16. november 2005

Europaklip på P1: Man kunne ønske flere aviser var som The Guardian

Fra Europaklip på P1 (29/10-5) – et indslag om den venstreorienterede engelske avis The Guardian. Her kan man høre chefredaktøren Chris Elliot prale med at avisen bragte en anti-Bushforside istedet for islamistisk terror i Beslan… For avisen er med hans ord: “A bit more complex”. Den er iøvrigt ikke venstre-orienteret – men blot ‘liberal’…

Således afsluttedes indslaget:

“Chris Elliot er en god gammeldags Liberaler med stort L, ligesom Guardians skytsengel C. P. Scott. The Guardians Berliner-udgave er fulgt med tiden, men avisens særlige privilegier gør det muligt at fastholde nogle essentielle principper. Man kunne ønske at flere aviser havde disse privilegier.”

Programomtalen:

Historien om ‘The Guardian’

Hvorfor siger den engelske avis The Guardian nej til tabloid-formatet?

Her kan du sammen med Jakob Illeborg møde Chris Elliot, chefredaktøren fra The Guardian, der fortæller om tidens trend i form af omlægninger af avisformater, om The Guardians historie og kampen for kvaliteten i de daglige avisspalter – også i fremtiden.

Oploadet Kl. 22:59 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer

13 Comments »

  1. Nu handlede indslagets udsagn om privilegier jo om ejerforholdet; en fond som ikke skal tjene penge, og som derfor lader avisen følge nogen pricipper som kommercielle aviser ikke er underlagt (da oplags tallet jo her er ganske vigtigt). En sådan fonds-struktur er velkendt i danmark, men ikke i England.

    Kommentar by Ole — 17. november 2005 @ 08:22

  2. “Nu handlede indslagets udsagn om privilegier jo om ejerforholdet; en fond som ikke skal tjene penge, og som derfor lader avisen følge nogen pricipper som kommercielle aviser ikke er underlagt (da oplags tallet jo her er ganske vigtigt). En sådan fonds-struktur er velkendt i danmark, men ikke i England.”

    Det siges jo direkte at The Guardian er en bedre og mere neutral avis end de konservative ditto. Det er absurd, men illustrerer fint det miljø P1 opererer i.

    Kommentar by Kim Møller — 17. november 2005 @ 09:07

  3. Jo, jo bestemt – men privilegierne er altså udelukkende af økonomisk karakter.

    Kommentar by Ole — 17. november 2005 @ 12:31

  4. Til Ole

    “… men privilegierne er altså udelukkende af økonomisk karakter.”

    Ja men han roser jo konkret The Guardian for de positive journalistiske konsekvenser af privilegierne… jvf. det citerede: “…avisens særlige privilegier gør det muligt at fastholde nogle essentielle principper. Man kunne ønske at flere aviser havde disse privilegier.

    Jeg er uinteresseret i The Guardians finansielle grundlag, afgørende for mig er hvordan avisens journalistik vurderes af P1. Her overrasker de ikke…

    Kommentar by Kim Møller — 17. november 2005 @ 12:41

  5. Jeg synes I bevidst citerer indslaget udenfor kontekst. Det handlede om en avis der om man er højre eller venstreorrienteret stadg er kendt for en god del saglighed, og komentaren var, at man kunne ønske det samme privilegie for andre aviser. Jeg har læst Jakob Illeborg skrive i den gode gamle konservative Berlingske Tidende. Og synes ikke han virker specielt rød

    Kommentar by Anna Jakobsen — 27. november 2005 @ 19:13

  6. “Jeg synes I bevidst citerer indslaget udenfor kontekst. Det handlede om en avis der om man er højre eller venstreorrienteret stadg er kendt for en god del saglighed, og komentaren var, at man kunne ønske det samme privilegie for andre aviser.”

    Saglighed har aldrig været ‘et privilegie’ grundet i på ejerforhold, og jeg citerer bestemt ikke ude af kontekst.

    Jeg kender ikke Illeborg, men konfronterer ham bare med sine konklusioner i det omtalte indslag.

    Kommentar by Kim Møller — 27. november 2005 @ 19:25

  7. Jo, men jeg tror man skal passe på med ikke at skære hele P1 over en kam. Jeg husker at selvsamme Illeborg havde en meget sympatisk analyse af de klassiske konservative dyder i et andet indslag. Efter min mening er det for let og unuanceret bare at kalde P1 for venstreradikalt. Og i øvrigt mener jeg stadig, at pointen var en anden end den du kommer frem til i indslaget om The Guardian. Måske man skulle spørge hr Illeborg selv?

    Kommentar by Anna Jakobsen — 27. november 2005 @ 23:47

  8. Hold da op for noget neokonservativt sludder. Jeg checkede det diskuterede indslag på DRs hjemmeside, og det er da bare en sober gennemgang af The Guardians historie. Bestemt ikke noget at fare i flint over. Og man kunne da godt ønske for en avis Som Berlingeren, at de ikke konstant skulle levere sorte tal til Orkla. Det er da en hel gyldig kommentar.

    Kommentar by Jens Peter — 28. november 2005 @ 00:00

  9. “Jo, men jeg tror man skal passe på med ikke at skære hele P1 over en kam. Jeg husker at selvsamme Illeborg havde en meget sympatisk analyse af de klassiske konservative dyder i et andet indslag.”

    Det er da fint hvis han ikke er helt håbløs, men jeg kommenterer jo det han sagde i et eksakt indlæg.

    “Efter min mening er det for let og unuanceret bare at kalde P1 for venstreradikalt.”

    Du må hentyde til min kategorisering. Det er naturligvis blot pejlemærker – jeg kan jo ikke have 10 grader af venstreorienterethed (som også optræder blandt borgerlige journalister).

    “Og i øvrigt mener jeg stadig, at pointen var en anden end den du kommer frem til i indslaget om The Guardian.”

    Ole kommer så vidt jeg forstår det frem til noget helt tredje.

    “Måske man skulle spørge hr Illeborg selv?”

    Ikke noget jeg gider spilde tiden med. Illeborgs udredning er jo i sig selv et partsindlæg.

    Kommentar by Kim Møller — 28. november 2005 @ 00:26

  10. “Hold da op for noget neokonservativt sludder.”

    Åh nu havde jeg lige vænnet mig til fascist-etiketten.

    “Jeg checkede det diskuterede indslag på DRs hjemmeside, og det er da bare en sober gennemgang af The Guardians historie…”

    Det historisk faktuelle kommenterer jeg jo slet ikke, så slap bare af.

    “Bestemt ikke noget at fare i flint over. Og man kunne da godt ønske for en avis Som Berlingeren, at de ikke konstant skulle levere sorte tal til Orkla. Det er da en hel gyldig kommentar.”

    Lad mig vende det om. Er The Guardian en bedre avis end Berlingeren på grund af sidstnævntes ejerforhold?

    Kommentar by Kim Møller — 28. november 2005 @ 00:30

  11. Nej, det er den ikke. Men den har nogle gunstigere betingelser for at levere varen uden at blive kigget over skulderen. I oevrigt synes jeg, at det rent faktisk er en bedre avis. Men det synes jeg ogs[ Times og Telegraph er. The Guardian er bare i en fordelagtig situation, og det gør det nemmere selv at bestemme retningslinierne. Omman er enig i deres holdninger eller ej er ligemeget.

    Kommentar by Jens Peter — 28. november 2005 @ 16:53

  12. Og jeg tror sgu jeg vil prøve at skrive til Illeborg på DR. For er det ikke hans indlæg vi diskuterer? (partsindlæg eller ej)

    Kommentar by Jens Peter — 28. november 2005 @ 16:59

  13. Til Jens Peter

    Når alt kommer til alt er vi vel meget enige.

    Kommentar by Kim Møller — 28. november 2005 @ 19:15

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper