17. november 2005

DR Udefra (8/11-05) – Den sårbare sundhed

DR Udefra havde i sidste uge overskriften Den sårbare sundhed, hvad også var titlen på den første af to dokumentarudsendelser af Hans Kragh-Jacobsen der blev vist. Den officielle programomtale:

“Den offentlige sektor i New Zealand har gennemgået en radikal privatisering, der har vendt op og ned på landets velfærdssystem. Men da sundhedsvæsenet var ved at bryde sammen, måtte regeringen slå bak og søge at redde resterne.”

Begge film havde det New Zealandske sundhedsvæsen som emne, mere præcist privatiseringerne som blev gennemført i 1990’erne – hvad ifølge Hans Kragh-Jacobsen havde bragt landet på randen af kaos.

I Den sårbare sundhed kunne man høre en række privatpersoner, sundhedsarbejdere mfl. fortælle om hvor slemt det nu stod til i forhold til tidligere. Af en dokumentarudsendelse at være var det hele usædvanlig tyndt. Ingen egentlig dokumentation, blot en række bastante oneliners fra personer der alle havde personlig interesse i problematikken, og tilfældigvis delte venstrefløjens syn på privatiseringer.

Her en brovtende mand – selvforklarende.

Her en fagforeningsrepræsentant – selvforklarende.

Flere gange kunne man høre Anne og Ove Kjær, et dansk ægtepar der var emigrede til New Zealand fortælle om hvor galt det stod til. Anne havde, før de samme startede pensionatet Totaranui arbejdet et par måneder på et plejehjem. Hun var således ekspert udi det New Zealandske sundhedsvæsen, og kunne blandt andet fortælle at…

“Så måtte de få pandekager, for der skulle jo være råd til aktionærerne”

Næsten henkastet – den obligatoriske racisme-antydning. Ofrene var vistnok maui’ere.

Fortalere for privatiseringer fik naturligvis ikke taletid, og efter en sekvens med rundvisning i et nybygget moderne (og rent) privathospital, så var der tid til den gamle ræverøde traver om de fæle kapitalister der kurerede folk udenom ventelister…

Nu skulle man jo ikke tro det kunne blive værre, men aftenens anden dokumentar New Zealand eksperimentet, var faktisk endnu værre. Den var producet af Jensen & Kompagni (P1’s Lasse Jensen) for SID i 2002, og det siger sig selv at det så næppe kunne blive en neutral gennemgang af fordele og ulemper ved privatiseringer. Jeg kunne godt fylde en postering med grimme gloser, men lad mig citere HKs foromtale ved Mogens Weile:

“”New Zealand eksperimentet” er en film om markedskræfternes frie spil., og den pris lønmodtagerne betaler for spillet. Det er også en historie som fortæller os, hvor galt det kan gå os i Danmark, hvis Fogh Rasmussen og den borgerlige regering fortsat kan gennemføre deres politik… Filmen vi skal se er af Hans Kragh Jacobsen, produceret af Jensen og Kompagni for SID i 2002. Formålet er, at advare os om at der ikke må ske den samme udvikling i Danmark. at Anders Fogh omdanner Danmark til en minimalstat.

Moore vandt i Cannes – Kragh-Jacobsen vandt en pris i TV-byen med følgende argumentation:

“Det kan koste tid, masser af tid, knofedt og sved at bygge noget stort og værdifuldt op. Generationer kan slide for sagen, men må med mismod konstatere, at det, der kan være så svært at bygge op, kun alt for let kan rives ned af en ucharmerende og ulykkelig blanding af grådighed, uforstand, kortsynet og snæver horisont samt den ulykkelige trang til et misforstået ideologisk korstog. Dette forhold informeres der præcist om i et velproduceret program med mening og mod”

Den officiel omtale indikerer at venstrefløjens begejstring ikke er tilfældig:

“Historien om et land, der blev offer for skiftende regeringers nyliberalistiske eksperimenter med velfærdstaten.”

Jeg fik ikke saksede caps fra New Zealand-eksperimentet, men sprogbruget var i forhold til Den sårbare sundhed strammet endnu en tak. Der blev talt om Labours “onde finanspolitik”, om “overklassen”, om den stygge “borgerlige regering”, og dokumentaren var tydeligvis led i en veltilrettelagt kampagne, ikke bare imod privatiseringer som de fandt sted på New Zealand i 1990’erne under Roger Douglas, men generelt imod kapitalismen som ide. Fagforeningerne var derimod en absolut nødvendighed for at sikre arbejderne på gulvet mod udbytning. Lyder det anakronisk – sådan opfattede jeg det også.

Hvis filmen skulle fortælle om farene ved en Fogh-regering, så skød den en anelse over målet. Der blev fortalt om arbejdere der knoklede 16 timer om dagen, men alligevel ikke havde penge til deres børns skoleuniform, uddannelse eller almindelig lægehjælp. New Zealand var på blot ti-15 år blevet et land med udbredt fattigdom, depression, selvmordslystne arbejdsløse – og arbejdere der omkom ved dødsulykker i industrien.

To ensidige film der kun kan betragtes som værende deciderede partsindlæg, og skal der siges noget godt må det være at der ikke blev tid til debat efterfølgende. Det ville have været stygt at høre Tyge Petersen og en fagforenings-SF’er tale verden tilbage til tiden før Murens fald, alt baseret på en ‘veldokumenteret undersøgelse’ af Hans Kragh-Jacobsen… host.

4 Comments »

  1. Kunne du ikke lige finde nogen henvisninger til kvalificerede folk der synes at det nu går skidegodt med sundhedssystemet i New Zealand ?

    Kommentar by mb — 18. november 2005 @ 11:58

  2. “Kunne du ikke lige finde nogen henvisninger til kvalificerede folk der synes at det nu går skidegodt med sundhedssystemet i New Zealand?”

    Overvejede det et øjeblik, men konkluderede at det måtte være Tyge Petersens opgave. Jeg blotlægger ensidigheden i de af DR viste dokumentarer, og ved jeg ikke noget faktuelt der går imod så holder jeg min kæft. Gid Kragh-Jacobsen anvendte samme standard.

    Jeg forbeholder mig dog, når venstrefløjen bruger NZ som skræmmeeksempel imod VK-regeringen og liberalismen, at dokumentere det faktum at udsendelsen i sin helhed var et partsindlæg fra VK’s politiske modstandere – ikke en objektiv analyse eller noget der ligner.

    Alle historier har to sider. Udefra valgte kun at bringe den ene.

    Kommentar by Kim Møller — 18. november 2005 @ 12:54

  3. Et positivt billede af New Zealands reformer kan man fx finder her: http://www.policyreview.org/apr03/darwall.html

    mvh
    Lars

    Kommentar by Lars Hvidberg — 18. november 2005 @ 18:34

  4. Men sundhedssystemet eller socialvæsenet ?

    Kommentar by mb — 19. november 2005 @ 00:34

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper