19. april 2006

Kirsten Damgaard til Suzanne Giese om islamiske menneskerettigheder

Jyllandsposten bragte i søndags et groft forkortet læserbrev af Kirsten Damgaard, der gik i rette med Suzanne Gieses vulgærhalal fra forrige uge. Her er kommentaren i fuld længde.

Et svar til Suzanne Giese
 
Suzanne Giese skriver bl.a. at “vi lever nemlig allerede nemlig i et flerkulturelt og multietnisk samfund …. Det er den udfordring vi skal tage op og løse.” Nej ,vi lever  ikke i et multikulturel samfund ,og det er  vås at påstå det. Det er efterhånden almen viden hvorledes Koran,Sunna og Hadith gør forskel på mænd og kvinder, muslimer og ikke muslimer og den besynderlige sociale konstruktion ren og uren. Det er også ganske ukompliceret  at se, hvorledes herboende muslimer i stort antal trækker børn væk fra offentlige skoler og (gratis) fritidstilbud og hvorledes mange voksne  indvandrere og efterkommere i  fritiden, ofte kun ønsker at omgås egen etnisk gruppe. Det er det,der i Storbritannien med dets længere indvandringshistorie har udviklet sig til betegnelsen Yummies (Young Upward Mobile Muslims ). Det er fx mænd,der er læger og advokater,som skifter ble på deres børn, drikker cola til maden, men samtaler i kønsadskilte grupper og dyrker “etnisk sport” som fx cricket med andre “landsmænd”. Kvinderne ønsker svømmehallen “en-kønnet” en aften om ugen, så de undgår kontakt med  mænd og med vantro. Hidjab – den kvindelige fysiske tilsløring – og purdah fysisk adskillelse i social omgang – breder sig i praksis.

Et ganske harmløst multi-etnisk scenario vil nogle mene. Men det menneskesyn, der ligger bag tilsløringen og afsondringen abonnerer jo netop også på andre forståelser af fx personlig udvikling, forældreansvar,autoritetsbegreber, samarbejdsformer og dermed også anderledes opfattelse af politisk kultur, socialt ansvar overfor andre mennesker, loyalitetsmønstre og konfliktløsningsstrategier.

Jeg vil mene at et samfund  med flere strukturer indenfor disse områder, hvor grupper i praksis opererer efter modstridende opfattelser, og slår hårdt ned på folk der krydser over, ikke er et velfungerende flerkulturelt samfund. Islam, rockermoral, kommunisme og kapitalisme kan ikke udøves fredeligt side om side som samfundsteori. Det er en forvrøvlet utopi. Den velestimeredes menneskerettighedsforsker Ann E. Mayer forklarer i bogen Islam and Human Rights (1991) hvorledes det udtalte islamiske argument for at begrænse og fjerne de frihedsrettigheder, der hævdes i international lovgivning, altid har været, at denne lovgivning – altså FN systemet – garanterer friheder og rettigheder langt udover hvad islam kan tillade. Således begrænser både Cairo-deklarationen af 1979, der tilstræber en fælles islamisk grundlov og  de Islamiske Universelle Menneskerettigheder (UIDHR) af 1981, de rettigheder FN fastlægger for individets udfoldelse i samfund.

Så jeg vil gerne her opfordre Suzanne Giese til helt konkret at pege på, hvorledes det danske samfund  skal “integrere dem med respekt for deres egne værdier”. Altså hvilke særlige værdier det er hos muslimer samfundet bør respektere? Etik, moral, holdninger og normer som vel at mærke ikke allerede eksisterer indkorporeret i det danske samfunds lov- og regelkompleks, og som helt specifikt kan siges at være islamiske? Hvilke muslimske værdier er det, du gerne vil respektere Suzanne Geise – altså ikke blot tolerere eller acceptere, men virkelig give plads til og opfordre til videreførelse.

Oploadet Kl. 18:17 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar

1 kommentar »

  1. Det kan Suzanne Giese ikke svare på, for hun ved ikke hvad islam er for en størrelse, men nu har hun chancen for Kirsten Damgaard gør hende ganske rigtig opmærksom på UIDHR af 1981. Det er nemlig shariaen i renkultur. Den skal man for Guds skyld ikke respektere. De gamle 68 oprørere er blevet islamapologeter på deres gamle dage, de vil gud døde mig have, at vi nu skal integrere disse islamiske “værdier” oven i købet med respekt. Må jeg endnu engang have lov til at henvise til Ove Korsgaard udemærkede tanker på det multikulturelle, som Kim Møller har publiceret i Uriasposten. Han siger: Et væsentligt problem ved begrebet multikulturalisme er, at det overhovedet ikke refererer til et politisk niveau, kun til et kulturelt. Multikulturalister har derfor langt lettere ved at argumentere for anerkendelse af ‘kulturel mangfoldighed’ end for anerkendelse af en fælles ‘demokratisk retsstat’. De opfordrer til accept af og respekt for de forskelle, der består mellem de forskellige kulturer, men sjældent til at påtage sig et ansvar for det politiske og juridiske system. Medborgerskab derimod er et begreb, der peger på nødvendigheden af en paraplyidentitet, som ikke bygger på en fælles kulturel eller religiøs identitet, men på en fælles identitet som borger.”

    Kommentar by Tim Pallis — 20. april 2006 @ 05:16

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper