2. marts 2006

Fogh talte om “brede kredse i erhvervslivet”, såhh glem lige Rushdies manifest

Medierne skjulte det godt, og det forstår man godt. I månedsvis har en broget flok af meningsdannere fortalt at Muhammedsagen er væsensforskellig fra Rushdie-sagen, og undladt at støtte Jyllandsposten trods en række dødstrusler.

Fra gårsdagens Jyllandsposten – klar tale fra Salman Rushdie med flere.

MANIFESTO: Together facing the new totalitarianism

After having overcome fascism, Nazism, and Stalinism, the world now faces a new totalitarian global threat: Islamism.

We, writers, journalists, intellectuals, call for resistance to religious totalitarianism and for the promotion of freedom, equal opportunity and secular values for all.

The recent events, which occurred after the publication of drawings of Muhammed in European newspapers, have revealed the necessity of the struggle for these universal values. This struggle will not be won by arms, but in the ideological field. It is not a clash of civilisations nor an antagonism of West and East that we are witnessing, but a global struggle that confronts democrats and theocrats.

Like all totalitarianisms, Islamism is nurtured by fears and frustrations. The hate preachers bet on these feelings in order to form battalions destined to impose a liberticidal and unegalitarian world. But we clearly and firmly state: nothing, not even despair, justifies the choice of obscurantism, totalitarianism and hatred. Islamism is a reactionary ideology which kills equality, freedom and secularism wherever it is present. Its success can only lead to a world of domination: man’s domination of woman, the Islamists’ domination of all the others. To counter this, we must assure universal rights to oppressed or discriminated people.

We reject « cultural relativism », which consists in accepting that men and women of Muslim culture should be deprived of the right to equality, freedom and secular values in the name of respect for cultures and traditions. We refuse to renounce our critical spirit out of fear of being accused of “Islamophobia”, an unfortunate concept which confuses criticism of Islam as a religion with stigmatisation of its believers.

We plead for the universality of freedom of expression, so that a critical spirit may be exercised on all continents, against all abuses and all dogmas.

We appeal to democrats and free spirits of all countries that our century should be one of Enlightenment, not of obscurantism.

Underskrevet: Ayaan Hirsi Ali, Chahla Chafiq, Caroline Fourest, Bernard-Henri Lévy, Irshad Manji, Mehdi Mozaffari, Maryam Namazie, Taslima Nasreen, Salman Rushdie, Antoine Sfeir, Philippe Val og Ibn Warraq.

Klare pointer. Islamismen er totalitær, anti-demokratisk og skal bekæmpes som sådan. Målet er ikke civilisationskrig, og det her handler ikke om den enkelte muslim. Reaktionerne er skræmmende.

Det er en grundlæggende fejl i diskussionen, at man prøver at sammenligne de to sager… Avisen har brugt ytringsfriheden til at trampe på andre folks religiøse følelser. Jeg accepterer ikke sammenligningen med Rushdie.” (Uffe Ellemann-Jensen, Jyllandsposten 2/3-06)

“Manifestet viser, at de radikale kræfter har fået ny energi som følge af Muhammed-krisen. Underskriverne har ikke blot et problem med islamismen, men med religionen islam som sådan. De ønsker civilisationernes sammenstød, selv om de ikke siger det. Nu har de så rottet sig sammen i en lille, ubetydelig gruppe. (Fatih Alev, Jyllandsposten 2/3-06)

“Manifestet er med til at skabe et fiktivt modsætningsforhold mellem dem og os, mellem religion og demokrati. Islamisme i sig selv er ikke en trussel eller en bestemt helhed, som man kan skære over én kam. Vi skal kunne rumme folk, der anskuer Koranen som politisk idelogi. Gruppens kritik er lige så absolut og unuanceret som den totalitære form for islamisme. (Sherin Khankan, Jyllandsposten 2/3-06)

“Muslimerne er ofre i denne sag, og i manifestet bliver de også gjort til problemet. Udgangspunktet synes at være, at islam er et onde, og det virker selvfølgelig provokerende på muslimer. Manifestet ligger godt i hænderne på dem, der ønsker en religionskrig, men det forsømmer at omtale tværreligiøse værdier som tolerance.” (Tanwir Ahmed, Jyllandsposten 2/3-06)

‘De sataniske vers’ blev ikke skrevet for at provokere nogen. Det var et stort og mangfoldigt digterværk. Man kan sige, at når man skærer det hele væk, handler begge dele om ytringsfrihed. Men den skal behandles med ynde og omhu.” (Mette Winge, Jyllandsposten 2/3-06)

En religionskritisk handling får en meget forskellig valør afhængig af, hvem den bliver udført af. Jeg ser en afgørende forskel på en religionskritisk ytring, som kommer fra en kulturel majoritet og er rettet mod en minoritet, som i Jyllands-Postens tilfælde, og en roman med et religionskritisk element, der er skrevet af en person som Salman Rushdie, der selv har baggrund i muslimsk kultur. Her kommer det som en kritik indefra. (Oddbjørn Leirvik, Morsø Folkeblad 2/3-06)

Tre toneangivende muslimer nægter at tage afstand til islamismen, og forholder sig slet ikke til manifestets indhold. Problemet er at islamiske dogmer overhovedet problematiseres. Islamkritik er islamofobi, og kulturrelativisme en måde at islamisere Danmark på nedefra.

Bemærk iøvrigt at initiativtageren til teksten er den venstreorienterede franske forfatter Caroline Fourest , der sidder i redaktionen for den ligeledes venstreorienterede Charlie Hebdo. Hun har udgivet en kritisk bog om Tariq Ramadan – samme mand, Tøger Seidenfanden smed på forsiden af avisen igår under overskriften “Har Europa mistet sin hukommelse om jøderne?” [Filtrat].

Rushdies manifest er her torsdag aften så godt som glemt, og hvis DR i sine mange organer har mere end perifært omtalt det, så er det gået mit hoved forbi. TVavisen (18.30) lagde her til aften ud med et tolv minutter langt indslag om ‘erhvervslivets’ kritik af Fogh – og om ti minutter i skrivende stund sender DR Debatten en times debat over emnet Misbruger Fogh Muhammed krisen?

Hvad er det så Fogh har sagt der er så kontroversielt… ”

“Jeg må sige, at jeg synes virkelig, at der har været tale om en principløshed over en bred kam – og så er ingen nævnt, ingen glemt. Men det er noget, der har rakt fra brede kredse i erhvervslivet over til brede kredse i kultur- og medielivet. [mere]

Selvom Fogh tager forbehold, så lykkedes det alligevel TVavisen at finde indtil flere virksomhedsledere der føler sig krænket i sin grundvold. Samtidig forsøges at skabe splittelse internt i regeringen – det hele baseret på følgende citat:

“»Det må stå for hans regning. Jeg har ingen kommentarer til ham på det område. Der er nogle mennesker, som er ude at drive erhvervsvirksomheder. Det gør de, det er de bedst til. Og så klarer vi det politiske«, sagde Bendt Bendtsen i går til Berlingske Tidende.” [mere]

Hvad mon de finder på i morgen…

Oploadet Kl. 22:25 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer

3 Comments »

  1. Chamberlain var ikke et fedt navn at bære rundt på efter anden verdenskrig og der er nok en del af den selvfede selverklærede elite i Danmark og i europa iøvrigt der skal passe lidt på. Jeg har på fornemmelsen at folks hukommelse vil strække sig længere i denne sag end den ellers normalt gør.
    Hvis tingene kommer til at gå som jeg frygter, så ville jeg i hvert fald nødigt hede Hans Skov Kristensen eller Tøger Seidenfaden om et par år fra nu af.
    Men indtil videre er der nok ikke så meget andet at gøre end at sprede sandheden lidt af gangen og afvente begivenhedernes gang og så forberede sig på hvad der nu ellers måtte komme. Der vil uden tvivl dukke flere små overraskelser op.
    Når det hele så falder til ro igen engang om nogle år, så vil det blive alt for fedt at grave alt snavset op på alle de nyttige idioter og skamme dem helt ned i de dybeste huller de kan finde at gemme sig i.

    Kommentar by Mackety — 2. marts 2006 @ 23:07

  2. Og forresten.

    Tak for et aldeles fremragende indlæg.

    Kommentar by Mackety — 2. marts 2006 @ 23:10

  3. Fra JP’s leder i går:

    “I det hele taget er det de danske reaktioner, som er mest bekymrende.

    Rushdie-sagen og Muhammed-sagen har mange hårdnakket nægtet er sammenlignelige og identiske. For Rushdie skrev jo et stort litterært værk, mens tegningerne blot er pubertetsagtige drengestreger, lyder de finlitterære kommentarer.

    Hertil er at bemærke dagbladet Politikens leder på femårsdagen for fatwaen mod Rushdie, den 13. februar 1994, som vi citerede i går. Her skriver lederskribenten, at principperne, som Rushdies situation aktualiserer, »havde været de samme, hvis forfatterskabet havde været ordinært, blasfemien plump og mennesket personligt og politisk problematisk.«

    Altså de samme principper, selv hvis der var tale om drengestreger. Selvmål!”

    Er i øvrigt stødt på en “Quislinge-liste” på en eller anden blog, glemte blot at url’e den. Har andre set den? Solana øverst, Nyrup på, men havde de ikke glemt Ellemann?

    Kommentar by PIA CAUSA — 4. marts 2006 @ 09:09

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper