7. maj 2006

Interview med Wafah Sultan i Jyllandsposten…

Fra dagens Jyllandsposten – lidt fra et interview med den 48-årige syriske psykiater Wafah Sultan, som mange sikkert husker fra en usædvanlig barsk svada hun forleden leverede på Al-Jazeera. Her lidt fra Når Gud bliver et uhyre.

“Den 21. februar i år blev Wafa Sultan katapulteret fra en tilbagetrukket rolle som skribent og kommentar på en ukendt arabisksproget hjemmeside til en verdenssensation, der trak overskrifter overalt på kloden. Sultan afleverede den dag en bredside mod islam på den arabiske tv-station Al-Jazeera, som snart tre måneder efter fortsat er genstand for hidsig debat.

»Det sammenstød vi oplever rundt omkring i verden er ikke et sammenstød mellem civilisationer eller religioner,« tordnede Wafa Sultan på Al-Jazeera. »Det er et sammenstød mellem civilisation og tilbageståenhed, mellem det civiliserede og det primitive, mellem barbari og rationalitet. Det er et sammenstød mellem frihed og undertrykkelse, mellem demokrati og diktatur. Det er et sammenstød mellem menneskerettigheder på den ene side, og krænkelse af disse rettigheder på den anden. Det er et sammenstød mellem dem, der behandler kvinder som dyr og dem, der behandler dem som mennesker,« fortsatte hun.

Hvad seere, tilhængere og modstandere af Wafa Sultan ikke ved, er, at familien i Syrien få timer, før hun skulle på Al-Jazeera, lagde pres på hende for at få aflyst tv-debatten. Det skyldtes, at Wafa Sultans søster samme dag døde af et hjerteanfald.

»De ringede og sendte e-mail og forsøgte at bruge hendes død. Det skete efter pres fra myndighederne, og to af mine brødre er blevet afhørt af politiet. De insisterede på, at min søsters død var Guds besked til mig om at jeg skulle tie stille. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg havde skyldfølelse. Jeg var splittet mellem to kræfter, mellem min indre stemme og familiens pres,« forklarer Wafa Sultan.

[…]

I 1979 udspillede der sig et blodigt opgør mellem regeringen og det muslimske broderskab, et islamistisk parti, der ønsker en islamisk stat baseret på sharia. »Jeg blev vidne til mordet på min lærer i øjensygdomme. To-tre mænd kom ind i klassen og gav sig til at skyde og råbe Allah akbar, Allah akbar. Det var en vældig traumatisk oplevelse. Det blev et vendepunkt i mit liv. Jeg begyndte at sætte spørgsmålstegn ved alt i vores religion. Hvad er det for en gud, vi har, når man kan gøre den slags i hans navn?«

Wafa Sultan kunne ikke stille sine spørgsmål offentligt. Hun måtte nøjes med at drøfte sin tvivl med ægtefælle og nærmeste venner. Først da det i 1989 lykkedes familien at få visum til USA, begyndte hun åbent at formulere sin kritik af islam.

Hvorfor kunne I ikke diskutere de ting i Syrien. Syrien er jo en sekulær stat. Det er ikke islam, der er ved magten som i Iran eller Saudi-Arabien?

»Det er jeg uenig i. I Syrien og andre arabiske lande skelner man ikke mellem religion og stat. Det har ingen betydning, hvor sekulær en regering er på overfladen, dybest set er det umuligt at skille de to ting ad. For at være en god muslim, skal du tro på islam som en enhed af stat, politik og religion. Vi er opdraget til ikke at være kritiske, vi har i 1400 år været gidsler for vores egen uvidenhed. Allah er den bedste af alle guder, Muhammed er det bedste af alle mennesker, og det kan der ikke spørges til, men det er vi nødt til, hvis vi skal ændre den mentalitet, der har fået den muslimske verden til at stagnere, mens den øvrige menneskeheds karavane har passeret os og efterladt os i en ynkelig tilstand af tilbageståenhed.«

[…]

Dine kritikere vil sikkert afvise dig som sekulær og sige, at når du ikke er muslim, har du ikke samme ret til at deltage i debatten om reformering af islam. Er du stadig troende muslim?

»At være muslim eller ikke være muslim, det er ikke mit valg. Det er heller ikke andres valg. Det er en kendsgerning. Jeg blev født og opdraget som muslim. Det er en erfaring i mit liv, hvad enten jeg bryder mig om det eller ej. Hvis jeg engang har været kræftpatient og er blevet helbredt, betyder det så, at jeg ikke har ret til at deltage i kampen mod bekæmpelse af kræft. Man kan ikke sige, at jeg ikke længere føler, hvordan det er at være patient, når jeg er blevet helbredt.«

[…]

»I vores lande er religion den eneste kilde til uddannelse, og det er den eneste kilde, som terroristen drikker af, indtil hans tørst bliver slukket. Han er ikke født som terrorist, og han bliver ikke terrorist fra den ene dag til den anden. Den islamiske lære er med til at forme hans ideologi – Det er den lære, der fordrejer hovedet på terroristen og dræber hans menneskelighed. Det er ikke terroristen, der fordrejer den religiøse lære og misforstår den, som nogle uvidende mennesker påstår,« tilføjede hun.

Oploadet Kl. 19:04 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer

3 Comments »

  1. Hun er SEJ! Kanske der er håb endnu for en sejre over islamismen delvist indefra?

    VH
    Jacob A

    Kommentar by Jacob A — 7. maj 2006 @ 20:13

  2. Islam skal besejres indefra eller på en storkrigs slagmarker.
    De eneste der kan reformere Islam er muslimerne selv, gør de det ikke er vi alle på herrens mark, ellere rettere på idiotiens slagmark.

    Hun har nogenlunde ret, udover at være ønske religion for skurke og psykopater har Islam også evnen til at gøre nogle gode mennesker til slette.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 7. maj 2006 @ 23:37

  3. Hun har meget ret, men krigen er nok tabt….desværre

    Check også http://www.obsessionthemovie.com

    Kommentar by Nielsen38 — 23. april 2007 @ 23:13

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper