13. november 2005

DR Udefra (1/11-05) – Is Wal-mart good for America?

Udefra sendte i sidste uge PBS Frontline-dokumentaren Is Wal-mart good for Amercia? (prod. Hedrick Smith.), hvad kort fortalt var et 50 minutter langt frontalangreb på den frie markedsøkonomi.

Tyge Petersen indledte med en kort fortælling om det amerikanske varehuskæde Wal-mart, der ifølge ham (og dokumentaren) havde “sin pris på det menneskelige og det sociale plan”. Så var stilen ligesom lagt.

Dokumentaren fortalte historien om Wal-mart, der havde ‘udnyttet’ globaliseringen til at købe vare i Kina, hvad (udover billigere varer) havde medført tab af amerikanske jobs. Det var problematisk mente produceren Hendrick Smith, og forsøgte via interviews med tidligere leverandører til Wal-mart at problematisere det faktum at de i deres indkøbspolitik lagde vægt på lave kostpriser.

Hvorfor det skulle være bedre at fastholde en dyr produktion i USA istedet for at købe en tilsvarende vare billigere i Kina skal man nok være marxist for at kunne forstå, men udsendelsen var ikke desto mindre en lille kampagne mod outsourcing og hermed i realiteten for national protektionisme. Det sidste kom dokumentaren naturligvis ikke ind på.

Brink Lindsey fra Cato-instituttet redegjorde på et tidspunkt for det fornuftige i kapitalisme, men ellers var de øvrige enige om det umenneskelige i at afskedige amerikanere. En af de fyrede fortalte at han næppe fik et tilsvarende job igen, og nu var nødt til at søge noget med lavere løn. Mon ikke det mest humane når det kom til stykket i virkeligheden var at lade fattige kinesere producere jobs til det købestærke Vesten.

De interviewede mente naturligvis de havde en god sag – men hvad skal man sige til argumentation som denne:

“It’s the heart of Wal-Mart’s pricing strategy. Wal-Mart puts a tremendous amount of planning, organization and thinking into what their opening price points are going to be, based on last year’s sales, based on customer requests. [Jon Lehman]

Eller denne:

They were more single-minded in terms of global cost cutting and internal efficiency than any other U.S. retailer. And that helps us understand how and why they were able to pass companies like K-Mart and Sears that were the early leaders in U.S. retailing and offshore sourcing.” [Prof. Gary Gereffi]

Wal-mart var i sandhed onde – de næsten tvang sagesløse amerikanere til at købe ikke-amerikanske varer…

Clintons handelsaftale med Kina i 90’erne gjorde det muligt for Wal-mart at importere kinesiske vare, og hertil begyndte USA at eksportere råvarer til og købe færdigvarer (elektronik mv.) fra. Hendrick Smith opsummerer:

Slutteligt var der tid til debat, og i godt ti minutter gav (yndige) Karen Marie Kristensen Tyge Petersen en absolut tiltrængt lektion i markedsøkonomi. Tyge fablede i lighed med dokumentarens Hendrick Smith om at Wal-mart destruerede “andre måder at anskue verden på”, og nedlæggelsen af den amerikansk produktion var i Tyges optik såkaldt “kreativ destruktion”. Gæsten var sin opgave voksen, men hun havde det i sagens natur nemt – Tyge ved ikke meget om økonomi der ikke stod i første-udgaven af Das Kapital.

Man må spørge sig selv om der slet ikke produceres politiske dokumentarprogrammer med en ikke-socialistisk vinkel – at dømme efter DRs indkøb så virker det ikke sådan.

  • PBS Frontline – Is Wal-mart good for America?. Transkript.
  • Oploadet Kl. 19:55 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer

    5 Comments »

    1. Tyge ved ikke meget om økonomi der ikke stod i første-udgaven af Das Kapital.

      Hehe, han er ikke den eneste. Tak for (endnu) en god gennemgang af en dårlig DR-dokumentar.

      Kommentar by Anti-Lars — 13. november 2005 @ 21:03

    2. Som jeg så udsendelsen lå den politisk tættere en protektionistisk holdning a lá Pat Buchanan http://www.amconmag.com/2004_04_12/buchanan.html end på en socialistisk holdning. Hvis det er socialisme at ville redde amerikanske arbejdspladser ved hjælp af høje toldsatser var Ronald Reagan den ultimative socialist, f. eks. reddede han Harley-Davidson fra konkurs i 1983 ved at mangedoble toldsatsen på import af udenlandske motorcykler og forhøjede ligeledes toldsatserne på biler og elektroniske varer for at redde amerikanske arbejdspladser.

      Kommentar by JP — 13. november 2005 @ 22:36

    3. http://polipundit.com/index.php?p=11027
      Mon ikke Udefra kunne have gavn af at se lidt på de facts, som fremgår af denne webside

      Kommentar by PedersenÅrhus — 13. november 2005 @ 23:46

    4. Til JP

      “Som jeg så udsendelsen lå den politisk tættere en protektionistisk holdning a lá Pat Buchanan http://www.amconmag.com/2004_04_12/buchanan.html end på en socialistisk holdning…”

      Uden at kende Buchanan og ‘isolationisterne’ andet end perifært, så er det bestemt ikke mit indtryk. Der er tydeligvis et sammenfald i holdninger, men afgørende er jo tendensen i udsendelsen. Der blev lagt fokus på (for borgerlige lidet kontroversielle) markedsprincipper, og det var som jeg så det klart anti-markedsøkonomi på det fundamentale plan. Havde det været Buchanan-kritik, så ville jeg mene argumentet ville være kringlet anderledes, og mere i stil med ‘De andre beskytter – vi må gøre det samme’, og fokus således mere overordnet end i dokumentaren. Hendrick Smith brugte meget tid på markedsprincippernes ofre, de afskedigede, de små leverandører etc. Dvs. klar anti-BigBusiness, og så er der naturligvis det oplagte. Der var noget Michael Moore over den måde det hele blev fremstillet på – Wal-mart var ikke blot en god kapitalisk aktør, men var katalysator for en kynisme der gjorde bagmændene til mennesker med en dårlig moral.

      “… Hvis det er socialisme at ville redde amerikanske arbejdspladser ved hjælp af høje toldsatser var Ronald Reagan den ultimative socialist, f. eks. reddede han Harley-Davidson fra konkurs i 1983 ved at mangedoble toldsatsen på import af udenlandske motorcykler og forhøjede ligeledes toldsatserne på biler og elektroniske varer for at redde amerikanske arbejdspladser.”

      Nu er der jo sket meget siden 1983, og kampen mod protektionisme føres nu globalt via adskillige kanaler. Der er sket et paradigmeskifte – ingen seriøse politikere ser nu protektionisme som vejen frem, omend mange anbefaler det af realpolitiske grunde. Kommunismens sammenbrud, succes-økonomierne i Østen mv. har ændret meget i den rigtige retning.

      Kommentar by Kim Møller — 14. november 2005 @ 09:04

    5. Jeg så godt det program – eller i hvert fald 20 minutter, hvilket var ca. så meget jeg kunne holde ud (jeg fik aldrig set Cato-repræsentanten). Det var en ensidig omgang anti-frihandels og anti-kapitalisme propaganda. Det handlede snævert om at de stakkels Wal-Mart medarbejderes skæbne og den fæle multinationale koncerns rolle i denne. Det er klart at det er hårdt for visse grupper at blive ramt af udviklingen på den måde – men udsendelsen glemte at gøre rede for alle de gunstige virkninger af at en masse firmaer som Wal-Mart handler som de gør – det kommer som sagt bl.a fattige kinesere til gode. Derudover kommer det vestlige forbrugere til gode, da de får adgang til billigere varer (men forbrugeren forbliver sært nok altid anonym i programmer af denne ideologiske karat – der bliver aldrig tænkt på at de 10-15% som Wal-Mart slår af prisen ved at outsource, betyder at store dele af befolkningen får adgang til at købe ting de aldrig ellers havde råd til, eller mere af noget som de ellers købte mindre af før. I sidste ende, dvs. på bundlinjen, viser langt de fleste undersøgelser også at den samlede udvikling skaber ligeså mange jobs i vesten som den fører ud – så det er en smule træls konstant at skulle høre fortidens klagesange om og om igen.

      Når det er sagt, er det dog et punkt som konservative nationalister som Pat Buchanan og socialister af den gamle skole desværre har til fælles – Buchanan og hans ligesindede har altid haft et ry for at være fortalere for at beskytte amerikanske jobs, til skade for alle. Det er en plage som det republikanske parti har været bebyrdet med siden sin fødsel, at have mange protektionister iblandt sig. (nu om dage er demokrater og republikanere dog vidst nok nogenlunde lige gode til at uddele medfølelse med deres medborgere…). Og det er nærmest essensen af socialisme, hvis man spørger mig: at tilgodese nogle grupper på bekostning af andre. (og så samtidig rationalisere det ved at hævde at man beskytter dem man i virkeligheden tager fra)

      Mvh

      Kommentar by Martin Rannje — 14. november 2005 @ 15:51

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper