24. oktober 2005

Morten Brunbjerg om skjulte beskeder og avisen der ikke har “fortalt sine læsere sandheden”

Morten Brunbjerg skriver idag på sin blog:

“Tegneren Lars Refn – fra hvis pen én af Jyllandspostens illustrationer af profeten Muhammed er fremsprunget – har skjult en besked i netop den tegning.

Hans illustrationen af Muhammed forestiller en dreng der står foran en skoletavle. På tavlen står nogle tegn. Jyllandsposten ulejligede sig ikke med at finde ud af hvad der rent faktisk stod inden de satte gang i trykken. Der står:

Morgenavisen Jyllands-Postens redaktion er en flok reaktionære provokatører.

Hvilket jeg finder helt afsindigt morsomt! Endnu mere morsomt er det, at Jyllandsposten ikke har fortalt sine læsere sandheden om tavlen trods den ekstra spalteplads de har afsat til debatten. Det kommer nok, hvis det ikke allerede er sket.”

Jyllandsposten havde næppe afvist at offentliggøre tegningen på grund af noget så banalt som en karikaturtegners manglende lyst til at forsvare ytringsfriheden. Noget andet er så at Jyllandsposten to gange har fortalt om beskeden, som i sagens natur ikke var skjult – men blot på arabisk.

13/10-05 Læserbrev af N. Basharat – Tegninger eller ej – vis hinanden respekt:

“Bemærk, at der faktisk var 12 tegnere, der blev bedt om at tegne profeten. Men en af de 12 – Lars Refn – valgte ikke at bryde billedforbudet. Han tegnede en skoledreng ved navn Muhammed, som på persisk skrev, at JP’s redaktion var nogle reaktionære provokatører. Det kan være, at jeg tager fejl om både JP og de andre 11 tegnere og vil derfor gerne høre dem. Jeg tror på ytringsfrihed. Men ytringsfrihed skal vel bruges med ansvar? “

19/10-05 – Ytringsfrihed: Muhammed i Le Monde (Gerd Laugesen):

“Danske bladtegneres streg af profeten Muhammed i Morgenavisen Jyllands-Posten har vakt opsigt langt uden for Danmarks grænser. I går fik historien en fremtrædende placering på forsiden af Le Monde.
»I et land som Danmark, hvor udlændingepolitiken er strammet væsentligt, og muslimer ofte er stigmatiseret, har offentliggørelsen af disse tegninger fået en voldsom modtagelse,« skriver Le Monde.
Avisen fremhæver to: Muhammed iført turban og bombe, og en skoleelev ved navn Muhammed, der skriver på tavlen på arabisk: »Jyllands-Postens journalister er en flok reaktionære provokatører.«
Det var Lars Refns afbildning.
Til Le Monde siger han: »Jyllands-Postens eneste mål med tegningerne er at forgifte forholdet mellem muslimer og ikke muslimer i Danmark.«”

Oploadet Kl. 22:45 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Arkiveret under:

15 Comments »

  1. Så har vi igen en venstrefløjser der føler sympati med facisterne.

    Hans kommentar:

    “Nej, jeg synes ikke volds- og modtrusler på grund af en illustration er i orden! Jeg synes heller ikke det er i orden bevidst at træde folk over tæerne i ytringsfrihedens navn.”

    Kommentar by Christian — 24. oktober 2005 @ 23:19

  2. Venstrefløjen har altid haft et afslappet forhold til demokratiske idealer, men hvor er de kulturradikale patetiske ligenu.

    Kommentar by Kim Møller — 24. oktober 2005 @ 23:25

  3. Det “sjove” er, at Refn er en af de to tegnere der blev nødt til at gå under jorden… det må være lidt svært at bevare sin halaltankegang efter den oplevelse.

    Kommentar by udlandsdanskeren — 24. oktober 2005 @ 23:52

  4. Maaske foerste leder fra EB der nogensinde har bare lugtet lidt af fornuft:
    http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?TemplateID=4587

    Kommentar by Anders Kusk — 25. oktober 2005 @ 08:48

  5. I stedet for at komme med en lang hippie tale om at vi skal tage hensyn til hinanden siger jeg det på jeres facon:

    Hvor er det dog fantastisk at højrefløjen igen og igen beviser at de ikke er i stand til at have to ting i hovedet samtidig. De forstår simpelthen ikke hvordan det er muligt både at være imod mordtruslerne og imod den måde at starte en debat på. Ergo ender det hele i deres egen konklusion. Jeg er facist og så er den ikke længere. If you’re not with us you’re against us!

    Kommentar by Morten Brunbjerg — 25. oktober 2005 @ 10:55

  6. Til Morten

    Du skriver: “I stedet for at komme med en lang hippie tale om at vi skal tage hensyn til hinanden siger jeg det på jeres facon: Hvor er det dog fantastisk at højrefløjen igen og igen beviser at de ikke er i stand til at have to ting i hovedet samtidig. De forstår simpelthen ikke hvordan det er muligt både at være imod mordtruslerne og imod den måde at starte en debat på. Ergo ender det hele i deres egen konklusion. Jeg er facist og så er den ikke længere. If you’re not with us you’re against us!”

    Nu skriver jeg jo blot at du ikke i den her sag ønsker at forsvare ytringsfriheden. Helt ukorrekt er det vel ikke. (i modsætning til din påstand om at Jyllandsposten ikke havde bragt oversættelsen af Refn-tegningens tavle-besked)

    Kommentar by Kim Møller — 25. oktober 2005 @ 11:02

  7. Den var nu også mest til Christian og ikke dig. :) Du har ikke kaldt mig for en facist.

    Kim – Af besynderlige årsager er det nu tredje gang du ignorer dise sætninger i mit indlæg: “Det kommer jo nok [at JP fortæller sine læsere sandheden] hvis det ikke allerede er sket.”

    Jeg baserede mine oplysninger på et program jeg hørte på P1 i går. Jeg læser ikke JP og ville derfor ikke vide når de valgte at fortælle læserne om sagen. Jeg fører ikke en politisk blog som dig, og mine læsere forventer heller ikke at jeg vil følge den sag op. Netop derfor tilføjede jeg sætningen: “Det kommer nok, hvis det ikke allerede er sket.”

    Som jeg også skrev til dig på min egen blog: Det er altså sket – tak for informationen.

    Kommentar by Morten Brunbjerg — 25. oktober 2005 @ 11:14

  8. Til Morten

    “Kim – Af besynderlige årsager er det nu tredje gang du ignorer dise sætninger i mit indlæg: “Det kommer jo nok [at JP fortæller sine læsere sandheden] hvis det ikke allerede er sket.”

    Når du selv vælger at ignorere dette indbyggede – men for posteringen altafgørende forbehold – så kan jeg naturligvis ikke tage det for gode varer.

    Du skrev ordret – min fremhævelse:

    “Hvilket jeg finder helt afsindigt morsomt!Endnu mere morsomt er det, at Jyllandsposten ikke har fortalt sine læsere sandheden om tavlen trods den ekstra spalteplads de har afsat til debatten. Det kommer nok, hvis det ikke allerede er sket.”

    Vil du håne Jyllandsposten for ikke at have bragt oversættelsen, så kan du ikke samtidig beklage jeg bruger det mod dig – når jeg med venstre hånd bundet på ryggen, kan henvise til både artikel og debatindlæg offentliggjort 11 og 5 dage før din postering.

    Dokumentationen skal naturligvis være iorden, ellers kunne jeg hver dag skrive indlæg om hvorledes Politiken ikke informerer sine læsere om DIT eller DAT. Jeg læser ikke Politiken, og er således ikke stødt på det endnu – og har iøvrigt heller ikke hørt noget i radioen om Politikens behandling af DIT eller DAT.

    Kommentar by Kim Møller — 25. oktober 2005 @ 12:03

  9. Kim – Desværre kan jeg ikke finde en optagelse eller podcast fra P1 som bragte mig oplysningerne og artiklen fra Kristeligt Dagblad er ikke online for folk uden netadgang til avisen. Artiklen er her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/forside/artikel:aid=268718. Artiklen er gammel ja, fra d. 19 okt. Hvorfor skriver jeg så alligevel som jeg skriver på min blog?

    Fordi jeg, som jeg allerede har nævnt, ikke fører en politisk blog. Jeg skriver hvad jeg vil når jeg vil. Jeg hørte om sagen i går og bloggede om den i går og tog det forbehold at avisen allerede havde nævnt sagen for sine læsere fordi det var en reel mulighed. Det gjorde jeg med en sætning du ikke mener holder. Det har du helt og holdent lov til at mene. Fred være med det.

    Kommentar by Morten Brunbjerg — 25. oktober 2005 @ 12:37

  10. Til Morten

    “Det gjorde jeg med en sætning du ikke mener holder. Det har du helt og holdent lov til at mene. Fred være med det.”

    Når du selv vælger at more dig på Jyllandspostens bekostning, så kan du jo vanskeligt selv forsvare sætningen med det indbyggede forbehold. Enten tror du på det eller også gør du ikke. Det gjorde du – og jeg korrigerede.

    Du har ret i at Flemming Chr. Nielsen d. 19/10 i artiklen Satire gør forsvarsløs bl.a. skriver at:

    “Jyllands-Postens chefredaktør er vist ifølge presseloven ansvarlig for alt, hvad der står i hans avis, men historien melder ikke noget om, hvad denne chefredaktør siger til at blive karakteriseret som en reaktionær provokatør. Nok ikke ret meget. Jyllands-Postens redaktion har i hvert fald ikke fundet det værd at fortælle sine læsere, hvad der står på den tavle.

    Men han tilhører jo looniesegmentet, med en troværdighed kun egnet til Information, Politiken og P1, hvor postulater ikke efterprøves.

    Kan du iøvrigt huske hvilken dag du hørte P1 blamere sig om Jyllandsposten. (P1-redaktionerne har online-adgang til Avisdatabasen, så var det en journalist derfra så er det sgu da en tåbelig fejl)

    Kommentar by Kim Møller — 25. oktober 2005 @ 13:03

  11. Kim – du skriver: Men han [Flemming Chr. Nielsen] tilhører jo looniesegmentet, med en troværdighed kun egnet til Information, Politiken og P1, hvor postulater ikke efterprøves.

    Aha. Når du siget den slags så må det jo være sandt.

    P1 bragte det i går.

    Kommentar by Morten Brunbjerg — 25. oktober 2005 @ 13:12

  12. Morten, når du laver en sætning som den af Christian citerede

    “Nej, jeg synes ikke volds- og modtrusler på grund af en illustration er i orden! Jeg synes heller ikke det er i orden bevidst at træde folk over tæerne i ytringsfrihedens navn.”

    så sætter du implicit lighedstegn mellem alvoren af de 2 gerninger. Hvis du ikke umiddelbart fremhæver at det er langt mere alvorligt at true på livet på baggrund af tegninger, end at sætte tegningerne i, så giver du voldsmændene moralsk tilgivelse.

    Det giver basis for at dømme dig som fjende af ytringsfriheden og moralsk relativist, kort sagt en demokratifjendtlig usling.

    Kommentar by IL KIMPO — 25. oktober 2005 @ 17:20

  13. Og en vatpik!

    Kommentar by sebastian — 25. oktober 2005 @ 18:36

  14. Som sædvanligt er I mere koncentrerede om personangreb på min-type, vatpikke, cafe latte segmenter og andet vrøvl end sagen foran jer.

    Tal om implicitte lighedstegn, moralske relativiteter og demokratiske uslinge alt I vil. Det hult og fyldt med sprogsterioder. Kald mig hvad I vil. Jeg er for syg og træt til at skrive mere som ingen alligevel lytter til her.

    Kommentar by Morten Brunbjerg — 25. oktober 2005 @ 19:06

  15. Morten –>> “Den var nu også mest til Christian og ikke dig. Du har ikke kaldt mig for en facist.”

    Hvor har jeg kaldt dig for facist ?

    Kommentar by Christian — 25. oktober 2005 @ 21:15

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper