, at kalde gruppen Baader-Meinhof.

    Kommentar by monse — 7. maj 2011 @ 17:30

  9. “Hvad er det for noget repressivt lort?”

    Hvis bare resten af venstrefløjen ville stille sig det spørgsmål, og tage konsekvensen af det åbenlyse svar.

    Kommentar by Kafirharbi — 8. maj 2011 @ 00:32

  10. -> 10 Præcis og godt!
    Venstrefløjens og for så vidt også borgerskabets accept af islam er et ufatteligt svigt.
    Også Tøger Seidenfaden gik med røven bar, men aldrig sagde han fra over for kønsadskillelsens, kvindeundertrykkelsens og ufrihedens religion.

    Kommentar by Niels P. — 8. maj 2011 @ 07:41

  11. -> 9-10 Det er Kafirharbis indlæg, jeg vil kalde præcist og godt!

    Kommentar by Niels P. — 8. maj 2011 @ 07:43

  12. Hvad moon vdenstreloonierne siger til den her : http://www.bt.dk/danmark/skolepige

    Kommentar by Tolder — 8. maj 2011 @ 12:01

  13. Venstrefløjen vil aldrig tage konsekvensen af virkeligheden. De lever i en osteklokke, og de ville ikke se virkeligheden om den så ramte dem midt i ansigtet som et baseball bat. Det kendes som Peter Mygind syndromet.

    Kommentar by Peter Krogsten — 8. maj 2011 @ 12:59

  14. […] Uriasposten […]

    Pingback by Frisinnade vänsterextremister om islamisk kultur: ”Vad är det för repressiv skit” « Anekdoter på knäckebröd — 6. juli 2011 @ 20:27

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper