22. september 2011

Tom Jensen om DF-bashingen: “Det er dig, der er blevet radikaliseret, Carsten Jensen”

I mandagens udgave af Ekstra Bladet frydede den tidligere DR-vært Karen Thisted sig over Dansk Folkepartis tilbagegang. Det var ikke en konsekvens af partiets tilslutning til tilbagetræknings- reformen og et mindstemål af økonomisk ansvarlighed, men derimod et bevis for at “danskerne heller ikke kan holde alt det had ud længere”.

Had er der nok af, og Tom Jensens gennemgang af Carsten Jensens retorik illustrerer fint hvor grotesk DF-kritikken har været. Fra Det er dig, der er blevet radikaliseret, Carsten Jensen.

“Kære Carsten Jensen. Jeg læste dit gravskrift over ti år med borgerlige regeringer i Danmark i Politiken i lørdags. Med plaster for munden, lød overskriften. …

Ordene her er betydningsfulde. For de udgør essensen af den radikalisering, der skete i de ti år under Fogh, Løkke – og med Pia Kjærsgaard som kongemageren. Det er blot ikke Fogh, Løkke og Kjærsgaard, som repræsenterede radikaliseringen. Det er dig og dine, Carsten Jensen. Du og dine åndsfæller i godhedens fundamentalistiske armé mødte synspunkter, I ikke kunne lide, og I reagerede ved at fremstille jeres politiske modstandere som umennesker og under-mennesker, hvilket jeg om lidt vil dokumentere. Du og dine førte an i grøftegravningen. Hvis du vil se hadet, skal du derfor ikke kigge på Pia Kjærsgaard. Du skal se dig selv i spejlet.

I lørdags betegnede du eksempelvis Dansk Folkepartis vælgere – og det er immervæk hver ottende af os danskere – som ”Pia Kjærsgaard og hendes skimlede sekt af klamme kældermennesker”. Men ikke nok med det. Du gør et flertal af alle danskere, minus de der stemte på den ærværdige Vestager og den flinke Johanne Schmidt-Nielsen med det stalinistiske bagland, til en del af den samme ”skimlede sekt”, når du konkluderer, at Kjærsgaards ”infame tankegang og menneskesyn har sat sig i rygmarven på politikere fra begge fløje”.

Det er dette at forvandle en uenighed til en sygdom, der har sat sig i kroppen på ens politiske modstandere, som er selve forudsætningen for en radikalisering af tanken. For hvis modstanderen er et sygt umenneske forstummer den demokratiske samtale naturligvis. Man diskuterer ikke med det sygelige moralske forfald. …

Det var dig, der i en klumme i Politiken i 2002, hvor du sammenlignede Pia Kjærsgaard med den myrdede Pim Fortuyn, indledte med at spørge:

”Går Pia Kjærsgaard i seng med marokkanere? Kan hun smage på en mands sæd, hvad han har drukket dagen før? Foretrækker hun at bruge kirketiden til gruppesex frem for at drage til Seem og høre pastor Søren Krarup prædike? På alle disse tre spørgsmål kan vi svare nej, også selv om vi ikke kender noget til Pia Kjærsgaards privatliv. Hendes surt sammensnerpede mund er svar nok. I valget mellem fellatio og Søren vil lederen af Dansk Folkeparti altid fortrække pilgrimsrejsen til Seem.”

[…]

Især to begivenheder blev omdrejningspunkter for det utilgivelige skred, du og dine mener at have diagnosticeret og symboler på det, du og I betragtede som jeres moralske overlegenhed. Den ene er krigen i Irak. Den anden er politiets rydning af Brorsons Kirke… hvor en gruppe afviste irakiske asylsøgere i august 2009 havde søgt tilflugt med det åbenbare sigte at få omgjort deres afslag på asyl. Irakerne i kirken blev hurtigt symbol på den moralske kamp mellem det gode Danmark og det onde Danmark. …

Jeg vil gerne fortælle om en episode, jeg selv var ude for som et resultat af, at jeg i Berlingske skrev, at støtten til irakerne i virkeligheden indebærer accepten af en kortslutning af hele asylsystemet. Til syvende og sidst til skade for andre, der måtte søge tilflugt i et Danmark, som jo aldrig i praksis vil kunne fungere som ”Asyl for alle”.

Jeg blev inviteret i radioen til en debat med en repræsentant for den støtteforening, der med moralen placeret højt i hatten kaldte sig for ”Et anstændigt Danmark”. Debatten forløb godt, sagligt, uden stort drama. Men i dét øjeblik mikrofonen var slukket, brød min opponent sammen i gråd. Hun havde haft en slægtning, der omkom i de tyske koncentrationslejre, sagde hun. Og den holdning, jeg gav udtryk for, var det tætteste man siden dengang var kommet på Hitler og hans nazistiske rædsler, fortsatte hun, sitrende af bevægelse. Ja, selv studieværten forekom mig at fælde en tåre, og jeg måtte blive i tyve minutter efter udsendelsen for at kunne forlade seancen på nogenlunde værdig vis.

Dette verdensbillede, at fortalerne for ikke at lade en gruppe afviste asylsøgere få særophold var moralsk korrumperede væsener, købte du ind på. Vi ”gjorde vold på det bedste i os selv”, som du udtrykte det. Men denne opdeling i onde og gode på baggrund af holdningen til de afviste asylsøgere i Brorsons Kirke var jo falsk. Snarere kan man påstå, at du og de andre, der plæderede for ”Asyl til alle”, skubbede nogle stakkels folk i en dybt ulykkelig situation foran jer til glæde kun for selvfølelsen i jeres eget moralske korstog.

Så forblændede var I af egen godhed, at I slet ikke kunne begribe perspektiverne i betingelsesløst at give asyl til alle…

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/29123/trackback

12 Comments »

  1. Flot Tom Jensen! og der er jo ikke meget mere at sige. Carsten Jensen er et menneske, der er faret vild i sin egen hjerne og hvis følelsesliv derfor ikke kan rationalisere hjernen til at vurdere denne verden med fornuften. Ret beset en tragedie.

    Gud ske takke lov at denne mand ikke har politisk magt, men han ville have gjort sig i Nazityskland eller måske endnu bedre i Cambodja, hvor også de forkerte fik nakkeskuddet.

    Men det er jo det gamle Machiavelli hele tiden har gentaget gang på gang. Aggressioner fører til had, hvis man ikke føler sig hjemme i sit fædreland. Og det er der, hunden ligger begravet.

    Tusindårsriget lader vente på sig, og i mellemtiden farer den forvildede og identitetsløse Carsten Jensen hvileløs rundt i sin irrationelle søgen efter godhedens spøgelse, for andet er det ikke, og det er det der holder ham oppe og sådan set også det, der fører fiktionens pen i hans forfatterskab. To personligheder i samme krop.

    Det er set før, ikke mindst indenfor seriemorder faget. Men de kunne ikke skrive, hvilket var en tragedie for dem og deres ofre. Men i realiteten er det selvfølgelig synd for manden, herregud! ser man en forpjusket herreløs hund med rabbis bjæffende løbe rundt, føler man medlidenhed med den – trods alt. Men måske kan en psykoanalyse hjælpe.

    Kommentar by machiavelli — 22. september 2011 @ 05:57

  2. Alle bør gøre sig selv den tjeneste at læse hele Tom Jensens fremragende blogindlæg. Han udtrykker med argumenter og facts det som mange har følt om mediedarlingen Carsten Jensen, som benyttes alt for ofte som orakel, af f.ks. DR2.

    Han minder mig om ikonet George Bernhard Shaw som i sin gigantiske selvovervurdering fremkom med udtalelser der nærmest er glemt i dag.
    F.eks.

    “I må alle vide, rigtig mange af Jer, at der mange der ikke er til nogen gavn i denne verden som giver flere problemer, end de er værd. Find dem frem og sig Hr. eller frue, vær så venlig at retfærdiggør at De eksisterer? Hvis De ikke kan retfærdiggøre Deres eksistens, hvis De ikke er med til at ro den sociale båd, hvis De ikke producerer ligeså meget som De forbruger, eller måske lidt mere, så, er det helt klart, at vi ikke kan benytte vort samfunds organisationer til at holde Dem i live, fordi Deres liv ikke gavner os, og det kan heller ikke være til gavn for Dem selv.”

    4. marts 1910: “Vi bør være forpligtede til at dræbe rigtig mange mennesker, som vi nu lader leve, og lade rigtig mange mennesker som vi for tiden slår ihjel leve. Vi skal gøre os fri for alle forbehold om dødsstraf. ….Som en del af racehygiejnepolitiken vil vi endelig have lov til udbredt brug af giftgaskamre. Rigtig mange mennesker ville skulle fjernes fra eksistensen blot fordi de spilder andre menneskers tid med at passe dem.”

    I 1934 blot et år efter Hitler kom til magten sagde Shaw: “Hvis de ikke er egnet til at leve, så slå dem ihjel på en human måde.”

    Hans berømte essay fra 1938 har titlen, “Diktatorer – lad os få flere af dem.”

    Ovenstående blot for at vise, at selv hædrede intellektuelle, som nogle vil lade Carsten Jensen fremstille som, bærer kimen i sig til den totale galskab.

    Kommentar by synopsis-olsen — 22. september 2011 @ 07:15

  3. Fremragende indlæg af Tom Jensen.

    Kommentar by William Jansen — 22. september 2011 @ 07:53

  4. Jeg synes ikke at Carsten Jensen er god. Han er grum. Gysende grum.

    Kommentar by Liva — 22. september 2011 @ 08:34

  5. Carsten Jensen er ikke hvad nogle anser ham for at være: intellektuel. Bevares, han har skrevet et par bøger, der er af hans rygklappende kolleger og hang arounds betegnes som “litteratur”. Men fordi man kan sætte ord sammen betyder det jo ikke at man også har ret i spørgsmål, der vedrører samfundet. Vi har set såkaldt intellektuelle, der under den af Stalins kommunister kunstigt skabte hungersnød i Ukraine i 1930´erne, rejste rundt og troede på hvad systemet fortalte dem. Vi har set såkaldt intellektuelle rose den iranske “revolution” og såkaldt intellektuelle ligge på maven for Mao, Ho Chi Min og Fidel Castro og deres morderiske regimer. På den måde er der intet nyt.
    Det nye er at disse åndspymæer i deres ubegrænsede selvovervurdering og selvhad fra deres elfenbenstårne nu gør alt for at bringe deres egen kultur til fald ved, at importere al verdens problemer. Ikke så de ligger på deres egen dørmåtte, nej, men så problemerne ligger hos de/t folk de dybest set foragter, og som de i virkeligheden snylter på.
    Den uvidenhed om simple historiske forhold sammenholdt med den arrogance som CJ og hans kumpaner lufter udgør en særdeles farlig cocktail, der som tiden går, bliver mere og mere tydelig.

    Kommentar by Limewoody — 22. september 2011 @ 08:44

  6. At der findes “aviser”, der vil trykke CJ’s skidtspande, er et notorisk lavpunkt i dansk presse.
    Politiken, der utallige gange beskylder andre for “dårlig tone i debatten”, bringer her et indlæg, som ligner noget, der stammer fra en psykiatrisk lukket afdeling. Politiken må efterhånden betegnes som en sekt-avis for ekstremister. Hvem sagde HATE-SPEECH??
    Carsten Jensen minder mig om Hitler. Samme ondsindede mimik.
    Helt seriøst tror jeg, at manden er psykopat.

    Kommentar by Anonym — 22. september 2011 @ 09:48

  7. Man ser hadet brænde i hans øjne når han, i sit raseri, er nødt til at nævne Pia Kjærsgaard. Hver gang morer jeg mig kosteligt men føler samtidig en frygt i bevidstheden om at han, om nogen, er den farlige mand i debatten. Manden der i bare raseri ville slå ihjel fordi netop han besidder den sandhed der gør han til det gode menneske han anser sig selv for. Han er den ubesmittede morder, der ikke har slået ihjel endnu, som han anklager andre for at være.

    Kommentar by Santor — 22. september 2011 @ 09:53

  8. Ja, alle der tror de sidder inde med den evige sandhed er til fare for deres medmennesker, hvis de får magt.

    Det interessante er selvfølgelig, at der filosofisk set ikke findes evige sandheder, fordi alle sandheder må argumenteres, og når man argumenterer er man kun på egen boldgade.

    Kommentar by machiavelli — 22. september 2011 @ 10:45

  9. Carsten Jensen er en ubehøvlet type, som vrænger ad egne landsmænd mens han spytslikker for “de fremmede”.

    En af årsagerne kunne være at han er ganskes udmærket klar over, at danskerne som flest ikke ligger i svime over hans litterære produktion.

    Og med et Carsten Jensen – ego, så stort som Grand Cayon er dyb, gør det av på Carsten Jensen .

    Det forbandede er, at netop dem han så forfærdelig gerne vil have til at udtrykke beundring for ham, nemlig hans landsmænd, i det store og hele ikke gør det !

    Han svarer tilbage med verbalt og skriftligt at svine danskerne til.

    Den VAR også ond, den der med DFs skimlede kældermennesker !

    Faktisk så ond at den blev komisk……jeg grinte virkelig meget da jeg læste dette, da jeg selv tilhører disse kældermennesker.

    Kommentar by Vivi Andersen — 22. september 2011 @ 13:17

  10. Fremragende blog af Tom Jensen.Læs den. Samlingen af Carsten Jensen-citater giver et billede af, hvor galt det kan gå, når dyden går amok.

    Skal lige have fat i gamle Freud og læst op om projiceringer.

    Kommentar by Sylvest — 22. september 2011 @ 13:37

  11. Tilfældet Carsten Jensen – den åndelige svensker – bekræfter til fulde, at der er for få pladser i pæsykiatrien.

    Flot skrevet af Tom Jensen og så i “den lyserøde”. Nu har han lagt sig ud med Journalistisk Venstreparti.

    Kommentar by Binee — 22. september 2011 @ 13:58

  12. machiavelli skrev:
    “Carsten Jensen er et menneske, der er faret vild i sin egen hjerne”.
    Det kan vist ikke siges mere præcist.

    Kommentar by boppo — 23. september 2011 @ 14:46

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper