29. november 2005

Lars Hedegaard om Ritt Bjerregaard og hendes radikale bagland…

Lars Hedegaard i dagens Berlingske Tidende. Her det meste fra Efter Ritt syndfloden:

“Ritt Bjerregaard er endnu ikke tiltrådt som overborgmester i København, men man begynder allerede at få en klar fornemmelse af hendes regeringsstil: Ubehagelige oplysninger, der kan benægtes, bliver benægtet, og det, der ikke kan benægtes, fordi der foreligger manifeste beviser, vil hun ikke forholde sig til. Hidtil har hun stort set fået den samlede presse til at danse med i den betonsocialistiske træskovals, og det vil hun formentlig kunne fortsætte med en rum tid endnu. Så meget des mere brænde vil der falde, den dag musikken forstummer…

For at aflede opmærksomheden fra den megen ballade om Wallait Khan valgte Bjerregaard i lørdagens Berlingske Tidende at rette søgelyset mod den nyvalgte socialdemokratiske borgerrepræsentant Sikandar Malik Siddique. Ham havde Venstre beskyldt for at have noget med Hizb ut-Tahrir at gøre, og det havde intet på sig. Underforstået: så er det nok også løgn, hvad der bliver sagt om Khan.

Ritt Bjerregaard husker forkert. Det var ikke Venstre, der satte den 19-årige Siddique i forbindelse med Hizb ut-Tahrir, men derimod internettidsskriftet Sappho.dk. Det ved jeg ganske præcist, for jeg sidder i redaktionen. Vi kunne fortælle, at Siddique ikke bare havde deltaget i et af Hizb ut-Tahrirs stormøder i Nørrebrohallen, men at han også var gået med i organisationens militante og larmende demonstration på Nørrebro den 16. april 2004. Trods Siddiques benægtelse fastholder Sappho historien. Så når den kommende overborgmester nu siger, at Siddiques Hizb ut-Tahrir-tilknytning intet har på sig, viser det bare, at hun vælger at stole på sin kandidat og ikke på Sappho, hvilket er hendes gode ret.

Des mærkeligere er det, at hun heller ikke havde noget at sige om Sapphos senere afsløring, nemlig at samme Sikandar Malik Siddique 14. november 2004 anbragte et indlæg på den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forums hjemmeside, hvor han forlangte beviser på, at al-Qaeda stod bag ugerningerne den 11. september. Og det selv om Osama bin Laden havde pralet af dem flere år forinden.

Den 15. oktober i år – og altså en måned før kommunalvalget – havde jeg offentliggjort en artikel i samme tidsskrift, hvoraf det fremgik, at et andet medlem af Bjerregaards gruppe på Rådhuset, nemlig Hamid el Mousti, havde prøvet at true Frederiksberg Kommune til at fjerne skuespilleren og Groft sagt-skribenten Farshad Kholghi som konferencier ved kommunens integrationsdag den 4. juni i år. Det skete med den begrundelse, at Kholghi havde kritiseret islam og derfor var en idiot, hvilket Mousti beredvilligt indrømmede.

Ritt Bjerregaard havde ingen kommentarer til sin kandidats skandaløse opførsel, og hun har belønnet sin veltjente partifælle ved at gøre ham til integrationsordfører. Så alvorligt tager Ritt Bjerregaard integrationen i landets hovedstad.

På den baggrund er der intet underligt i, at hun med kyshånd tager imod hjælpen fra overløberen Wallait Khan, som på skrift har udtrykt sin støtte til Hizb ut-Tahrir og mundtligt har bakket op om sharia-lovgivningen, der medfører, at vantro danskere bliver retsløse i deres eget land.

Oploadet Kl. 19:47 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer

2 Comments »

  1. Man høster som man sår…

    Næste gang der er valg ryger mange af deres stemmer og så får vores hovedstad forhåbentligt en bedere borgmester der ikke er afhængig af sådan nogle #@%&#*£$#* typer

    Kommentar by Lisbeth — 30. november 2005 @ 10:36

  2. Lige lidt update på konstitueringsproblemerne på det københavnske rådhus anskuet fra overborgmesterens side krydret med stærk dobbeltmoral.
    “- Jeg vil opfordre Finn Rudaizky til at nedlægge sit mandat helt. Han sidder på socialdemokratiske stemmer, så det ville være mest regulært, at han forlod Borgerrepræsentationen helt, siger Ritt Bjerregaard til Politiken.”

    Synes mig som om, at Ritt Bjerregaard indtager vidt forskellige attityder, at efter hvilke fordele/ulemper hun selv kan drage af hhv. Wallait Khans afgang fra Venstre og Finn Rudaizkys afgang fra Socialdemokratiet.
    Ovenstående citat af Ritt B.s udtalelser til Politiken er hentet på DR
    http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Sport/2005/12/03/093652.htm?rss=true

    Hør iøvrigt også hendes udtalte kritik af Finn Rudaizkys, efter hendes mening usmagelige afpresning her

    http://www.tv2lorry.dk/moduler/nyheder/showregvideo.asp?dato=02-12-2005&cID=1&vId=268668

    hvor hun bl. siger følgende…

    …”ingen slinger i valsen fra min side, men det er jo tydeligt, at der er mange andre(ifm med F.R.s afgang/Marianne), som ikke vil være i stand til bruge det slogan”…

    …”Finn er lige blevet valgt på den socialdemokratiske liste. Han sidder kun i borgerrepræsentationen, fordi andre har suppleret hans stemmer op, så jeg synes, at han snyder sine vælgere”…

    …”jeg er ikke derhenne, hvor vi er ude i sådan en afpresningssituation, hvor der nu skal det ene og det andet på bordet for at tilfredsstille en vanskelig gruppefælle. Det synes jeg simpelthen er USMAGELIGT”…
    siger Ritt Bjerregaard!

    SIC!

    Kommentar by Marianne — 3. december 2005 @ 15:08

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper