11. april 2006

Poul E. Andersen om salamiskiverne der bliver tykkere og tykkere – forklædt som ‘dialog’

God kronik af Poul E. Andersen i dagens Jyllandsposten. Her lidt fra Dialog – et hemmeligt islamisk våben:

“For de fleste mennesker i vor kulturkreds klinger begrebet dialog positivt. Det passer fint til samfundets forståelse af demokrati som samtale, hvor politiske forlig bliver til ved, at man lytter til hinanden og bøjer sig mod hinanden. Parterne giver og tager og enes, så alle kan være tilfredse. Forhandlingerne begynder med dialogen og slutter med kompromiset. […]

… det vil være en misforståelse at tro, at muslimer vil indgå i en dialog på samme vilkår. De kan ikke give, tage og bøje af. Islam kan kun kræve og tage. Islam repræsenterer på forhånd retfærdigheden. Retfærdigheden er repræsenteret i den hellige uforanderlige Koran, og i den næsten ligeså hellige lov hadith. Og sandheden heri er ikke til debat. Den er man ubetinget forpligtet på. Det betyder, at i to religiøst forskellige parters dialog er den ene bundet, mens den anden må bøje sig, hvis resultater skal opnås.

Med denne forudsætning går muslimer gerne i dialog med kristne danskere om deres hverdagsforhold i Danmark, om savnede rettigheder på det religiøse område, om krav om religiøs ligestilling, om respekt for bedetider, om fjernelse af svinekød fra skolerne, om koranundervisning i folkeskolen og ret til modermålsundervisning, om gunstige vilkår for opførelse af stormoskéer og “rene” muslimske gravpladser og meget andet. Her kan der føres en frugtbar dialog, og hver gang med udvidede rettigheder. Salamiskiverne bliver tykkere og tykkere, og en altid forstående dansk modpart, der er svækket af kulturradikales multikulturelle pression, kan kun bevæge sig baglæns med samvittigheden i behold.

Men de værdiforskelle, som for alvor stiller sig i vejen for en muslimsk integration i et land med en kristen tradition, har langt sværere vilkår i debatten. Her drejer det sig om den religiøse guddommelige lovgivning over for den verdslige, demokratiske lov, om forståelse af ytringsfrihed og religionsfrihed, om kvinders ligerettigheder med mænd, om fri forskning. Og dialogen om sådanne emner kan vanskeligt gennemføres. […]

Og så dukker det op igen som stadig større pression, råbet på dialog, det hellige mantra, som nu markedsføres som den brede hovedvej til fornuftig og fredelig integration og internatioal sameksistens, og endnu en gang glemmes det, at hvor religion spiller hovedrollen hos den ene part, må den anden stå tilbage med den tandløse fornuft.

Islam trænger sig endnu en gang fremad, da muslimerne atter opfattes som de undertrykte ofre for umenneskelighed og derfor har krav på respekt og omsorg.

Den radikale og kulturradikale gift ætser sig nu stadig stærkere ind i det samfund, som de som selvretfærdige meningsdannere egentlig selv har været fremmed i i mere end 100 år. Mere dialog råber de så, de rene af hjertet.

Oploadet Kl. 17:53 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar

1 kommentar »

  1. Aldeles fremragende. Poul E. Andersen er et geni. Det er en kronik lige efter mit hjerte. Kender i hans bog om Kulturradikalismen? Det er rent guf!

    Kommentar by Tim Pallis — 13. april 2006 @ 01:15

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper