21. marts 2006

DR Udefra (14/3-06) – Ghettoen i Brooklyn (om jødiske fundamentalister)

Udefra havde sidste tirsdag overskriften Ghettoen i Brooklyn, og den viste dokumentar (Dix Francs, fr.) omhandlede hasidismen, en jødisk sekt som siden 1850 selvvalgt har isoleret sig i Brooklyn, New York.

Den officielle programomtale:

“USA er befolket af immigranter. Det er ikke alle, der vil lade sig integrere. Hasidiske jøder fra Østeuropa afviser den amerikanske drøm og lever i ghettoer. Deres børn kommer ikke i almindelige skoler eller på college og får ikke nogen uddannelse. I stedet skal de videreføre den fundamentalistiske kultur i en fremmed verden.”

Det var som de fleste nok havde gættet, et straffespark der skulle føre frem til følgende relativiseren. 

Når man bruger ordet fundamentalisme, så forbinder de fleste på vore breddegrader det med muslimer og islam. Men problemet kendes fra alle religioner. Reelt betyder det jo blot at man står fast på det fundamentale i sin tro, typisk manifesteret i enkle trossætninger. Vi har fornyligt vist et program om abort-krigen i USA, og de kristne grupper som er mest aktive i abortmodstanden er fundamentalister. Og i februar viste vi et program om en Koranskole i Indonesien, her var det også fundamentalisme der stod på dagsordenen. Vores program idag fortæller om jødisk fundamentalisme, en gruppe hasidiske jøder.” (Tyge Petersen)

Når islamiske terrorister myrder, så har verden et problem med fundamentalisme. Fra konservative abortmodstandere og George W. Bush over en upåagtet jødisk minoritet til indonesiske islamister der forherliger terrorisme og Osama bin Laden. Sjældent er apologiens brede pensel blevet brugt så utilsløret.

Historien om hasiditternes liv i Brooklyn, ligner til forveksling islamiske fundamentalisters ageren i europæiske storbyer de seneste årtier. Hasiderne skillede sig ud fra omgivelserne, lever i en lukket verden og vil ikke integreres. De praktiserer kønsadskillelse, omskærelse og dyrker i det taget deres egen kulturelle afart upåvirket af omgivelserne.

Hasidismen opstod som en mystisk jødisk sekt i 1700-tallets Østeuropa, en del rejste til USA i 1800-tallet, hvor de idag lever som en minoritet i minoriteten. Graden af fundamentalisme illustreres fint af følgende citat:

“Retningen sagde ‘Vi vil ikke ændre Torahen for at få den til at passe til Amerika, vi vil skræddersy Amerika så den passer til Torahen.’ (Tyge Petersen, speak)

Her en række citater og caps fra dokumentaren.

“De ser ud til at holde meget sammen i familierne og været meget familieorienterede.”

“Det er forbløffende så mange børn kvinderne føder.”

“Jeg er ikke hasid, fordi jeg er kvinde. Jeg går ind for lighed.”

“Børnene viser respekt i deres egen kreds – men ikke uden for kredsen. Sådan er de. Vi er ikke-jøder, hvad de end siger.”

“Nu vil vi genskabe vores samfund her i Amerika.”

“Må hans navn blive optaget i Israel!”

“Hør Israel! Herre vor Gud, Herren er én.”

“Der var hasider, der bønfaldt ham: Lad os tage til Polen, lad os tage til Palæstina!”

“Vores vigtigste pligt, er at blive gift og få børn.”

“Disse hasider siger: ‘Vi vil ikke invitere jer hjem til os, fordi vi vil ikke inviteres til jer.”

“Vi har ikke nogen fælles skole, men en drengeskole og en pigeskole.”

Pointen med dokumentaren var tydeligvis at frikende islam, men der er i sagens natur stor forskel på hasidismen der isolerede sig fredeligt, og en islamisk fundamentalisme der konstant skaber konflikter i forhold til det omgivende samfund.

Nogle vil måske huske at da islamiske fundamentalister var emnet i Udefra for nogle uger siden, havde Tyge Petersen valgt at invitere den danske fundi Abdul Wahid Pedersen, der ikke overraskende gav en apologetisk opvisning. Kunne man forestille sig at Udefra havde hidkaldt en jødisk fundamentalist til at give sin analyse af hasidismen…

Nej, selvfølgelig ikke. Gæsten var Ph.D i hebræisk Heidi Laura, og hun var forfriskende ærlig og sagde alt det Jørgen Bæk Simonsen mfl. forsømmer at sige i forhold til islamismen. To citater:

Heidi Laura: “Det er ligesom man er fastfrossen i den livsform man havde, lige præcist i Østeuropa for ja, lidt over 100 år siden. På det tidspunkt, da vi blev moderne, da alle vi andre vælger en moderne livsform, så bliver man stående – så er det sådan man ser ud.”

Heidi Laura: “De ønsker at fastholde denne tidsløse tilstand, det er for dem den sande jødiske kultur. De sætter sig ud over tidens almindelige gang.”

Hendes overordnede pointe var at de jødiske fundamentalister skillede sig ud fra det omgivende samfund. Når danske forskere taler om herboende islamiske fundamentalister, så betragtes deres fanatisme som en konsekvens af det danske samfunds manglende accept af deres kulturelle egenart og fremdeles.

Verden har som bekendt store problemer med ‘fundamentalismen’. Det afspejler sig også i de danske kanalers sendeflade.

“Vi følger Jan Lindhardt rundt i Saint Louis ved Mississippi-flodens bred, hvor han deltager i et karismatisk bønnemøde i en kirke, som en præst i Saint Louis selv har stiftet… Også på nationalt plan har kirken utrolig indflydelse. Næsten alle i Det Hvide Hus betegner sig som ”genfødte kristne,” og præsident George W. Bush beordrede først invasionen af Irak, efter han havde bedt Gud om råd.

“I hjertet af det amerikanske bibelbælte ligger byen Lubbock. Mens præsident Bush var guvernør i Texas blev seksualundervisningen i skolerne til undervisning i seksuel afholdenhed, og det blev forbudt at fortælle om brugen af prævention. Men de unge har åbenbart svært ved at modstå fristelserne. I hvert fald ligger Lubbock i den øverste ende af de amerikanske statistikker over graviditeter og kønssygdomme hos teenagere.”

  • 20/3-06 TV2 23.55-01.25 – Hot doks: Messedrengens mareridt.

“Om pædofili-skandalen i den katolske kirke i USA.”

3 Comments »

  1. Pudsigt ikke. Vi er alle sammen enige om, at hasiderne og de kristne fundamentalister i USA er tossede, men lige når det gælder islamisterne, så er det åbenbart kun os på højrefløjen der kan se det tossede i deres ideer, mens venstrefløjen gør vold på sig selv i et forsøg på at frikende islamistiske mordere.

    Kommentar by Mackety — 22. marts 2006 @ 09:19

  2. Stor tak til Kim, for at han holder ud en sådan udsendelse igennem, og bagefter orker at dissekere hensigterne og midlerne.

    Mine rygmarvsreflekser sender mig med lynets hastighed over på en anden kanal eller afbrudt.

    Mvh. Børge.

    Kommentar by Børge — 22. marts 2006 @ 11:24

  3. DR´s forsøg på konstant at imødegå kritikken af islamismen ved at påpege at der skam også er fundamentalisme i andre religioner (æv bæv alle er lige gode om det !) er jo fortsættelse af linien fra den kolde krig: Sovjetunionen og USA er lige gode om det !!.

    Det er som bekendt det der kaldes kultur/værdirelativisme: Det ene er lige så godt/skidt som det andet. Fremherskende synspunkt i DR, Det radikale venstre, SF og Enhedslisten samt i store dele af den såkaldte intelligensia også kaldet “godhedsindustrien”.

    Vinder dette synspunkt i sidste ende er det godnat med den vestlige kultur.

    Kommentar by Luffe — 26. marts 2006 @ 15:22

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper