29. maj 2006

P1: Eks-autonome Mikkel Thorup vil ikke sætte lighedstegn mellem Fogh og nazister

Eks-autonome Mikkel Thorup siger det helt rigtige, og får derfor ofte taletid på P1. I senste udgave af Eksistens fremlagde han atter engang sit phd-projekt, denne gang over hele 43 minutter, der i sagens natur blev et frontalangreb på den sunde kulturchauvinisme til fordel for en luftig kulturrelativisme.

Programomtalen:

Til forsvar for fjendskabet

Medvirkende: Mikkel Thorup

Vi er de gode. Vi elsker fred og frihed. Vi har ingen fjender. Vi lever i et ikke-voldeligt samfund og er nået til et stadie, hvor politik ikke længere handler om konflikter. Nu handler det om fælles løsninger.

Dén selvforståelse er ifølge idéhistoriker Mikkel Thorup udbredt i vores del af verden, i de liberale samfund. Men den passer bare ikke med virkeligheden.

Det er tesen i Mikkel Thorups ph.d.-afhandling “Til forsvar for fjendskabet – kritik af liberal globalisme”, som han netop har forsvaret. Her forsøger han at vise, at ideen om det voldsfrie og fjendeløse samfund er en illusion. Og han peger samtidig på, at netop denne illusion er en vigtig drivkraft i selve skabelsen af fjender og udøvelsen af vold i de liberale samfund.

Her blot nogle smagsprøver:

“Det som vi i stigende grad har set, ikke mindst i de seneste år, det er at demokrati er blevet det eneste legitimeringskriterie i international politik. Det betyder at alle ikke-demokratiske stater bliver forstået som moralsk underlødige, eller som totalitære, eller som barbariske…”

Når liberalismen påstår vi repræsenterer et universelt gode – vi har nogle værdier som bør være universelt applicerebart, det bør gælde for alle mennesker til alle tider… Så bliver alle dem der ikke udtrykker det universelle, de bliver til en form for fjender… Det bliver fjender som du i en vis forstand, har en forpligtigelse til at bekæmpe.”

“… i den anden ekstreme har vi naziudryddelsen af jøderne, som er en helt – ikke for at sætte lighedstegn mellem Anders Fogh Rasmussen og nazister selvfølgelig, men bare for at sige at i den moralske delegitimering af ens fjende…”

“… det er på forhånd konstrueret sådan, at vi vil vinde debatten, og det er klart at de ikke ønsker at gå ind på de præmisser, men vi ser deres afvisning af dialogen som en afvisning af dialogen som sådan – ok, når de vil krigen såh, så bliver vi nødt til at opruste også. Det er lidt meget det vi ser, som en udløber af Muhammed-krisen…”

“Vi giver indtryk af dialog, men dialogen skal foregå i så høj grad på vores præmisser, at der ikke er nogen dialog muligt. Dialog kræver, ikke at vi forstår, men at vi respekterer at andre har den samme fasthed og samme legitimitet for deres værdier og standpunkter som vi har. Det har vi ikke været villig til at acceptere…”

“Det rum vi tidligere havde at diskutere i… det som bliver stadig mindre, nemlig suverænitetssystemet, hvor stater snakker med hinanden om diplomati og international ret, i stadig stigende grad vil blive undermineret af en ny moralsk, eller civilisatorisk eller religiøs diskurs, hvor man grupperer folk efter deres demokratiske standarder, efter deres religiøse overbevisning eller hvad det kan være, snarere end anerkende dem…”

“… Graden af tolerance overfor folk der ikke er demokrater både herhjemme og i andre lande bliver stadig mindre…”

“… i en konfliktuel relations med staten, kapitalisterne med arbejderne eller hvad det kan være, bliver i stadig stigende grad udsat for repression af forskellig art, og bliver stødt udenfor. Måske vi ikke ser det så meget i vores hjemlige andedam, men vi ser det meget tydeligt når vi kommer til international politik, og særlig i de her år, hvor vi ser en omsættelse af, oversættelse eller transformation af nogle fjendskabsrelationer fra nogle politisk håndterbare institutionaliserede former til nogle mere uinstitutionaliserede, mere brutale, mere aggressive former, og det man skal huske på, eller som er tesen bag det hele her, det er at fjendskabet ikke forsvinder. Når vi institutionaliserer det i nogle former, så finder det nogle andre kanaler, og man kan sige, en af de historiske kanaler vi har fået har været kolonialis/imperialisme-projektet, hvor man har udskibet en masse aggresivitet og en masse galninge, kriminelle af statslig og ikke-statslig art, som har fået lov til at udfolde sig uden for Europa, så man kan sige at pacificeringen af Europa, af relationerne mellem de europæiske lande, de i vid udstrækning er blevet betalt af ikke-europæere, for de har fået alle krigene, og alle galningene de har taget ned, alle eventyrerne, alle dem der havde lyst til at plyndre og voldtage og myrde sig vej igennem livet, de kunne ligesom tage udenfor Europa og gøre det. Det er ligesom det der har været mit projekt…

“… Genkomsten af ulighed i relationer mellem folk er en af de ting som vi ser som en medfølgende effekt af oplysningen [Oplysningstiden, Kim]. Jo mere oplyst vi bliver, jo mere kritisk bliver vi overfor folk der ikke vælger vores form for oplysning… Jo mere demokratiske vi bliver… jo mere afviser vi ikke-demokratiske normer, ikke-demokratiske standarder og stater, folkeslag etc. Så der er en medfølgende intolerance indbygget i det her system… Det er vigtigt at forstå vi ikke altid har ret, og det at vi føler vi har ret, også skaber en række konflikter…”

Jeg er selv lidt skeptisk overfor ideen om det universelle, universalismen, fordi det ofte dækker over en beskrivelse af ens egen partikularitet… Vi bliver nødt til hele tiden at udøve en form for selvkritik som samfund…”

“Jeg vil meget nødigt give sådan nogle politiske programforskrifter…”

… jeg er bare meget skeptisk… for afvisningen af at det er muligt at leve et godt liv uden liberalismen. I stigende grad er der kommet den overbevisning at man kun kan leve et godt liv hvis man lever i et liberalt samfund. Dels har vi mennesker levet fine liv før liberalismen, muligvis kan vi leve gode liv efter liberalismen, men de lever også gode liv i ikke-liberale samfund. Og jeg er mere interesseret i at skabe en global sameksistens end skabe en egentlig demokratisering, fordi den globale demokratisering højst sandsynlig ikke vil lykkedes, for mange mennesker ønsker ikke at leve i et liberalt demokrati, og dem bliver vi nødt til at respektere.”

Konsekvensløs liberalisme-bashing, abstrakt kulturrelativisme, direkte fra Antonio Gramsci til en underlig symbiose mellem Samuel P. Huntington og Jørgen Bæk Simonsen. Marxisme på nye flasker – opskriften på kulturel undergang.

13 Comments »

  1. Ikke kulturel undergang, Kim, men frihedens og velstandens undergang.

    Kommentar by Johan Espersen — 29. maj 2006 @ 23:51

  2. “Ikke kulturel undergang, Kim, men frihedens og velstandens undergang.”

    Øhh NEJ. Men interessant at Thorup taler i 40 minutter om kulturernes forskellighed, uden at nævne kultur med et ord. Verden har bestemt brug for vestlig kulturchauvinisme. Det lyder grimt, men alternativet er langt værre.

    Kommentar by Kim Møller — 30. maj 2006 @ 00:03

  3. Jeg er glad for Kims opsumering, for jeg forstår faktisk ikke meget af det han siger. Kulturchauvinisme eller kulturimperialisme. Hm! det lyder jo ikke så godt, men jeg ved godt hvor Kim vil hen, men kan vi ikke kalde det noget andet. Jeg kan lidt kendskab til Japan. De har demokrati og super liberalisme, ga, gak liberalisme og det går slet ikke. Alt er næsten tilladt, men der er nogle mekanismer, som holder det i skak. Det er et meget lukket og selvfedt samfund, som ikke interesserer sig for resten af verden. De interesserer sig for Vestens finkultur og videnskab, men vores humanistiske eller kritiske modernisme interesserer dem ikke en pind. Abstrakt tænkning nul, konkret tænkning ja. De har ingen indvandreproblemer, for de har ingen muslimer. Dem ved de, at man ikke skal lukke ind. Men helhedsindtrykket er en kultiveret børnehave. De har alle gået i flinkeskolen og behøver ikke vores kultur. Jeg er kommet lidt lang væk, men det var det ord vestlig kulturchauvinisme, som fik mig til mene, at det har japanerne ikke brug for. De er også ligeglade for de har deres egen kulturchauvinisme.

    Kommentar by Tim Pallis — 30. maj 2006 @ 05:13

  4. “Jeg er selv lidt skeptisk overfor ideen om det universelle, universalismen, fordi det ofte dækker over en beskrivelse af ens egen partikularitet… Vi bliver nødt til hele tiden at udøve en form for selvkritik som samfund…”

    Er det en kritik af menneskerettighederne og en anderkendelse af Søren Krarup?

    Kommentar by Peter — 30. maj 2006 @ 09:35

  5. “Når vi institutionaliserer det i nogle former, så finder det nogle andre kanaler, og man kan sige, en af de historiske kanaler vi har fået har været kolonialis/imperialisme-projektet, hvor man har udskibet en masse aggresivitet og en masse galninge, kriminelle af statslig og ikke-statslig art, som har fået lov til at udfolde sig uden for Europa, så man kan sige at pacificeringen af Europa, af relationerne mellem de europæiske lande, de i vid udstrækning er blevet betalt af ikke-europæere, for de har fået alle krigene, og alle galningene de har taget ned, alle eventyrerne, alle dem der havde lyst til at plyndre og voldtage og myrde sig vej igennem livet, de kunne ligesom tage udenfor Europa og gøre det. Det er ligesom det der har været mit projekt…”

    Det var da lissom en rigtig spændende hypotese, du har der, Mik. Vi har fred mellem de europæiske lande, fordi vi har udskibet de aggressive galninge og eventyrerne…
    Vi er ellers nogen, der lissom har indtryk af, at der er aggressive, selvhadende galninge nok tilbage i Europa. Vi har endda lissom importeret en masse til dem, vi havde. Hvis du ikke tror mig, kan du prøve lissom at læse avisen, tage i byen lørdag aften eller bare lytte til dig selv.

    Er du i øvrigt ikke bange for at give dine fjender gode idéer, når du lissom fremstiller udskibning af uønskede elementer som en succesfuld måde at få fred på?!?

    “Jeg er selv lidt skeptisk overfor ideen om det universelle, universalismen, fordi det ofte dækker over en beskrivelse af ens egen partikularitet”

    Ja, med universalismen er det svært lissom at komme til at hade sin egen kultur sådan rigtig.. lissom.. radikalt lissom…

    Kommentar by NAN — 30. maj 2006 @ 09:43

  6. –> 5/6

    Abstraktionsniveuet er helt i top. Kulturel selvkritik er fint, men problemet for den vestlige verden idag er jo ikke manglende på selvkritik – men for meget af det.

    Hvis en dansk soldat råber for højt af en formodet irakisk terrorist, så skaber det flere overskrifter end hvis sidstnævnte skærer hovedet af en soldat foran et videokamera mens han citerer Koranvers.

    Thorup vil have menneskerettigheder uden kulturchauvisnisme. Den findes ikke, med mindre han vil integrere shariaen i de vestlige frihedsidealer. Han er klart politisk, hvad han da også indirekte kom til at røbe:

    Når vi institutionaliserer det i nogle former, så finder det nogle andre kanaler, og man kan sige, en af de historiske kanaler vi har fået har været kolonialis/imperialisme-projektet, hvor man har udskibet en masse aggresivitet og en masse galninge, kriminelle af statslig og ikke-statslig art, som har fået lov til at udfolde sig uden for Europa, så man kan sige at pacificeringen af Europa, af relationerne mellem de europæiske lande, de i vid udstrækning er blevet betalt af ikke-europæere, for de har fået alle krigene, og alle galningene de har taget ned, alle eventyrerne, alle dem der havde lyst til at plyndre og voldtage og myrde sig vej igennem livet, de kunne ligesom tage udenfor Europa og gøre det. Det er ligesom det der har været mit projekt…“

    Godt han er idehistoriker, den var næppe gået som historiker, der opererer med et analyse-hæmmende begreb kaldet hermeneutik.

    Kommentar by Kim Møller — 30. maj 2006 @ 10:16

  7. Kim: “Kulturel selvkritik er fint, men problemet for den vestlige verden idag er jo ikke manglende på selvkritik – men for meget af det.”

    Strengt taget kan man vel ikke få for meget selvkritik. Mikkel Thorup leverer ikke kulturel selvkritik men ideologisk propaganda forklædt som selvkritik. Han vil af med de vestlige, liberale frie samfund for at erstatte dem med et utopia (af uvis karakter). Han kritiserer ikke for at forbedre men for at ødelægge. Det gamle skal ødelægges for at noget helt nyt kan bygges op ved hjælp af de “ædle vilde” ikke-europæere. Kulturel selvkritik er godt. Kulturelt selvhad skal afsløres, konfronteres og afvises. Det er den vestlige verden for øvrigt rigtig dårlig til.

    Tak for din dokumentation, Kim

    Kommentar by NAN — 30. maj 2006 @ 10:46

  8. –> 7

    “Strengt taget kan man vel ikke få for meget selvkritik.”

    Jeg forstår godt dit argumentet, men jeg henførte udsagnet til Verden anno 2006 – det var ikke en overordnet akademisk morale.

    Der er ikke meget i Allan Blooms mesterværk ‘Historien om Vestens endeligt…’ jeg ikke kan give ham ret i.

    “Åbenhed – og den relativisme, der gør den til det eneste troværdige standpunkt i forhold til diverse udgaver af sandheden og til forskellige måder at leve på og forskellige slags mennesker – er vor tids største indsigt. Den, der tror på noget bestemt, er den virkelige fare. Studiet af historie, og kultur formidler den viden, at hele verden var vanvittig i fortiden, at mennesker altid troede, de havde ret, og at det førte til krige, forfølgelser, slaveri, xenofobi, racisme og chauvinisme. Det gælder ikke om at få rettet sine fejltagelser, så man virkelig får ret; men snarere om at tro, at man overhovedet ikke har ret. (s. 12f)

    Vi skal ikke være etnocentriske, med et antropologisk udtryk, som egentligt siger mere om betydningen af åbenhed. Vi skal ikke tro, vores måde at gøre tingene på er bedre end andres. Hensigten er ikke så meget at lære de studerende om andre tider og steder som at få dem til at indse, at deres livsform bare er et tilfældigt udslag af den tid de lever i og det land, de bor i. De har ingen grund til at tro, at de er bedre end andre, hverken som enkeltpersoner eller kollektivt, som en nation. John Rawls er næsten en parodi på denne tendens. Han bruger flere hundrede sider på at overbevise folk om det og til at foreslå en styreform, der kunne tvinge dem til ikke at se ned på andre. I ‘A Theory of Justice’ skriver han, at fysikeren eller forfatteren ikke bør rynke på næsten af én, der bruger sit liv på at tælle græsstrå eller på en hvilken som helst anden fjollet eller direkte dårlig måde. Man burde hellere rose ham, for alle mennesker har behov for at blive rost af andre, ikke kun af sig selv. Ikke-diskrimination bliver derfor et moralsk bud, fordi det er det modsatte af diskrimination. Dette pjat vil bevirke, at man ikke må søge den almenmenneskelige godhed og beundre den, når man finder den – for gør man det, har man også fundet det modsatte, nemlig det dårlige, og beundring for det gode vil indebære foragt for det dårlige. Instinkt og intellekt skal holdes i ave af uddannelse. Den naturlige sjæl skal erstattes med en kunstig.” (s. 17)

    “Åbenhed var engang den dyd, der skulle hjælpe os til at finde det gode ved fornuftens brug. Nu betyder det at godtage alt og benægte fornuftens magt. Den uindskrænkede og tankeløse leflen for åbenhed, uden erkendelse af det nedarvede politiske, sociale eller kulturelle problem, der kommer af at betragte åbenhed som naturens mål, har gjort åbenhed meningsløs. Kulturrelativisme ødelægger både éns eget og godheden. (s. 26)

    “Kultur betyder både krig mod kaos og krig mod andre kulturer. Selve begrebet kultur har en værdi indbygget: Mennesket har brug for kultur og må gøre noget for at skabe og vedligeholde kulturer. Der er ingen plads til et teoretisk menneske. For at leve og have et indre liv må mennesket have værdier og engagere sig. Derfor må en kulturrelativist bekymre sig mere om kultur end om sandheden og kæmpe for kulturen, selv om han godt ved, at den ikke er sandheden. Dette er nok umuligt, og Nietzsche kæmpede med problemet hele livet, måske uden at finde en ordentlig løsning. Men han vidste, at den videnskabelige synsvinkel er dræbende for kulturen, og at den gængse politiske eller moralske kulturrelativist er dømt kulturløs. I modsætning til almindelig relativisme lærer kulturrelativismen os et behov for at tro – mens den samtidig underminerer troen. “ (s. 192f)

    “Alt i alt blev den sofistikerede marxisme til en kulturel kritik af livet i de vestlige demokratier.” (s. 216)

    “Der er altid argumenter. Nazierne havde dem, kommunisterne har dem. Tyve og sutter har dem. Måske findes der folk, der ikke føler trang til at forsvare sig selv, men så må de enten være vagabonder eller filosoffer. Men disse ord er ikke begrundelser, og det var de heller ikke tænkt som. Tværtimod blev de dannet for at vise, at vores dybe, menneskelige behov for at vide hvad vi gør og for at være gode, ikke kan opfyldes. Men ved et mirakel blev netop disse termer vores berettigelse: Nihilisme som moralisme. Det er ikke det umoralske ved relativismen, der ryster mig. Det, der forbløffer og deprimerer, er den dogmatisme, hvormed vi accepterer en sådan relativisme, og vores sorgløse ligegyldighed over for, hvad den betyder for vore liv. (s. 229f)

    Kommentar by Kim Møller — 30. maj 2006 @ 11:08

  9. Er det The Closing of the American Mind, ubehjælpsomt oversat til Vestens Intellektuelle Forfald, du hentyder til?
    Den kan bestemt anbefales.

    Kommentar by NAN — 30. maj 2006 @ 11:38

  10. –> 9

    Læste den på dansk for et par år siden, men har faktisk lige bestilt den på engelsk. Føler min bogreol kræver det.

    Kommentar by Kim Møller — 30. maj 2006 @ 11:45

  11. Citat
    Jo mere oplyst vi bliver, jo mere kritisk bliver vi overfor folk der ikke vælger vores form for oplysning… Jo mere demokratiske vi bliver… jo mere afviser vi ikke-demokratiske normer, ikke-demokratiske standarder og stater, folkeslag etc. Så der er en medfølgende intolerance indbygget i det her system…
    Citat slut

    OK,
    Jo mere vi besøger månen, jo mere afviser vi dem der tror den er lavet af en grøn ost.
    Jo mere vi opdager at sygdomme skyldes mikrober, jo mere afviser vi dem der tror det er Guds straf.
    Jo mere vi sejler rundt om jorden og opdager at den er rund, jo m ere afviser vi dem der påstår den er flad.

    Hvad er der galt i at blive klogere, og tage de deraf følgende konsekvenser ? Alt andet ville da være dumt. Lige nu ser det ud som om demokratiet og (en vis grad af) liberalisme giver bedre leveforhold for alle, end der hvor man tror at en 1400 år gammel bog giver løsningen på nutidens problemer. Da vi opgav bibelen som svaret på alting (pudsigt nok da den var omkring 1400 år gammel) løb det vestlige samfundsystem fra det muslimske, der ellers havde været meget godt med. Hvorfor skal vi så se op til dem der tror på ‘bogen med alle svarene’ ? I ytringsfrihedens hellige navn vil jeg da fortælle dem, at jeg mener at kunne bevise at de ikke har ret, og jeg vil langt fra føle mig skyldig i noget som helst endsige vise dem respekt. Jeg vil acceptere at de er her sammen med os andre her på jorden, men jeg mener de tager fejl.

    Kommentar by Peter Krogsten — 30. maj 2006 @ 11:48

  12. Det er klart at Thorups diskurs er kritisk overfor demokrati.

    Som venstrefløjsekstremist er demokrati kun et værktøj til at nå det kommunistiske utopia, og når demokratiet som i den vestlige frie verden ar bragt liberalisme, frihed og velstand, snarere end plansamfund, topstyring og den totale egalitarisme er demokratiet ikke brugbart for Thorup. Og så må Thorups fjendes fjende blive Thorups nye ven.

    Det er vist ret simpelt.

    Kommentar by DaLi — 30. maj 2006 @ 15:47

  13. “… Graden af tolerance overfor folk der ikke er demokrater både herhjemme og i andre lande bliver stadig mindre…”

    Mikkel Thorup definerer indirekte ‘tolerance’ – i den betydning det med indbygget positiv værdiladning, bliver benyttet til venstre for midten. Den tolerance står i modsætning til demokrati, frisind og frihed, hvilket demonstreredes i anledning af de danske muhammedtegninger. For den er tolerance overfor de intolerante. Den er også utopisk, elitær og ufolkelig. Måske er det derfor ‘tolerancen’ trives så dårligt med folkelige folkevalgte ved magten.

    Kommentar by Thomas — 30. maj 2006 @ 21:04

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper