4. marts 2012
Sidste lørdag demonstreredes der i adskillige storbyer imod ACTA (Anti-Counterfeiting Trade Agreement), og ligesom den yderste venstrefløj var toneangivende i Piratgruppen, så havde demonstrationen i København også et stærkt venstreradikalt islæt. Man kan sige, at hvor Occupy-bevægelsen bekæmpede kapitalismen med kritik af banksystemet, så går Stop ACTA og Anonymous-grupperne mere sløret til værks med spiselige slagord rettet mod overvågningssamfundet. Overalt sås anonymiserende Guy Fawkes-masker.

(Anonymous & Guy Fawkes demonstrerer imod ACTA, København, 25. februar 2012; Youtube)
Guy Fawkes er et mærkeligt symbol at bruge, for som Espen Fyhrie skriver i Information, så forsøgte Fawkes i begyndelse af 1600-tallet at “dræbe samtlige medlemmer af det dengang eneste ’folkevalgte’ parlament i den vestlige verden… Målet, at skaffe sig af med én diktator for at indsætte en anden”. Trods brug af Fawkes-masken, så er det ikke til at finde et eneste eksempel på kritisk omtale af Anonymous i de danske medier.
Artiklen på DR Online er helt støvsuget for værdiladede ord, og talsmanden for gruppen kan uanfægtet præsentere sig selv som folkets talerør, bekymrede borgere, så at sige. På hans Twitterprofil, er seneste kommentar fra en revolutionær socialist, der for et par år siden var talsmand for ‘Borgerinitiativet’ Kirkeasyl. Det er ikke overraskende samme blokvogn der anvendes for de to grupper – den overmalede Fiat Ducato 14, der så sent som i onsdags kunne ses ved demonstrationen på 5-årsdagen for Ungdomshusets rydning, lige bagved en Antifascistisk Aktion-banner.
Det siger sig selv, at ikke alle demonstrerende tilhører den yderste venstrefløj, men hvis medierne havde anvendt samme ‘associationsdiskurs’ som de anvender mod højrefløjen – mod Occupy, Anonymous og Stop Acta, så ville de fremstå som alt andet end folkelige frihedskæmpere.
Fænomenet har mig bekendt ikke været omtalt i de danske medier endnu, men en højreorienteret pendant til Anonymous kunne være tyske ‘Die Unsterblichen’ (De Udødelige), der via kortvarige uanmeldte demonstrationer i tyske storbyer stilfærdigt markerer sin modstand mod multikultur iført hvide anonymiserende masker. De tyske medier er hurtigt ude med ‘rechtsradikal’ og neo-nazismus’-etiketten, men der er mange på gaden, og de er næppe alle ekstremister. Fredelige anonyme fakkel-demonstranter er svære at sætte i bås, så er det nemmere med lovligt anmeldte demonstrationer, hvor kun nazi-skins i flyverjakke tør møde op og udsætte sig selv for militante venstreekstremisters moddemonstration.
På Spiegel TV kan man i et absurd indslag, se hvorledes en navngiven nationalsocialist taler mod befolknings- udskiftningen “getarnt als Bürger” (maskeret som borger). Han gøres så synonym med Die Unsterblichen, og hermed slutter ringen. De kritiserer måske nok multikultur, men tag ikke fejl – de er nazister.

(Die Unsterblichen, et sted i Tyskland, 2011; Werde-unsterblichen.info)
“Besorg Dir einfach eine Maske, wie Du sie auf den Bildern und dem Video auf dieser Seite siehst. Denk Dir eine lustige, beeindruckende, vielleicht nie da gewesene Aktion aus und setz sie einfach in die Tat um! Erzähl Deinen Freunden von uns und beziehe sie mit ein!”
The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/34954/trackback
14 kommentarer »
RSS feed til kommentarer til dette indlæg.
Skriv en kommentar
Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>









Jeg er så træt af dominerende venstreorienterede medier…
Kommentar by Frank P — 4. marts 2012 @ 18:26
De fleste af dem er totalt historieløse og har ingen viden om Guy Fawks i et historisk perspektiv, referencen til masken er fra filmen “V for Vendetta” for at forstå deres narrativ er man nødt til at have set den film. Personligt mener jeg de er på vildspor, men deres symbolik refererer ikke den historiske Guy Fawlks.
Kommentar by En Mand — 4. marts 2012 @ 19:14
Pointen er ikke at de vil myrde politikere, men at de har carte blanche i medierne.
Kommentar by Kim Møller — 4. marts 2012 @ 19:34
I V for Vendetta har manden ikke det store program. Han lader til at smadre for ødelæggelsens skyld. Ren nihilisme.
Angående Die Unsterblichen, så er der ikke den store tvivl om, at de er antidemokrater – det siger hjemmeside og transparenter selv. Om det så er lig nazister er straks et større spørgsmål. Tyskland har en lang tradition for ikke-nazistisk demokrati-had. På begge fløje.
Kommentar by Henrik — 4. marts 2012 @ 20:54
Tyskland har en lang tradition for ikke-nazistisk demokrati-had.
Med masser af venner og forbindelser i Tyskland tenderer jeg mod at være enig – det hjalp ikke på min respekt, at venstrefløjen overfaldt et arrangement om forfulgte kristne i Stuttgart 3. juni sidste år…
Et eller andet sted har tyskerne svært ved at holde den svære demokratiske disciplin, når tingene bliver for hårde. Det er i øvrigt endnu en grund til at Tyskland ikke skal forgælde sig for grækernes skyld.
Kommentar by Henrik R Clausen — 4. marts 2012 @ 21:33
I øvrigt kan den såkaldte ‘venstrefløj’ findes fælles fodslag med den såkaldte ‘højrefløj’ omkring ACTA og lignende sager. Liberalister står godt fast på at afvise overvågning af borgerne, og Mises Institute har en kort og kontant holdning til Ophavsret: Det er noget skidt, der bør afskaffes. Det ville nu være godt, hvis Anonymous kunne formulere nogle klare mål, men det kan være, det kommer.
Hvad angår journalister er de fleste for inkompetente til at bore i svaghederne.
Kommentar by Henrik R Clausen — 4. marts 2012 @ 22:22
Enig med Frank P, der skriver: Jeg er så træt af dominerende venstreorienterede medier…
Hvorfor har vi dem egentlig?
Hvis vi stoppede de statsejede medier imorgen, ville få et mere politisk balanceret mediebillede i Danmark. Det ville markedet sørge for.
De statsejde medier er socialisternes talerør og socialisterne tvinger altid folk til at betale ved kasse 1 for deres proaganda. Det er deres simple filosofi: Tænk ligesom mig. Vi tager dine penge og så du får du tæsk, hvis du klager over det!
Kommentar by anti-marx anno dazumal — 5. marts 2012 @ 00:10
Det er jo de sædvanlige socialkommucistiske envejssocialister, som vil have hele slikbutikken og ditto legetøjsbutikken uden, at betale så meget som én øre for det. Men det har jo desværre også smittet så mange andre, for de tror jo efterhånden, at andre og deres hårde slid, kun er til for lige præcis deres egen skyld.
Så den dag hvor alle kopipiraterne, begynder, at lægge ALLE deres bankkoder o. lign. ud på nettet, så alle frit kan disponere over kontiindholdet, så vil de gå fra, at være Giv-mig-ellers-så!!! envejssocialister, til kun, at være socialister. Og hvis de så samtidig lægger deres adresser ud på nettet, og inviterer alt og alle til, at komme og forsyne sig med hvad de nu lyster, hjemme hos dem selv, så ville de måske få en lille smule respekt fra min side af.
Kommentar by anonym — 5. marts 2012 @ 05:27
Vi er gået fra en tradition med generel kritisk journalistik, til en tilstand med selektiv kritisk journalistik. Problemet er efter min mening, at venstreorienterede generelt mener at de besidder universelt korrekte meninger og værdier, hvilket ganske naturligt medfører at man ikke stiller kritiske spørgsmål til disse. I og med at størstedelen af journaliststanden er venstreorienterede, får man den selektive kritiske journalistik.
Iøvrigt var den en konservativ minister der i den sædvanlige borgerlige rolle som USA’s logrende skødehund mere eller mindre ukritisk førte Danmark ind i ACTA. Danske politikere og retsvæsen lefler i den grad for USA’s underholdningsindustri, men omvendt hører klovne jo også til i denne branche.
Kommentar by Boo — 5. marts 2012 @ 12:30
I filmen V for Vendetta kæmper han jo netop imod overvågningssamfundet – som har taget alt fra ham.
Jeg synes ikke, at du har ret i din antagelse om, at det hovedsagligt har været venstreorienterede, der har været på gaden. Flere markeds-anarkister var på gaden. Derudover, så tror jeg næppe, at de forskellige computernørder, der var med til demostrationen, at de har et bestemt tilhørsforhold til venstrefløjen.
Blot fordi at medierne drejer andre historier, så behøver de vel ikke (mis)dreje denne historie…. Blot fordi at de forvrider andre?
Ikke et særligt sagligt indlæg fra dig, Kim.
Kommentar by Jesper — 5. marts 2012 @ 23:25
> Jesper
Jeg forholder mig udelukkende til medie dækningen. Understreger netop at ikke alle er venstreorienterede.
Kommentar by Kim Møller — 5. marts 2012 @ 23:40
Humoristiskt ur dessa vänster demonstrationer.
http://youtu.be/MWfGKt0aZLI
Kommentar by Hagbard Handfaste — 6. marts 2012 @ 07:20
Dette er lidt off-topic, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at kende ophavet til den Youtubevideo der linkes til her i indlægget. Jeg er i gang med at analysere videoen til en skriftlig opgave, og er blevet virkelig nysgerrig i forhold til at finde ud af hvem der har klippet og lagt musik på.
Jeg kan godt se at det er SvenHenning2012 der har lagt den på Youtube, men der henvises til “som set på Uriasposten” (altså Youtube kanalen)
Håber ‘nogen’ kan hjælpe mig
Kommentar by Frøken Astorp — 1. april 2012 @ 15:53
> Frøken A.
Som set på Uriasposten betyder blot, at jeg har linket til videoen som en anden har lagt op. Sven Henning… må være til at finde. Skriv evt. direkte til ham i kommentarfeltet til video.
Vh. Kim, Uriasposten
Kommentar by Kim Møller — 1. april 2012 @ 16:39