20. november 2011

“Grief for the idiot people, Who with suicidal hand, Strive to bind the fetters closer…”

Det der for få årtier siden ville blive betegnet som sund fædrelandskærlighed, er i disse multikulturelle tider udtryk for ‘ultra-nationalisme’, noget der kommer fra smågakkede reaktionære højreorienterede med en uskøn besættelse af Islam.

Der er selvsagt en grænse mellem naturlig kærlighed til det kendte og trygge, og irrationel foragt for det ukendte fremmede, men intet i dagens Danmark tyder på at forskere og indlejrede meningsdannere evner at skelne. Opportunister taler det sprog der kræves i situationen, og når karrieremæssig positionering bliver det vigtigste, bliver analyserne irrelevante.

(Steven Patrick Morrissey 1959-)

Forsangeren for The Smiths, der i 1988 gik solo under efternavet Morrissey er ofte blevet beskyldt for at flirte med racisme. Til dels fordi han har for vane af optræde med Union Jack, men også fordi han med numre som ‘Bengali In Platforms’ (1987), ‘Asian Rut’ (1991), ‘The National Front Disco'(1992), ‘Sweet and tender hooligan’ (1995) og ‘Irish Blood English Heart’ (2004) satte ord på det multikulturelle uden floskler, og det nationale uden entydig afstandtagen.

“I’ve been dreaming on the time when
to be English is not to be baneful
to be standing by the flag not feeling
shameful, racist or partial.”
(Morrissey, 2004; Youtube)

Skal man tolke teksterne, så er der lidt til begge lejre. Sund skepsis til det multikulturelle, men også ord som disse, der kunne tolkes som værende mere konfrontationssøgende.

“A rush and a push and the land that
We stand on is ours
It has been before
So it shall be again”
(Morrissey, 1987; Youtube)

Steven Patrick Morrissey har irske aner (Irish blood english heart), og titlen ‘A rush and a push and the land is ours’ er en parafrase af et digt skrevet midt i 1800-tallet af den nationalistiske irske digter Spiranza, også kendt som Lady Wilde, mor til den mere berømte Oscar Wilde.

“… ‘Speranza’ promptly took charge of The Nation, and… produced an article headed Jacta Alea Est, which was printed in the number for July 29th, 1848, calling upon the people to rise in their might and die for Ireland. ‘Oh! for a hundred thousand muskets glittering brightly in the light of heaven,’ she cried, ‘and the monumental barricades stretching across each of our noble streets made desolate by England—circling round that doomed Castle, where the foreign tyrant has held his council of treason and iniquity against our people and our country for seven hundred years… One bold, one decisive move. One instant to take breath, and then a rising; a rush, a charge from north, south, east and west upon the English garrison, and the land is ours.‘” (Hesketh Pearson, 1946: Oscar Wilde, His Life and Wit)

Herunder et citat fra Speranzas ‘Have Ye Counted the Cost?’, der kan bruges i flere nationale kontekster, i 80’ernes England, i 10’ernes Danmark.

“Grief for the idiot people,
Who with suicidal hand,
Strive to bind the fetters closer,
On their prostrate, bleeding land.”

(Lady ‘Speranza’ Wilde 1821-1895)

Oploadet Kl. 20:35 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/31547/trackback

9 Comments »

  1. Man må sige, at Lady Wilde blev en temmelig gammel dame, hvis hun levede fra 1821 – 1995 ;-)

    Kommentar by Frederik — 20. november 2011 @ 20:53

  2. Sådan var Churchill også, han nægtede simpelthen at dø…

    Kommentar by Kim Møller — 20. november 2011 @ 21:04

  3. The Smiths er dejlig britpop at its best.

    Kommentar by Nielsen — 20. november 2011 @ 21:42

  4. Ja, før i tiden kunne man også godt skrive gode tekster om Danmark uden at få skudt i skoene, at man var det ene eller det andet.

    Vinterklart og sommerbroget,
    morgenmuntert, skumringssvøbt,
    ligefremt og latterkroget,
    smilbestrålet, tåredøbt.
    Det er Danmarks frie sprog,
    uden tryk af fremmed åg
    frejdigt Freja taler.
    Eget brød til egen dug,
    Danmarks hvede, Danmarks rug,
    Dybbøl Mølle maler.

    (Som en Rejselysten Flåde, Helge Rode, 1921)

    Kommentar by Vest — 20. november 2011 @ 22:34

  5. Det fremmede ågs tryk er meget stort disse dage.

    Kommentar by Nielsen — 20. november 2011 @ 23:04

  6. Disse racistiske bands bliver nok snart fjernet fra hylderne fra butikkerne og bandlyst på bibliotekerne. Man skulle jo nødigt krænke nogen (læs: negere og muslimer).

    @Vest
    Røde danske kunstnere har altid hadet det land som har givet dem kunstnerstøtte, medieafgifter og kontanthjælp.

    Kommentar by Tolder — 21. november 2011 @ 00:35

  7. Ja det var ærgerligt med DAD

    Men I det mindste har vi stadig Morrissey

    Kommentar by Mikael Drachmann — 21. november 2011 @ 12:31

  8. 6.Tolder

    Guuuud, at du tør : ( læs: negere og muslimer) !

    Nå, men hvad hulen, det passer jo selvom sandheden er ilde hørt.

    Kommentar by Vivi Andersen — 21. november 2011 @ 15:11

  9. @8

    Kan du da næve andre, måske ud over de pæne ligusterkonservastive eller de politiske korrekte ?

    Kommentar by Tolder — 22. november 2011 @ 00:01

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper