Præcist. Men dette skulle visse af os ikke overvære ret mange gange før vi fattede hvad det drejede sig om.

Og mit papir – jamen det ville jeg ha`!

Hvad gør man så – det nødvendige som i dette tilfælde var gode miner til slet spil !

For gu`ville mange af os ikke have med dette Frankfurter-halløj at gøre og derfor røg det også ud med skraldet samme dag beviset var hjemme !

Hvilken befrielse var det for øvrigt ikke at slippe for at høre på alle de venstresnoede undervisere og studerende !

Mange af dem troede helt alvorligt på at de var sat her på jorden for at opspore og straffe de af os andre der ikke ville som venstrefløjen.

Deres afstraffelsesmetoder var verbale, men jeg vil ikke være sand hvis jeg ikke skriver at jeg opfattede disse som, meget ofte, psykisk terror der bleve ført imod os.

Nogle klarede mosten – andre ikke.

De der ikke kunne opgav studiet .

Frankfurterskolen……..ja, vor herre bevar os….. for Jürgen Habermas bl.a.

Men uanset hvor mange vridninger underviserne foretog på sig selv for at overbevise de studerende om saglighederne ved denne retning, så bed Frankfurterskolen sig ikke fast i os alle!

Kun til husbehov, = til eksamen var bestået, så var det ud til højre med dette lxrt !

M.h.t. sagen om den påståede terrorgruppe NSU, så havde de ombragte kulturberigere alle en kriminel baggrund og det er dette fællestræk der har gjort, at myndighederne hidtil mest har hældt til teorien om interne opgør blandt indvandrerbander.

Nu får vi så pludselig af vide, at det selvfølgelig var unge tyskere, der stod bag likvideringerne. Staten påstår bl.a., at man har fundet gerningsvåbnet hos dem, men det kan jo være et “bevis” plantet af f.eks. det hemmelige politi.

I hvert fald skal vi nu tro på, at det påståede NSUs påståede ofre tilfældigvis alle havde kriminel baggrund…

Foreløbigt kan man faktisk kun fastslå, at ingen er dømt for hverken Döner-mordene eller som medlem af den påståede terrorgruppe. Ydermere kan man vel også fastslå, at både Breivik-sagen i Norge og NSU-sagen i Tyskland kommer på et politisk meget belejligt tidspunkt for bl.a. det svært kriseramte EU(SSR) (jævnfør systemets gængse forklaring på nationalismens succes i mellemkrigsårene).

Man tror gerne på, at RAF i 1970 var meget populær blandt den tyske ungdom. Det var terrorgruppen sikkert også blandt ungdommen i de øvrige NATO-lande. Her havde underholdningsinustriens mange kulturmarxister – i ly af ytringsfriheden – jo i årevis kværnede løs med bl.a. film, der forherligede rød vold og terror. Det væste eksempel er nok “IF…” fra 1968, der slutter med ordene “A bullet in the right place can change the world”, men også “Viva Maria!”, “Antonio Dræberen”, “Syv mænd sejre”, “Z” og “Kampen om Algier” er fremtrædende eksempler.

Disse propangadafilm virkede efter deres hensigt. Ifølge Øvig Knudsens bøger om den danske terrorgruppe KAK, så blev flere medlemmer af Blekingegadebanden omvendt til marxisme af filmen “Kampen om Algier”.

Et andet element er selvfølgelig, at med 1960′ernes eksplosion i antallet af universitetsstuderende røg et kæmpemæssigt antal unge i netop alderen 19 til 29 direkte i favnet på Frankfurterskolen, der som forfulgte uskyldigheder nød kronede dage i efterkrigsårene og derfor uhæmmet kunne udbrede kulturmarxismen gennem NATO-landenes enorme undervisningssektor.

Det er klart at det kan de ikke. Disse grupper har modsatrettede interesser, og derfor er de intern splittede. Hvad gør man så? Jo, man finder en fælles fjende – racisterne!!! Dem kan man stå sammen om og bekæmpe. Intet andet kan motivere venstrefløjen i dag.

Fagbevægelsen har nogenlunde den samme agenda, men hvordan er det nu lige det går med antallet af LO-medlemmer?