16. oktober 2011

Big Mother overtager den kollektive trafik

Tillid er godt, men kontrol er bedre, siges det. I disse år trives begge dele dog fint side om side: Vi borgere viser de centrale magtinstanser tillid, og disse takker for tilliden ved at kontrollere os yderligere.  Man kan gøre rigtigt meget med økonomiske incitamenter; det nye rejsekort er helt frivilligt og så skulle alting være i den skønneste orden..

 

( fra rejsekort.dk )

Kristeligt Dagblad har skrevet om sagen – Nyt rejsekort kræver kunders personnumre:

Fra nytår bliver dit cpr-nummer en del af billetprisen i den kollektive trafik. Skal man købe det nye rejsekort, som fra 2012 erstatter klippekort og periodekort til bus, tog og metro over hele landet, koster det personlige oplysninger. Til forskel fra det eksisterende periodekort skal man med Rejsekortet oplyse både cpr-nummer og bankoplysninger foruden navn, adresse og e-mail. Samtidig bliver alle kort-indehaverens rejser med offentlig transport registreret.

Ønsker man ikke at opgive så personlige oplysninger, er det muligt at købe et såkaldt Rejsekort Anonymt, som ikke kræver, at kortindehaveren bliver registreret. Men det koster 60 procent mere i oprettelse, og det er ikke omfattet af de samme rabatter som det personlige rejsekort.

Dermed presser man passagererne til at afgive oplysninger om sig selv, mener lektor og specialist i persondataret Charlotte Bagger Tranberg fra Juridisk Institut ved Aalborg Universitet.

Nu er der så politisk røre om sagen, men lur mig om man ikke ender med en løsning, der blot kamouflerer problemet. IT-eksperter kan måske overbevise beslutningstagerne om, at det ser pænest ud at droppe CPR-nummeret, men alene det at sætte betalingsidentitet på et elektronisk registerbart kort blotter folks privatliv ganske voldsomt.

Etik.dk – Politikere kræver undersøgelse af Rejsekortet

KD – It-eksperter: Rejsekortet behøver ikke cpr-numre

Oploadet Kl. 15:41 af Kim Poulsen — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/30180/trackback

9 Comments »

  1. Jamen er man ikke registreret med foto og navn alligevel på rejsekort?
    Apropos. Skulle være kutyme. Registrering af alle, der rejser ind og ud af landet. Så kan man trække dem i dagpenge.

    Kommentar by Peter — 16. oktober 2011 @ 16:48

  2. Jow, det burde være en ret at kunne bruge kontanter til næsten ethvert køb.

    btw: de frelste klager over lidt grænsekontrol, alligevel accepterer de næsten enhver anden kontrol og overvågning. Betalingsring om København, men under ingen omstændigheder om Danmark. Det antinationale er gået amok..

    Kommentar by Kim Poulsen — 16. oktober 2011 @ 17:07

  3. mig bekendt, har ikke engang politiet lov til at bede om ens personnummer. Men der er virkelig gået inflation i alle dem, der må kræve personnummer. VIL man ikke spille med, kan man godt stille sig udenfor det hele.

    Kommentar by Snaphanen — 16. oktober 2011 @ 17:23

  4. #3 Snaphanen.

    Politiet kan spørge alt det de vil men du er ikke forpligtiget til at udlevere dit CPR-nummer. Tilgengæld kan politiet tilbageholde dig indtil de har fastslået din identitet, så spørgsmålet er om man er villig til at gå den vej.

    Desuden er der utallige måder at omgå myndigheder der ønsker ens CPR-nummer :)

    Eks.

    Byt CPR-nummer med en du stoler på. Helst fra en anden landsdel. Derefter er det umuligt at forbinde DIN gøren og laden til DIT CPR-nummer.

    Kommentar by Santor — 16. oktober 2011 @ 18:29

  5. Egon Olsen:
    Det er det samme hver eneste gang. Man har en plan – en genial plan! – også er man omgivet af hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere. Talentløse skiderikker, impotente grødbønder, småbørnspædagoger og socialdemokrater.-citat slut.
    Fup og optrækkeri.
    Det er fuldstændig vildt, at skulle checke ud, og gør man det ikke bliver betaling for tiden gået indtil det sker, trukket fra kortet:
    http://www.rejsekort.dk/Brug+rejsekort/Check+ud/Hvis+du+glemmer+at+checke+ud.aspx
    Undlader du at checke ud tre gange inden for 12 måneder, kan Rejsekort A/S spærre dit rejsekort efter to skriftlige advarsler. I så fald vil du blive opført i vores advarselsregister, hvorefter du de næste 12 måneder hverken kan købe et rejsekort personligt eller et rejsekort flex.

    Er maksimumtiden gået, eller kan du nå det endnu?

    På rejser på Sjælland må der højst gå 4 timer fra første check ind til sidste check ud.

    Hvis du glemmer at checke ud, men kommer i tanker om det inden for maksimumtiden på de 4 timer, kan du stadig nå det. I så fald vil rejsens pris blive beregnet ud fra placeringen af den kortlæser, du checker ud på.

    Kommentar by Peter Buch — 16. oktober 2011 @ 21:03

  6. Det rejsekort lyder lige så genialt som “nem” ide. Sammen med telefon og email-loggingen ved vores herskere så lige nøjagtigt hvor vi er og hvad vi på ethvert givet tidspunkt laver.

    Kommentar by Balder — 17. oktober 2011 @ 16:44

  7. Nok ikke helt Balder, for det første er anonyme rejsekort stadig mulige, sådanne er netop ikke personlige og kan vist stadig udveksles mellem flere, man kan tillige bevæge sig rundt uden telefon eller andet grej der kunne søges på ude af kameraes objektiv blot med en bredskygget hat, det vil i givet fald, såfremt interessen var stor for placering af undertegnede kræve både sattelit- og varmesøgning, hertil yderligere identifikation og så interessant er jeg nok heller ikke for andre end mig selv…

    En stor del af befolkninger er vist desuden temmelig ligeglade med om de er mulige at placere, observere og identificere, jævnfør de få professionelle maskeringer der herfra iagttaget eksisterer, få steder hvor det er muligt i praksis at skjule sig i virkeligheden for overvågning, og med de mange i forvejen eksisterende lettilgængelige identifikations- og placeringsmuligheder.

    Kommentar by Peter Buch — 18. oktober 2011 @ 06:16

  8. Jeg har ved flere lejligheder sat hårdt mod hårdt i spørgsmålet om personnummer. F.eks. overfor teleselskaber, og beskeden har været; hvis du insisterer på at ville have det, vil jeg ikke handle med dig. Det har virket indtil nu. Mit nuværende teleselskab har det ikke. Men de har gjort hvad de kunne for at få fat i det, feks. i forbindelse med opringning ved fejl på nettet siger de: giv mig lige dit personnummer, det har vi ikke fået kan jeg se.

    NIX, siger jeg så, og af en eller anden årsag har de accepteret. Formentlig fordi, jeg er kunde gennem mange mange år.

    Kommentar by Lotte — 18. oktober 2011 @ 09:43

  9. […] Politiken har jo nok en solid, men svært dokumenterbar andel i det elektroniske buskort. Deres seneste angreb på mennesket står de selv på mål for – Politiken.dk bruger nyt […]

    Pingback by Systemet intensiverer overvågningen « Kimporatoriet — 29. november 2011 @ 14:57

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper