19. december 2005

Professor kræver klare definitioner på racisme – Enhedslisten ønsker det ikke…

Det store problem for danske ‘anti-racister’ har længe været at eneste talmateriale omhandlende omfanget af racisme herhjemme udarbejdes af PET på basis af politi-efterretninger, og den vanskeligt kan bruges til at hetze højrefløjen med. Danmark ligger lavt i et europæisk perspektiv, og racismen er faldet i omfang siden Dansk Folkeparti blev grundlagt. Der er dog håb igen – hvis EUMC og DRC får sin vilje. Professor Mads Bryde Andersen kæmper imod som den eneste – her kan man tale om civilcourage. Fra DR Online – Racismecenter kritiseres af dansk professor. Enhedslisten har en mand på sagen som ikke ønsker klare definitioner der hæmmer begrebets udvikling.

“Jørgen Arbo-Bæhr advarer mod at lade en akademisk diskussion om definition og retorik stå i vejen for centrets arbejde.

– Definitionen på racisme er så langhåret, at det gør ondt. Hvis vi først skal tage den diskussionen, før vi gør noget ved det, så får vi aldrig gjort noget ved racismen. Det er et kedeligt signal Danmarks repræsentant sender – og han bør i hvert fald have en usædvanlig god grund for at gøre det. Og det lyder ikke sådan. Det sker samtidig i en situation, hvor racismen breder sig overalt i Europa, herunder Danmark, siger Enhedslistens integrationsordfører.

Der er i høj grad brug for nye og mere præcise definitioner, ikke mindst når racisme-definitionen på mindre end 20 år har undergået en forvandling fra at være diskrimination grundet i biologien (hudfarve mv.) til nu at omfatte eksempler som dette:

“Den 14. december 2004 indgik anmeldelse mod et tv-selskab for overtrædelse af straffelovens § 266 b, idet tv-selskabet havde vist den myrdede hollandske filminstruktør Theo Van Goghs film ”Submission”.” [PET, 2004]

  • 23/11-05 Uriasposten – En lille fjer kan godt blive til fem høns….
  • Oploadet Kl. 10:15 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
    Arkiveret under:

    8 Comments »

    1. Vi skal gøre noget ved racismen, men vi vil helst ikke definere hvornår det faktisk ER racisme.

      Og selv om vi ikke ved hvad der er racisme, så ved vi at den breder sig.

      Jo, det går skam godt hos Enhedslisten.

      Henrik

      Kommentar by Henrik Krog — 19. december 2005 @ 17:37

    2. EU forbereder faktisk et “forslag til rammeafgørelse” der præcist definerer “racisme og fremmedhad”. Definitionen lyder nogenlunde sådan her: “Den overbevisning, at race, hudfarve,
      afstamning, religion, tro, national
      eller etnisk oprindelse er faktorer, der
      giver anledning til fjendtlighed over
      for enkeltpersoner eller grupper.”
      Google på “2001/0270 (CNS)” og se selv. Jeg tror, at det er hvad Tony Blair takket være overhuset ikke fik vedtaget i England. Lene Espersen og Bertel Haarder har allerede diskuteret det i EU.
      Mere om sagen kan læses her:
      http://www.dendanskeforening.dk/files/files/DK%2004-2003.pdf

      Kommentar by Svend — 19. december 2005 @ 20:20

    3. Et problem, racismen, skal tilsyneladende “løses” UDEN at man definerer og indkredser problemet.
      Lyder temmeligt sygt at skulle overlade til en temmelig begrænset del af samfundet, et politisk parti, med deres helt egen og særlige politiske dagsorden at definere ords og begrebers betydning og indhold. De selvsamme mennesker, der misbruger og skamrider alt og alle i den brede befolkning (=ikke venstrefløj) for at fremme deres egne små dagsordner. Man fornemmer (politisk) ord- og begrebsstorvask lige om hjørnet. Danskerne skal vaskes og centrifugeres og hænges til tørre på Rådhuspladsen.
      Der er åbnet op for Orwellske dimensioner a la “1984”. Hver gang vi rører ved noget (venstrefløjs- og “humanistisk”)TABU får vi “opdragende stød”, så vi “mærker”, hvad der forventes af os. Vi skal fjerne os fra os selv gennem streng dressur.
      Jeg synes nu ikke, at vi har brug for en akademisk diskussion. Vi har brug at benævne animositét og antagonisme mod andre racer som racisme og intet andet. Ikke mad, ikke kultur, ikke religion, ikke klædedragt, ikke rigdom, ikke fattigdom eller andre til lejligheden behændigt opfundne ting, men kun det, der reelt er racisme=har med race og fjendskab mod race=hudfarve at gøre.
      Altså…. back to basics….

      Muslimer, f.eks., er IKKE en race. De er hvide, lysebrune, gule, mulatter, sorte og alle nuancer og blandinger indimellem. Nogle vil måske undre mig over, at jeg fremhæver muslimer. Men hvornår har Enhedslisten bekymret sig om jøders, buddhisters og Jehovaers velfærd? Eller hvornår har disse religiøse samfund gjort sig bemærket og krævet det, som de faktisk har i forvejen?

      Kunstnerisk udtryk er i øvrigt nu også racisme. Kunstnerisk udtryk, der også er funderet i ytringsfrihed med tradition for provokation og ikke-mainstream ideer. Racisme kan efterhånden defineres som al udtalt afstandtagen fra “et-eller-andet” politisk defineret TABU.
      Synes man ikke om islam, er man racist. Ellers skal man vel omvendes? Kan man ikke lide terrorister, er man vel også racist. De er tit og ofte ikke vesterlændinge, og lige så tit og ofte muslimer. Mange af dem udøver deres terrorisme og galmandsværk under EGEN henvisning til islam.
      Kan vi dog ikke blive fri for denne stygge “humanistiske” blanden skæg og snot til en grumset pærevælling???
      Grunden til at Jørgen Arbo-Bæhr fraråder “en akademisk diskussion om definition og retorik”, og at Enhedslisten ikke ønsker “klare definitioner, der hæmmer begrebets udvikling” er jo, at de ganske givet ville blive arbejdsløse, hvis de ikke har hverken magten, medierne med ELLER deres selvgode ret til at definere racismen og dens “udbredelse”.
      Kristendom er iøvrigt en religion, der er ret så skyld- og skambefængt. Selv om “Enhederne” ikke bekender sig til Gud, er de
      opdraget i en kristen kultur med dens tankegang og skikke. Måske er de ligefrem drevet af denne skyld og skam, når de gang på gang påpeger, at danskerne ikke er værdige??
      Endvidere har de så travt med at favne islam, så¨man undres over disse, vist nok, temmeligt verdslige menneskers gøren og laden, mål og med.

      Kommentar by Marianne — 19. december 2005 @ 20:26

    4. Udmærkede vinklinger fra “marianne” her ovenfor – og her et par kommentarer oveni.
      Kristendommens status som “skyld og skambefængt” er i de sidste år her på hjemmebane blevet i den grad overhalet af islam og – ja helt rigtigt, af venstrefløjens forhold til eget samfund, at kristendommen efterhånden fremstår som et lysende fyrtårn relativt – i det mindste i sine potentialer.
      Det nye racismebegrebs problematik er jo mest synligt, at det har pt. en natur der ekspanderer indtil ALLE aftasndstagninger til NOGEN-og-NOGET-SOMHELST er inkluderet. Derfor opstår behovet for afgrænsning – som ville gøre eks. Arbo-Bæhr arbejdsløs.
      Men den årsagsrelaterede problematik ved begrebet ligger for mig at se mest i at ALLE efterhånden reelt kører med på det. Ja “marianne” hopper selv i her med begge ben – citat”Vi har brug at benævne animositét og antagonisme mod andre racer som racisme og intet andet”. Nå pyt, meningen er jo god nok.
      Det er nemlig vigtigt at kalde spaden for chauvinisme, antagonisme, skepticisme, afstandtagen etc istedet for. Gør det. Konsekvent. Man kan helt enkelt lade være med at bruge ordet racisme, og istedet vælge mere nuancerede begreber (med – smart nok – præcisere betydninger), og kun kommentere racisme som værende dette når der reelt tales om genetiske forhold.
      Kan man overholde dette er man allerede nået langt. Nemlig til at kunne gå direkte til at diskutere en eventuel modparts absurde brug af ordet.

      mvh

      Kommentar by ploeck — 20. december 2005 @ 05:44

    5. Noterer mig dit udmærkede forslag om at nuancere “spaden”, ploeck!

      Kommentar by Marianne — 20. december 2005 @ 16:36

    6. Marianne, Er helt og aldeles enig i dit indlæg, det er blevet et kæmpe problem at især muslimerne har taget racismesangen så kært til sig, men bevares på trods af at debatten nu er mere fri, er et racistmærkat stadig et godt våben, set med de rødes og muslimernes øjne !

      Kommentar by whodares — 20. december 2005 @ 19:07

    7. “I udlandet søgte emigranterne tilflugt hos borgerretsorganisationer. De søgte beskyttelse under lovene i de lande, flyene havde bragt dem til. De eller deres repræsentanter sagde de rigtige ting, om forskellen mellem fattige og rige lande, Syd og Nord. De talte om racediskriminationens forbrydelse og menneskenes broderskab. De appellerede til de fremmede civilisationers idealer, som de fornægtede derhjemme.”
      V.S.Naipaul: “Blandt de rettroende” 1981

      Kommentar by Svend — 20. december 2005 @ 19:35

    8. Den tid hvor venstrefløjen efter eget forgodtbefindende kunne udvide definitionen af racisme til også at handle om alt muligt andet end race, for derigennem at dæmonisere alle der nægtede at indrette sig efter en venstreorienteret, neokommunistoid holdningsskabelon er ovre. Slut. Deres febrilske forsøg på at censurere debatten ved konsekvent misbrug af denne hjemmeudvidede, “godheds”(politi)-serede” definition fordi de udemærket godt ved at de ikke kan vinde islamdebatten på sigt, er falleret.

      Afsluttende, (kl)ynkværdige krampetrækninger er kun at forvente.

      Kommentar by Jacques — 21. december 2005 @ 22:37

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper