29. september 2011

Den røde antisemitisme i slutningen af 1800-tallet – om ‘pengejøder’ og ‘højrenegere’

Selvom antisemitismen var central for nationalsocialismen, så var det ikke et nyt fænomen. Det var en del af kulturen, og i slutningen af 1800-tallet noget tidstypisk, der blandt andet prægede Socialdemokratiet, der eksempelvis kunne bruge stereotypen om den grådige jødiske kapitalist.

Den mest markante socialdemokratiske antisemit var formentligt Saxo W. Wiegell, der var medlem af partiets første bestyrelse, i perioder redigerede ‘Socialdemokraten’, og før han rejste til USA i 1879 midlertidigt var partiets forretningsordfører. Sideløbende tegnede han for det satiriske tidsskrift ‘Ravnen’, der hurtigt blev ændrede navn til ‘Den Gamle Ravn’.

For et par år siden omtalte Weekendavisen den kulturelle antisemitisme før 1. Verdenskrig, og beskrev blandt andet hvorledes antisemitismen manifesterede sig i socialistiske kredse. Herunder en række citater fra Latterliggørelse: Antisemitismen hjemme i stuerne (8/2-08; af Jens V. Pedersen), passende illustreret med eksempler fra det socialdemokratiske blad.

“Sammenlignet med senere begivenheder synes antisemitismens historie før Første Verdenskrig blot at repræsentere lette krusninger på overfladen. Men antisemitismen fik stor opmærksomhed i sin samtid og satte sig også markante spor. Jødehadets voldelige potentiale så man for alvor i Rusland, hvor jødeforfølgelser i årene 1881-84 og især i 1903-06 krævede flere tusind dødsofre.” (Weekendavisen, 2008)

(Den Gamle Ravn, 1877)

“Jødevittighederne forudsætter det bekendt hos læseren, at »jøden« er snu, uærlig, upålidelig og besat af penge, og bladene kunne på denne måde være med til at skabe og fastholde et negativt billede af jøderne gennem veludviklede billedformler og stereotyper. De antijødiske fremstillinger var hyppigere og mere fremtrædende i nogle vittighedsblade end andre… Ser man på bladene som helhed, aftegner der sig et sammenhængende billede af en racebetonet fysisk formel, hvor den stadig velkendte kliché om en stor, ofte kroget næse er det primære kendetegn. …

Den mest markante antijødiske streg fandtes i det socialdemokratiske vittighedsblad Ravnen (udg. 1876-1921). (Weekendavisen, 2008)

‘Pengejøden’

“En halvsidestegning fra 1879 fremstiller en jødisk familie med det i vittighederne typiske navn Meyer under overskriften »Mislykket«. De er alle karikeret som mørke jødestereotyper med store næser og de fremstår som en del af det bedrestillede borgerskab. … Stereotypen om en særlig jødisk forbindelse til og optagethed af penge var vidt udbredt i periodens vittighedsblade. …

Billedet af jøden som en ågerkarl udvikledes i takt med moderniseringen til en udbytter- og kapitaliststereotyp… Kernen i fremstillingerne af »pengejøden« synes stort set altid at være et særligt, forretningsmæssigt jødisk væsen, som indebærer en overdrevent praktisk tankegang, nærighed og grådighed og i forlængelse heraf en mangel på moral og dannelse. Samtidig kan man i bladene finde fremstillinger af jødisk dominans og magt, især på børsen, som også dengang var en central del af antisemitisk argumentation. Fremstillingernes generelle kombination af antikapitalisme, antimodernisme og antisemitisme var almindelig i Europa på dette tidspunkt, og har tilsyneladende passet ind i de danske læseres verdensbillede.” (Weekendavisen, 2008)

(Den Gamle Ravn, 1877, Nr. 3/8)

(Den Gamle Ravn, 1877, Nr. 8/13)

En forside fra Ravnen fra 8. januar 1899 viser et klassisk eksempel på pengestereotypen, som var særligt fremtrædende i arbejderklassens vittighedsblad. Forsiden fremstiller en far-og-søn situation, og begge figurer er afbildet med nogle af den jødiske stereotyps mest markante træk, herunder en stor næse og et fremmedartet udseende med mørke, halvlukkede øjne. Faderen er i forretningsmandens klædedragt og har store synlige hænder. Han deler på sønnens foranledning ud af sin visdom. Sønnen spørger, hvordan man hurtigst bliver rig, og faderen svarer, at det varer længst med ærlighed. Forsidens pointe er jødens uhæderlighed og mangel på moral, som fortsættes i næste generationsled.” (Weekendavisen, 2008)

(Den Gamle Ravn, 1878, Nr. 14; Kærligheden til Næsten)

Dommeren. De har altsaa laant Penge ud til 50 pct – Det er Aager.

Aagerkarlen. Det kan jeg ikke benægte; men jeg har gjort det af lutter Næstekærlighed, for at ikke de Trængende skulde falde i Kløerne hos Jøderne.

(Den Gamle Ravn, 1878, Nr. 21; Ved Strandvejen)

A: Hvor Vi Jøder…

‘Højrenegeren’

(Den Gamle Ravn, 1877, Nr. 18)

(Den Gamle Ravn, 1877, Nr. 23; ‘Højrenegeren’ og ‘Venstrenegeren’)

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/29467/trackback

10 Comments »

  1. Interessant.

    Kommentar by Lars H — 29. september 2011 @ 19:29

  2. Karl Marx skrev også om negativt om jøder, selvom han selv var sønnesøn af en rabbiner. Men hvis jøder blev socialister så var de en del af klassekampen imod kapitalen på lige fod med alle andre. Der var altså tale om en antisemitisme, som dog ikke var biologisk, som den nationalsocialistiske.

    Antisemitisme var ganske udbredt dengang, hvilket også kan ses gennem ytringer af Søren Kierkegaard og Sten Steensen Blicher.

    Kommentar by Lars H — 29. september 2011 @ 21:14

  3. Nr 14 gør vel netop grin med antisemitter, der selv er udviser samme grådighed som de beskylder jøderne for. Antisemitisme eksisterede alle steder – især i underklassen, men det ændrer ikke på at socialdemokratismen, nationalt og internationalt var den stærkeste politiske modvægt mod antisemitismen op til 2. verdenskrig. Hvis dit ærinde er at påvise at antisemitisme også eksisterede i det unge socialdemokrati, er det selvfølgeligt fair nok, men det nok ikke det dine læsere får ud af indlæget.

    Kommentar by Niels — 29. september 2011 @ 21:17

  4. Joseph Goebbels var erklæret nationalist, socialist, antisemit og antikapitalist i hvert fald til efter 1930.

    Kommentar by hodja — 29. september 2011 @ 21:46

  5. I denne artikel tager Daniel Greenfield fat på 4 af socialismens grundlæggere og kommer med horrible citater fra disse mænds side om jøder og anti-semitisme:

    http://synopsis-olsen.blogspot.com/2011/09/socialismen-og-hadet-til-jderne-4.html

    Han slutter med denne salut:
    “I dag behandles Israels eksistens som en hindring for verdensfred. Endnu engang er venstrefløjen som besat af ideen om, at hvis det jødiske spørgsmål blot endelig blev løst, da ville en moderne fornuftig stat dukke op. Bagsiden ved denne barnagtige og hykleriske tro er folkemord.

    For hvis jøderne står i vejen for socialismen og Verdensfreden – så skal jøderne bare bort.”

    Kommentar by synopsis-olsen — 29. september 2011 @ 22:26

  6. I de dage ville venstrefløjen affærdige tingene med ordene: Man er da ikke jødehader bare fordi man kritiserer jøden Israel eller hans folk…..

    Nu hedder det: Man er ikke antisemit, bare fordi man kritiserer staten Israel.

    Kommentar by Limewoody — 30. september 2011 @ 08:09

  7. Lars H.

    “Karl Marx skrev også om negativt om jøder, selvom han selv var sønnesøn af en rabbiner.”

    Det gælder også for Ahmadinejad (den antisemitiske Iranske præsident):

    http://politiken.dk/udland/ECE802432/ahmadinejad-har-joediske-aner/

    Kommentar by Sigwar — 30. september 2011 @ 13:11

  8. Interessant og god gennemgang af racismens manipulationer. Minder i sin kerne uhyggeligt meget om den valgvideo, som Dansk Folkpartis Alex Ahrentsen producerede og kom i Folketinget på ved at appellere til laveste racistiske fællesnævner blandt vælgerne på Fyn. På den måde kan selv det værste udskud få en plads i Folketinget.

    Kommentar by Poul Erik Andersen — 1. oktober 2011 @ 00:00

  9. 8

    Poul

    Han gør grundigt grin med sig selv i den video.

    Kommentar by Liva — 1. oktober 2011 @ 12:11

  10. Uhyggeligt at, Israel’s uber-fjende no. 1, nu Folketingets formand, den unge Lykketoft, fik grundlagt sit had for det lille land helt tilbage i sin barndom.

    Anti-sharia

    Kommentar by anti-sharia — 1. oktober 2011 @ 16:29

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper