Jamen så er der da noget vi er enige i. Problemet er jo så bare den udvikling, som vi for tiden undergår. I 2050 vil danske skoleelever, ifølge de seneste befolkningsfremskrivninger, være en minoritet i klasseværelserne. Da jeg skal være far til september er der derfor en rimelig sandsynlighed for, at jeg vil have et barnebarn, der skal opleve dette. Det er altså ikke noget, der ligger langt ude i fremtiden …

Jeg taler ikke om danskere der har ladet sig inspirere. Jeg taler om folk der har bidraget til kulturen.

“du er meget vel klar over, at for hvergang du kommer i tanke om én enkelt ‘uetnisk’ bidragsyder til dansk kultur, kan vi andre nævne snesevis, der ikke er det”

Hvilket chok!!!!!! Din pointe er..?

Det er nu nok ikke så underligt, da etniske danskere trods alt er, altid har været, og forhåbentlig altid vil være et flertal i Danmark.

Og så orker jeg iøvrigt ikke debattere hverken provokatøren Brandes, H. Nielsen som havde det rette sindelag til at hoppe i med begge ben, eller den lige linie der går fra Nielsens generelle skriverier og til nutidens David Duke’er. Jeg anser det for useriøst i denne tråd. Præcis som det ville være useriøst og ligegyldigt at debattere Erik Storruds syn på f.eks. Daniel Carlsen. Misforholdet gør det utroværdigt.

Iøvrigt betjente din Georg Brandes sig i høj grad af afskrivninger – altså ikke kun ‘lån’ – hvilket bl.a. Harald Nielsen har påvist flere gange.

Og nu vi er ved folk og land, som du selv bragte på banen. Vores, altså danskernes, historie som land og folk er vel netop defineret af, hvad vi som folk har præsteret. Men mens du taler om et land, som i et geografisk afgrænset område, så taler jeg om en nation, som i et særegent folk.

Jeg betragter primært Danmark som en nation, sekundært som et land. Det signifikante er nemlig ikke, hvor vi bor, selvom dette er en almindelig udbredt misforståelse. Det signifikante er, hvem vi er. Og hvem vi er, determineres ikke af sociale konstruktioner. Det er et resultat af hovedsageligt arv, men også af miljø, hvoraf miljøet så også er et resultat af de betingelser som vores forfædre har skabt med de evner, som de selv har nedarvet.

At være eller ikke at være: det er spørgsmålet.

“Kan man ikke inspirere danskere uden selv at være dansk? Det mener jeg nu nok.”

Selvfølgelig kan man det. Og man kan også blive en del af den danske kultur og den danske kulturhistorie, uden selv at være af dansk oprindelse.

“Hvem taler om “rigtige” og “forkerte” etniciteter? Ikke mig i hvert fald.”

Så må du se at komme igang med at ændre punkt 3 i jeres partiprogram – Eller også (hvilket er endnu bedre), må vi lade være med ordkløveri, for du har fuldstændig ret i at du ikke siger noget om “rigtig” og “forkert” etnicitet generelt – andet end i sammenhæng om hvem der har ret til at være i Danmark og kalde sig danske. At jeg netop sætter ordene “den rette” i anførselstegn i mit indlæg, burde have været nok.

Nu bliver det så til “dansk kulturhistorie”. Den kan vi også sagtens tage, men jeg mener ikke, at det var udgangspunktet? For hvad er “dansk kultur” i dag? Paradise Hotel? Det er jo noget mange unge aktivt lever, både dem, der udstiller sig på fjernsyn og alle de andre.

Hvis det er dansk kultur, så er det en rigtig god grund til, at jeg ikke er kulturkonservativ – det er nemlig ikke noget, jeg mener er værd at konservere. Tværtimod.

Tilbage til kulturhistorien: Jeg mener helt personligt, at din definition af kulturhistorien og kulturskatter er noget “løs på tråden” så at sige, hvis alle der har bidraget til den måde, der tænkes på i dag er “danske kulturpersonligheder”. Kan man ikke inspirere danskere uden selv at være dansk? Det mener jeg nu nok.

Men i grunden drejer alt dette fokus væk fra det væsentlige: dansk kultur. Dansk kultur er hvad vi gør den til. Det er ingen hemmelighed, at jeg ønsker en national kultur implementeret i Danmark. Du ønsker tilsyneladende en anden, som Danskernes Parti står i modsætning til. Men hvordan i alverden skulle den udvikling, som Danskernes Parti arbejder for, modarbejde dansk kultur?

Det danske folk må vel være en forudsætning for dansk kultur? At bevare det danske folk må derfor også være at bevare muligheden for dansk kultur i fremtiden. Det synes jeg ikke er specielt grinagtigt.

Du behøver ikke prøve, for du vil ikke få succes. Mine principper er fri tale og tanke. Så selvfølgelig. Hvis et partiprogram ikke strider imod loven, er det min pligt som borger i et demokratisk samfund, at støtte at ethvert parti kan opfylde de krav som lovgiverne har opsat for at de kan indgå i demokratiet. Derefter kan man tage den åbne og frie debat om de uenigheder man måtte have.

@17 Daniel Carlsen

Via jeres grinagtige etnicitetsfiksering, modarbejder i aktivt dansk kulturhistorie, det være litteratur, musik, samfundsstukturens udvikling eller politiske gennembrud, da dansk kulturhistorie er fyldt med markante bidragsydere, som ikke har “den rette” etnicitet.