26. februar 2012

Om Margaret Thatcher: “.. så ganske klart.. at friheden skal være indlejret i en moralsk kulturel kontekst”

Den nye Thatcher– film har flere gode facetter, herunder en kronologisk forankring som sådanne film ofte mangler. Den er selvfølgelig overfladisk, men i en tid hvor politikere gør karriere på at offergøre sine vælgere, er det befriende med et portræt af Maggie, der som en kvindelig udgave af Churchill ikke købte separatfred på fremtidens bekostning. Ansvarligheden starter med dig!

Velvalgte ord fra lektor Søren Hviid-Pedersen i tirsdagens Berlingske Tidende – Vi savner en Thatcher.

“Det borgerlige Danmark ville have godt af en politisk figur som Thatcher, der om nogen slog et slag for et frit konservativt samfund. For det, Thatcher havde, og som vi totalt mangler i det borgerlige Danmark, var visioner og modet til at realisere disse. Hendes visioner var dybt præget af hendes konservative opvækst og den engelske tradition, der hylder frihed og orden. …

Thatchers store fortjeneste var, at hun bragte friheden tilbage som et væsentligt politisk princip, der sidenhen skabte, og stadig skaber, velstand og fremgang for alle. Mange års socialistisk snik-snak om lighed og social retfærdighed, som er frihedens værste fjender, var afløst af frihedens tale. Men hun gjorde også noget andet, nemlig at revitalisere de klassiske victorianske dyder i det engelske samfund såsom flid, sparsommelighed, patriotisme og familieværdier, med understregning af kvindens naturlige plads i hjemmet.

For Thatcher var konservativ og hun så ganske klart og rigtigt, at frihed ikke kan stå alene, men at friheden skal være indlejret i en moralsk kulturel kontekst. Derfor denne betoning af basale moralske traditioner. Noget som ellers var blevet set ned på af datidens engelske socialister.

… er det ikke en sådan Thatcher type vi mangler i det borgerlige Danmark? En der kan nedbryde velfærdsstatens ideologiske fundament og derefter nedbryde velfærdsstaten som en institution. Alt sammen med udgangspunkt i konservativ frihed og konservativ moralsk orden.”

(fra Thatcher, 2012)

Oploadet Kl. 14:13 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/34714/trackback

13 Comments »

  1. Har netop set filmen, i bund og grund er den tro overfor Thatchers livsholdning, så selvom den er meget centreret om hendes ‘demens’ kan den varmt anbefales.
    En scene i filmen er hendes disputs med Labourlederen Michael Foot der fremfører nogle vanvittige påstande om britisk produktivitet i 20 og 30’erne og derpå hævder Thatcher smadrer alt det, fordi hun har et opgør med fagforeningerne. Hun fejede gulv med i argumentationen.
    Foot var berømt, og berygtet for sine halve sandheder og hans andel i nedrustningen af GB før 2. Verdenskrig udelades ofte i beretningen om ham. Under krigen støttede han f.eks. strejker på flyfabrikkerne, ligesom Labour var den største fortaler for ensidig nedrustning helt op til udbruddet af 2. Verdenskrig.
    Foot ligner i skræmmende grad Rød Bloks populistiske sludder, og løben med halve sandheder.
    Jo, vi kunne godt bruge en Thatcher type i DK til at feje gulv med Rød Blok.

    Kommentar by synopsis-olsen — 26. februar 2012 @ 14:51

  2. Hvilken rolle spillede Thatcher i islamiseringen af England?

    Kommentar by Hanzi — 26. februar 2012 @ 15:23

  3. Thatchersk er venstrefløjens absolutte hadefigur, først og fremmest fordi hun mere end nogen anden konservativ politiker siden var solidt funderet i sunde konservative værdier! Hun havde et brutalt men helt nødvendigt opgør med den britiske fagbevægelse, der var ved at kører landet helt i sænk! Da hun kom til var britiske miner og britisk industri helt ødelagt af årtiers offentligt ejerskab. Det er et studie i nyere britisk historie, der mere end noget andet har overbevist mig om at det offentlige eller for den sags skyld fagbevægelsen er helt ude af stand til at drive virksomhed,
    Thatcher gav fagbevægelsen en uppercut og privatiserede de virksomheder der duede og nedlagde resten! Brutalt ja men helt nødvendigt.
    En anden, og på venstrefløjen ekstrem upopulær holdning, var at børn skulle opdrages hjemme af forældrene. Den er nok ikke helt brugbar i dagens danmark,men se jer omkring, hvordan går det med de offentligt opdragede børn vi har nu, hvilke værdier slipper de ud fra de offentlige opdragelsesanstalter med? Det er i alle tilfælde ikke gode, sunde konservative dyder der præger. Hvad med arbejdsomhed, flid, enhver svarer sit, og loyalitet? Men på den anden side er der heller ikke nogen hos det konservative Folkeparti der lever efter de dyder! Lene Espersen foretrækker ferie for arbejde, Henriette Kjærs familie betaler ikke deres regninger, og lever i den grad over evne, endda så meget at manden nu er bag lås og slå.

    Kommentar by Robert R — 26. februar 2012 @ 15:35

  4. Hanzi:
    Altid klogt at se på politikernes holdning til Israel og jøderne for en indikation af ‘begejstringen’ for islamisering. Her er Thatcher utvetydig:
    Thatcher udtalte engang da hun blev spurgt om sin mest betydningsfulde bedrift, at det var en frelse en ung jødisk østrigsk pige ud af Naziøstrig, som familien tog sig af. Altså ikke redde britisk økonomi, Falklandskrigen mv.
    Hun skriver i sine memoirer: “Hun var 17 år, høj, smuk, helt klart fra en familie der klarede sig godt,” Men vigtigst så “fortalte hun os, hvordan det var at være jøde under et anti-semitisk regime. En ting der især gjorde stort indtryk i mit sind: ‘Jøderne, sagde hun, blev sat til at skrubbe gaderne.’”

    I modsætning til Labourpolitikere der var meget forbeholdne overfor jøder og som lagde hindringer i vejen for deres ophold i GB havde Thatcher en helt anderledes holdning “Jeg kan bare ikke forstå anti-semitismen” indrømmede hun. Faktisk fandt hun “nogle af sine nærmeste politiske venner og samarbejdspartnere blandt jøder.”
    Hun skriver videre: “I de 33 år jeg repræsenterede (Finchley), mødte der aldrig en fattig, desperat jøde op til vælgemøderne,” og hun ønskede ofte at Kristne ville “lægge nøje mærke til den jødiske understregning af selvhjælp og accept af det personlige ansvar.”
    I 1986 blev hun den første britiske premierminister der besøgte Israel.

    Sådanne kendsgerninger er nok en del af grunden for venstrefløjens indædte had til Jernladyen.

    Kommentar by synopsis-olsen — 26. februar 2012 @ 16:26

  5. Så længe det lykkes at promovere demokratiet som verdens ypperste svar på retfærdighed og godhed vil der foregå ubeskrivelige overgreb på mennesker og dyr.

    Kommentar by Svend — 26. februar 2012 @ 17:24

  6. @Svend
    Kæreste Svend.
    Tror det var Churchill som udtalte:
    Af alle styreformer er demokrati den mindst ringe, -eller sådan noget.
    Det ville selvfølgelig være dejligt, hvis man kunne slippe for alt det røde kommunistsvineri, men at afskaffe demokrati ville være en stor fejl.

    Kommentar by Neuhammer — 26. februar 2012 @ 20:31

  7. DSU-formand: Der er stadig god grund til at hade jernladyen

    http://politiken.dk/debat/profiler/hummelgaard/ECE1548494/der-er-stadig-god-grund-til-at-hade-jernladyen/

    Kommentar by BE — 26. februar 2012 @ 21:39

  8. Tak BE. Hvis man har nerver til at læse Hummelgårds udgydelser som er fyldt med halve sandheder lig Michael Foot, så skal man ikke læse kommentarerne til den unge betonsocialdemokratkommunists indlæg. Magen til perfid had og foragt er dog mageløst.
    Da et valgt medlem af det britiske Parlament afslørede at han ville ønske han havde mulighed for at gå tilbage i tiden og myrde den tidligere ) premierminister, da skulle man mene at medlemmerne i hans eget parti omgående ville fordømme ham, og at han ville blive smidt ud af partiet.

    Men da Labour medlem af Parlamentet John McDonnell sagde det for et par måneder siden til et publikum bestående af fagforeningsmedlemmer blev han mødt med, ikke forargelse eller foragt, men med en gevaldig applaus. Der kom ingen reaktion fa Labours ledelse.

    Læs evt. denne artikel om had på venstrefløjen:
    http://synopsis-olsen.blogspot.com/2010/11/hadet-til-thatcher-pa-venstrefljen-er.html

    Jovist den ‘kære’ Hummelgaard er godt på vej retorisk set.

    Kommentar by synopsis-olsen — 26. februar 2012 @ 22:47

  9. “Neuhammer” Der kommer en dag hvor demokratiet, bliver afskaffet, om end i en kortere periode. Det må vi se i øjnene. !!
    Demokratiet kommer først igen, når Koranen og Islam samt disse der dyrker dette Satan’s værk er ude af danmark.
    Danmark er ikke en retstat sålænge disse ting befinder sig her.
    SE §67 i grundloven.
    Det ville sgu være dejligt, at få det overstået.

    Kommentar by Charles Nielsen — 26. februar 2012 @ 23:15

  10. Mogens Glistrup var en mand af hendes kaliber. Eller retttere; hun var en person af Glistrups kaliber. Desværre mener den største del af den danske befolkning, at personlig frihed er noget staten skal forsyne os med gennem skatteopkrævninger. Hvad pokker sker der dog i folks hoveder?

    Kommentar by Nielsen — 27. februar 2012 @ 00:49

  11. –> synopsis-olsen

    Den oprindelige synd var filosemitismen (sygelig kærlighed til Jøder), som er xenofiliens moder (sygelig kærlighed til det fremmede). Efter filosemitismen fik et opsving efter Anden Verdenskrig, fik vi takket være Jøder og filosemitter den muslimske indvandring, og de fleste af dem som før var filosemitter, fulgte den naturlige udvikling, og blev til xenofile muslimelskere. Nu forsøger de tilbageværende filosemitter, eller helt friske “ny-filosemitter” som synopsis-olsen, så at vende og dreje og historien og slår alle mulige og umulige knuder på sig selv, så filosemitterne kan komme til at fremstår som de fædrelandskærlige der vil beskytte os mod de onde fremmede.

    Hele udviklingen startede ved forherligelsen af Jøder og det jødiske, og mange, deriblandt synopis-olsen er ikke kommet et skridt videre. En dansk fædrelandskærlig filosemit er en contradictio in terminis. Det er en person som “wants to eat his cake and have it too”, eller på dansk; forsøger at blæse samtidigt med at have mel i munden.

    For en illustration de seneste og stadigvæk frækkere direkte semitiske angreb på Kristenheden og det vestlige / nordiske samfund, behøver man blot læse de seneste tre artikler på Balder Blog. De to af dem handler om det jødisk/zionistiske Simon Wiesenthal Center, hvis to ledende rabbinere uden videre omsvøb kræver at Islands radiofoni dropper en række salmer skrevet for 400 år siden af den islandske nationaldigter Hallgrímur Pétursson.

    Mens de filosemitiske xenofile har travlt med at beskytte retten til at trykke muhammedtegninger og rundelhunde, gnaver de indflydelsesrige jødiske lobbyer sig helt ind til marven på Kristendommen og de kristne folkeslag, uden den mindste modstand fra de samme kredse der kaster sig op som de store forkæmpere for ytringsfriheden når det gælder Robert Redeker, Elisabeth Sabbadisch Wulf, Hirsi Ali, Lars Hedegaard, Jesper Langballe, og så videre og så videre.

    Mens muhammedanerne brænder flag af og råber i gaderne, sidder Jøderne stille og roligt uhindret og skriver de love efter hvilke hvide kulturkristne bliver dømt for at fornærme Muslimerne.

    Hele mulitikulti-problemet er en forstsættelse af Jødeproblemet. Dette er ikke en påstand, men et meget veldokumenteret faktum, lige som det faktum at for Jøderne er de hvide kristne / kulturkristne de allerstørste fjender, og det gælder lige fra starten af. Hvor Muslimerne mest taler om “vantro” i forbindelse med bekæmpelse af fjenden, sætter Jøderne direkte navn på de Kristne som deres foretrukne hadeobjekt i deres religiøse skrifter, og gennem i tusindvis af udsagn som bekræfter dette verdensbillede.

    Jøder har for nogle dage siden sågar startet deres eget “EU-spejl-kabinet”; 120 Jøder fra forskellige europæiske lande har tilkæmpet sig lokaler i EU-bygninger, hvor de nu har oprettet deres eget etnocentriske ministerium så tæt på magtens centrum, at de blot behøver at gå ud for at trække noget kaffe i automaten for at kunne støde ind i nogle af EUs mest magtfulde statsmænd. Og det er ikke lobbyarbejde for at forsvare EDL/DDLs ret til at demonstrere i Århus lørdag den 31 marts man skal regne med derfra, uanset hvor filosemtisk og Israelvenlig denne forening måtte være.

    Her om det seneste grove jødiske angreb på et suverænt og kristent land:

    Simon Wiesenthal Center kræver 400 år gammel ‘antisemitisk’ Islandsk Påskesalme censureret

    Jøder vil forbyde Islandsk Salme – Wiesenthal-Centerets brev til radio-tv-direktør Páll Magnússon

    Den filosemtiske katolik (der har en jødisk far) Michael Coren beskylder Jøder for antikristen propaganda:

    TV-vært Michael Coren i ophidset religiøst opgør med rabbiner Shmuley Boteach

    Kommentar by Balder — 27. februar 2012 @ 11:29

  12. Der er jo ikke skyggen af tvivl om, at demokratiet har bragt os til det sted i sumpen, hvor vi nu står. Det var til at forudse, selv for de mest fattesvage, og alligevel er vi her nu.

    Så er der vel ikke så meget tilbage – Er der?

    Kommentar by Svend — 27. februar 2012 @ 18:16

  13. Nu skal man ikke glemme at Thatcher privatiserede store dele af de britiske samfund af rene ideologiske årsager og med svingende resultater til følge. At noget er privat, gør det ikke automatisk hverken bedre eller billigere.

    For mig er det ikke anderledes end når de røde gør det samme, men med modsat fortegn.

    I sin privatiseringsiver svigtede Thatcher efter min mening den pragmatiske konservative verdensanskuelse.

    Kommentar by Tolder — 28. februar 2012 @ 13:54

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper