12. maj 2011

Jacob Mchangama om den internationale menneskerettighedskrise

Kronik af Jacob Mchangama i gårsdagens Jyllandsposten – Menneskerettighedskrise.

“Den 2. maj var Danmark til ”eksamen” i menneskerettigheder ved det såkaldte Universal Periodic Review (UPR) i FN’s Menneskerettighedsråd i Geneve. … Et af de helt centrale omdrejningspunkter for Danmarks UPR-seance var straffelovens §266b. … 15 lande, mange af dem muslimske… nævnte direkte eller indirekte racismeparagraffen og opfordrede Danmark til i højere grad at bekæmpe racisme og fremmedhad via begrænsninger af ytringsfriheden. …

Både Pakistan og Indonesien nævnte eksplicit Muhammed-tegningerne, ligesom Iran og Egypten kom med hårde beskyldninger mod Danmark om et politisk klima præget af racisme og islamofobi. … En udefrakommende iagttager må nærmest uvægerligt have fået det indtryk, at Danmark er et land plaget af racisme og fremmedhad, og hvor etniske og religiøse minoriteter behandles som i 1930’ernes Tyskland.

I Danmarks indlæg lagde Claus Grube vægt på, at der i Danmark er udlændinge, der føler sig ekskluderet og oplever forskellige former for diskrimination. Det er en problemstilling, Danmark ifølge Grube vil imødegå via både lovgivning og øget dialog og forståelse på tværs af etniske og religiøse baggrunde. Det er en noget anden udlægning af de danske problemer med udlændinge og integration end den, som eksempelvis integrationsminister Søren Pind giver udtryk for i den hjemlige arena. Her lægges vægten snarere på visse indvandreres radikalisering og afvisning af værdier som ligestilling og ytringsfrihed end på diskrimination. Ved ikke at fremhæve disse reelle problemer, samt eksempelvis de talrige planer om terrorisme mod JP og Kurt Westergaard er den danske regering med til at bekræfte billedet af Danmark som et intolerant land og indvandrere som ofre, uanset at billedet er mere nuanceret end som så.

… I den rapport, som en alliance af NGO’er og internationale og nationale menneskerettighedsorganisationer har udfærdiget, udtrykkes bekymring over forslag om at ophæve racismeparagraffen, ligesom Europarådets Komite mod Racisme og Fremmedhad (ECRI) beklager, at bestemmelsen ikke er tilstrækkeligt implementeret, hvilket må forstås således, at anklagemyndigheden ikke fører tilstrækkeligt mange sager.

Når man ser på, hvilke lande der udtrykte mest bekymring over de angiveligt alt for vide rammer for ytringsfriheden i Danmark, slås man med forundring over, at regeringen og menneskerettighedsforkæmpere lægger sig op ad samme linje som Algeriet, Pakistan og Iran. Set i et historisk perspektiv er udviklingen endnu mere deprimerende. Da spørgsmålet om kriminalisering af hate-speech skulle være en decideret forpligtelse i den internationale menneskeret, blev debatteret i 1950’erne og 1960’erne, var så godt som alle vestlige lande – herunder Danmark – modstandere af en sådan ordning. …

Da Danmark i 1971 vedtog den nuværende version af racismeparagraffen, var langt de fleste partier skeptiske. … Det eneste parti der uden reservationer støttede racismeparagraffen, var sigende nok DKP, der dermed afspejlede holdningen hos regimerne i de totalitære lande, som DKP støttede mod det danske liberale demokrati under Den Kolde Krig.

Mens det under Den Kolde Krig primært var de kommunistiske lande, der kæmpede for at få hate-speech forbudt i den internationale menneskeret, er det nu primært de muslimske lande i OIC, som kæmper denne kamp, ofte med støtte fra lande som Kina og Rusland.”

… Det siger desværre meget om menneskerettighedsbegrebets krise, at verdens frie lande og menneskerettighedsorganisationer arbejder for at begrænse ytringsfriheden i samme åndedrag, som de påberåber sig vigtigheden af menneskerettigheder.”

Oploadet Kl. 05:19 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/25239/trackback

5 Comments »

  1. Menneskerettighederne har fanden skabt!

    Med dem forvandles de europæiske nationer, små og store stammesamfund, til universelle stater hvor “menneskeheden” hører hjemme.

    Med andre ord; enhver tredjeverdens-tosse med penge til billeten kan komme anstigende og kræve løs fra nogle mennesker der intet skylder ham og som han tilmed ofte foragter, eller ligefrem hader.

    Vores frihed, sikkerhed og økonomi er skarpt forringet pågrund af denne universelle lovgiving og det vil kun blive værre og værre indtil vi lærer at sige fra!

    Kommentar by Ich bin Allah (Akbar) — 12. maj 2011 @ 08:46

  2. Kernen i dette her er udenrigsministeriets svigt, igen igen. Udenrigstjenester har det ofte med at glemme loyaliteten overfor det folk de tjener, og gåsen Lene har selvfølgelig ikke været bedre til at tøjle de skamløse landsforrædere på Asiatisk Plads end bløddyret Per Stig Møller.

    Kommentar by Kim Poulsen — 12. maj 2011 @ 10:11

  3. […] Uriasposten 12 maj 2011 – Jacob Mchangama om den internationale menneskerettighedskrise […]

    Pingback by Frankrig: LICRA - Jødisk meningsterror-institut forfølger EU-politiker for advarsler mod Islam » Balder Blog — 12. maj 2011 @ 11:03

  4. http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-39814913:straf-20-dr%C3%A5ber-syre-i-%C3%B8jnene.html

    Ja, disse landes moralske status er så langt under lavmålet at deres stemme ikke er gyldig.

    Men de har jo nogle retslige modeller vi kan tage ved lære af…

    Kommentar by HR. Petersen — 13. maj 2011 @ 17:04

  5. Enig, der er noget helt galt i udenrigsministeriet, og det har der været i lang tid.

    Kommentar by Mette — 15. maj 2011 @ 11:16

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper