1. maj 2006

Myten om den intelligente og ærlige socialist & den uintelligente forførende borgerlige

Socialister er intelligente og ærlige, men mangler skærmtække. Borgerlige er uintelligente, men forfører vælgerne med billige argumenter. Tre klassiske eksempler…

Bush vs Kerry, nov. 2004 / Fogh vs Lykketoft, feb. 2005 / Berlusconi vs Prodi, april 2006

Søndagsavisen lægger i seneste nummer op til en duel mellem socialdemokraternes Henrik Sass Larsen og Venstres Jens Rohde. Her lidt fra Kamphanerne (af Mette Guldager, Rikke Danielsen og Jens Aagaard):

Først Jens Rohde: 

Retorik

Jens Rohde udnytter sproget mere. Han laver ind i mellem en slags retorisk kortslutning, a la solen skinner, og det viser, at Venstre er bedst! Det lykkes på grund af en kombination af frækhed og elegance og en evne til at ignorere, at der ikke er nogen sammenhæng i det, han siger. Som det er nu, hvor det ikke er indholdet, men den hurtige replik, der gælder, står Rohde stærkest.

Metoder

Han er meget optaget af processen, det strategiske. Han arbejder meget med at ’spille spillet’.

Dernæst Henrik Sass Larsen (betegnes på forsiden som “Det røde håb”).

Retorik

Henrik Sass Larsen er den klassiske politiker, god til at forklare sit standpunkt lige ud af landevejen, men uden at det bliver fiffigt eller frækt. Lader sig ikke ildne op og friste til at give den en ekstra tand. Hvis presset, kan han komme til at lyde bitter.

Metoder

Sass Larsen går efter sagen og er fagpolitiker.

PS: Sakset på BBC, der henviser til Christopher Hitchens analyse af Bush (2003).

For nu at føje spot til skade, så kunne Berlingske Tidendes Karl Erik Nielsen sidste søndag skrive følgende [via Kjerulf hos Punditokraterne]:

“… fra den konservative lejr hagler kritikken ned over manden, der kalder George W. Bush for USAs hidtil dårligste præsident. Kommentatoren Christopher Hitchens angriber især påstanden om, at få andre præsidenter har sået så meget splid i krisetider som Bush.”

3 Comments »

  1. Man kan være lidt fræk og sige, at Sass Larsen er en smule kedelig…

    Det er nok venstrefløjens problem, hvis han er det største “røde” håb…

    Kommentar by Hermann — 1. maj 2006 @ 19:56

  2. Gigoloen Kerry havde dårligere eksamenspapirer end Bush, men myten om den dumme Bush er svær at aflive. Kerry kunne ikke komme ind på de fine universiteter i USA, mens Bush blev optaget på Harvard.

    Kommentar by Hodja — 1. maj 2006 @ 21:04

  3. Hvis socialistiske politikere er intelligente, så er de ortogonale på deres vælgere. Det er vel et paradoks, der mere end antyder, at socialistiske politikere ikke er intelligente.

    Mvh. Børge.

    Kommentar by Børge — 2. maj 2006 @ 10:30

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper