13. november 2005

Lidt om mediernes offerrolle-tænkning og fortalerne – Lisanne Wilken

I slutningen af 1960’erne var de danske universiteter røde i en grad der blokerede for sobre analyser om de fleste samfundsforhold, og alt blev kørt igennem en ideologisk blender. Islamisme blev tolket som værende et socialt oprør i islamisk klædebon, og med disse præmisser blev den mellemøstlige islam en brugbar allierede i kampen mod den koncentrerede ondskab – imperialistiske USA og vasalstaten Israel.

Idag er multikultur blevet tidens løsen, og atter frikendes islam – vi har ikke været gode nok, vi diskriminerer og fremdeles. Offerrolle-tænkningen er styrende for de fleste analyser, og mens man den ene dag kan læse at urolighederne i Frankrig opstod på grund af manglende integration qua muslimernes manglende særrettigheder i Frankrig, så kan man den næste dag læse analyser fokuserende på at Frankrig havde overdrevet integrationstiltagene – og at krav om integration i realiteten var et ‘kulturelt overgreb’. Ingen, absolut ingen stiller krav – det er hele tiden VI har ikke gjort det godt nok.

En næsten karikeret udgave af offerrolle-tænkningen hørte jeg idag i P1-magasinet Europa lige nu hvor AMID-forskeren Lisanne Wilken i lyset af de franske uroligheder gav en meget antropologisk analyse af europæisk integration. Frankrig og franskmændene var intolerante ved at lovgive imod tørklæder, og det hele bunder i dybe sociale uretfærdigheder og den farlige franske model hvor alle er lige borgere som ikke skal have særrettigheder. Sjovt nok er USA nu pludselig blevet rollemodel i forhold til vellykket multikultur. Et land der i årtier er blevet betragtet som værende racistisk i sin kerne jvf. de mange fattige ’sorte’ og den etniske segregation. En fremstilling der blev gentaget for et par måneder siden som et led i tornado-katastrofens Bush-bashing. Det siger sig selv at ingen kommer ind på præmisserne for det multikulturelle (og etnisk opdelte) USA. At indvandrerne ikke er muslimer, at den lave minimumsløn skaber ‘working poor’ osv. Det ignoreres blot – alle kneb gælder, og avislæsere har kort hukommelse.

Kunne det der skete i Frankrig også ske i andre EU-lande, ja – og det var meget sandsynligt lød det – men af helt andre grunde end i Frankrig. Her burde hun naturligvis have bragt islam på banen, men nej – det her handler ikke om religion men om sociale vilkår og racisme. Men ballademagerne nævner jo selv den manglende respekt for islam som motivation.. Jov, ser du – uroligheder kan godt blive etnisk med tiden såfremt medierne vælger at betragte det som sådanne. Med vores racistiske diskurs italesætter vi problemerne…

Summa summarum: Uanset hvordan analyserne kringles – så er muslimerne per definition ofre og de skyldige os selv.

Fra programomtalen:

Den franske uro – et europæisk problem
I hele Europa overvejer politikere og iagttagere om de sociale spændinger, der er hovedårsagen til optøjerne i Frankrig, også kan udløse uroligheder i deres lande. Og ja, det kan ske andre steder – for dette er ikke kun et fransk problem – det er et europæisk problem. Lisanne Wilken – der forsker i europæisk migration – uddyber.

Først skaber man problemer, så benægter man dem, og så giver man andre skylden.

No comments yet.

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper