16. marts 2012

AFA nogle måneder efter Søllerødgade: Fascisterne er intet problem, ‘den eksisterende samfundsform’ er

Søllerødgade-bomben er tidligere blevet brugt som argument for oprettelsen af Antifascistisk Aktion, men det har ikke hold i virkeligheden. Først et lille citat fra Projekt Antifas nekrolog over AFA-stifter Martin Lindblom.

“I marts ’92 sprang der en bombe i Søllerødgade, der dræbte en antiracist. Det stod klart for alle, at nazister stod bag. Samme aften var der en manifestation udenfor lokalerne hvor bomben var sprunget. Her besluttede Martin, sammen med en kammerat, at det var på tide at organisere det antifascistiske arbejde – og det blev der så gjort. Kimen til Antifascistisk Aktion i Danmark var lagt.” (Projektantifa.dk, 23. november 2009)

Den tidligere BZ’er og autonome René Karpantschof, der kunne være Martin Lindbloms anonyme ven, har dog tidligere givet en mindre kategorisk forklaring.

“Det var en gadekamp i Sverige, der blev udslagsgivende for organiseringen af de antifascistiske aktiviteter i det københavnske bz-miljø. I november 1991 tog 150 bz’ere til den sydsvenske by Lund, for at være med til at forhindre en årlig højrenationalistiske hyldestmarch for den svenske krigerkonge, Karl XII. De kampvante danske bz’ere kom til at spille en afgørende rolle, da de vandt et voldsomt gadeslag mod det svenske politi, som derfor måtte opgive at lade den ellers lovlige Karl XII-march gennemføre .” (René Karpantschof, Nynazismen og dens modtandere i Danmark, Esbjerg, 1999. S. 62)

Heller ikke denne forklaring er i overensstemmelse med sandheden. Allerede i januar 1990, halvandet år før bz’ernes angreb på Lund, og mere end to år før eksplosionen i Søllerødgade, kunne Den Danske Forenings blad Danskeren således trykke en plakat for Antifascistisk Aktion.

(Den Danske Forening, Danskeren, 1990/1. S. 13; Uriasposten)

Endnu tidligere, den 26. september 1988 – tre et halvt år før Søllerødgade, gjorde AFA sig også bemærket med en blokade mod et møde for ytringsfrihed.

“Ved Den Danske Forenings møde foran Østerbro-Huset i Århusgade den 26/9, så man endnu engang gadepøbelen i aktion. Det ulovlige overgreb mod ytringsfriheden var som sædvanligt organiseret af de to obskure organisationer ‘Fællesinitiativet mod Racisme’ og ‘Anti-fascistisk Aktion’.” (Den Danske Forening, Danskeren, 1988/4. S. 5)

Påstanden om at Antifascistisk Aktion blev stiftet som et svar på et højreekstremt attentat falder fra hinanden, når man ser nærmere på organisationens formål. Trods navnet, så handler det ikke blot om at bekæmpe fascisme. Fra AFA’s manifest.

“ANTI-KAPITALISTISK AKTION

Når de borgerlige en gang imellem snakker om anti-fascisme er de altid meget ivrige for at trække en skillelinje mellem fascismen og så det nuværende kapitalistiske system… Men kapitalisme og fascisme har mange fælles interesser og er på mange måder flettet ind i hinanden, og det gør det umuligt at behandle fascisme som noget fuldstændigt uafhængigt. … At være mod racisme, nazisme, sexisme osv., er alt sammen en del af det at være anti-fascist – og at være anti-fascist er for os en naturlig udløber af at kæmpe mod kapitalisme, så det kan altså efter vores mening ikke lade sig gøre at skille alle de ting ad.” (Antifascistisk Aktion, Vi tilstår, 1997)

Lidt mere konkret kom det til udtryk i nogle interne papirer fra et skandinavisk AFA-topmøde, der blev afholdt i København fra 4. til 6. september 1992. Et møde René Karpantschof omtalte i sin bog fra 1999.

“På træffet diskuterede man, hvordan samarbejdet med indvandrere kunne forbedres, muligheder og problemer i samarbejdet med politiske partier og hvordan man undgik at den antifascistiske kamp udviklede sig til en marginaliseret bandekrig.”

I det materiale Karpantschof refererer står der intet om at undgå en marginaliseret bandekrig. I referaterne fra topmødets arbejdsgrupper er der omvendt væsentlige detaljer, som Karpantschof har udeladt.

“Efter frokost tog vi hul på diskussionen om hvad det betyder/ står for at være revolutionær antifascist. Vi var enige om at den fascistiske tendens er betinget af den samfundsstruktur/ kapitalistiske samfund hvilket betyder at det at være anti fascist ikke må begrænse sig til kun at handle om gade racisme/nazisme osv. ..

Vi startede med at snakke om at Sverige og Danmark har det tilfælles, at det er småt med fascisme man ser i hverdagen på gaden. Det er mest i det skjulte, eller noget der sker andre steder.

Derfor er det nødvendigt at lægge nogetmere i ordet antifascisme, (det gør vi allerede, men ligesom for at definere) altså mod menneskefjendskhed, racisme, sexisme, og evt. den eksisterende samfundsform, og for gensidig respekt o.s.v.

Bl.a. i Gøteborg er det svært at få folk til at at interessere sig for anti-fascisme, fordi folk ikke ser andet end nogle skin-heads der går amok i tyskland. Der er der jo en opgave i at få folk til at forstå at det i højest grad kommer dem ved.

Så snakkede vi om at vi i højere grad skal høre på folks utilfredshed- over arbejdsløshed, bolignød o.s.v., netop de ting helt-til-højre-partierne kommer ind på folk med, og få dem til at rette den ud i de rette kanaler, i stedet for at beskylde indvandrene.

Vi snakkede også om problemet i at indvandrere heller ikke er rene engle, om kvindesyn, og anden dårlig opførsel, og blev enige omat vi skiller det ad, og siger; Principielt skal alle have lov til at være her, og vi finder os ikke i nedladenhed på grund af raceforskelle.” (slå- stavefejl er bevaret fra originalen)

Hvis folkene bag organisationen mente nazisterne stod bag et ‘terrordrab’ kort forinden, så skulle man tro de koncentrerede deres indsats på at stoppe nazistisk vold. Det er ikke tilfældet. Omvendt er der udbredt mangel på interesse for relle nazister, men en udtalt lyst til at bekæmpe ‘den eksisterende samfundsform’.

(Antifascistisk Aktion, referat af skandinavisk topmøde, september 1992)

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/35304/trackback

27 Comments »

  1. Omkring Søllerødgadebomben: (Med fare for at jeg forveksler sagen pga. fremskreden alder og at min daværende ven der kom på stedet tog fejl): Skaderne på Henrik Christensen var dengang at hænderne var relativt uskadte, bordet var presset ned mod hans skridt, brystkassen var relativ uskadt og hovedet var klippet rent af. Normalt hvis der er tale om brevbomber sprænger hænderne af, hovedet knækkes bagover, og bordet sprænges ned i skridtet. Brystkassen tager naturligvis skade. De skader der var ses hyppigst hos soldater der sætter et (stort) kanonslag i munden for at begå selvmord….

    Kommentar by John — 16. marts 2012 @ 08:16

  2. Den yderste venstrefløj lider af en psykisk sygdom jeg ikke kender navne på, men det er jo tydeligt for enhver, at de aldrig kommer igennem den fase hvor man leger røvere og politi.

    ‘Vi startede med at snakke om at Sverige og Danmark har det tilfælles, at det er småt med fascisme man ser i hverdagen på gaden. Det er mest i det skjulte, eller noget der sker andre steder.’

    Ganske som i dag, så er venstrefløjens taktik, at hvis ikke der er et konkret eller reelt problem, så opfinder vi et for at legitimere vore handlinger. Klimaproblemer, fattiglusen Carina, sundhed, osv.

    Kommentar by Boo — 16. marts 2012 @ 08:50

  3. Da jeg var dreng der sidst i fyrrerne legede vi cowboy’ere og indianere. Cowboy’erne var heltene, overhelten var Hopalong Cassidy, og indianerne var skurkene. Vi sloges på livet løs, og råbte ”bang” , når vi affyrede vore trægeværer, som snedkeren glædeligt savede ud med sin båndsav. Denne herlige leg sluttede for alles tilfælde den dag, hvor en sød lille pige smilte til en – og den kom aldrig igen. Vi var blevet voksne.

    De her AFA’er og andre gode ”cowboy’er” virker som om, de aldrig er blevet voksne – som om en sød pige aldrig nogensinde har smilt til dem. Kan der være tale om noget traume-noget? Nå – men synd er det for dem.

    Kommentar by Svend — 16. marts 2012 @ 11:38

  4. Tak Kim. Godt at der er nogen, der graver i dette farlige problem. Interessant info John. Politiet/retsmedicinerne må jo have gjort de samme overvejelser. Hvad står der i deres rapport?
    Enig med Boo. Men enten er de rigtig mange og/eller de er myreflittige og bruger alle teknikker for at fremme deres revolutionære sag.
    F.eks læste jeg i søndags artiklen i Jyllansposten Søndag i sektionen Indblik med stigende undren artiklen af LeaPagh “Venstrefløjsbomben, der forblev en gåde”. Det virkede som om artiklen var “skåret til” så den kunne smutte ind i JP, for den fortalte – hvis man kiggede nærmere efter – kun Internationale Socialisters version. Den var helt uden beviser og så helt bort fra politiets efterforskning, der ikke havde støttet deres version, forstod man inddirekte. Man sad efter artiklen tilbage med spørgsmålet: Hvorfor havde politiet bare henlagt sagen?
    Jeg sad tilbage med en fornemmelse af at, der stod venstrefløjsaktivister bag artiklen, men de havde talentfuldt skåret den til, så den gled ind i Jyllandspostens Indblik. Jeg har set andre artikler i JP, der har givet mig samme mistanke.
    Var der ikke noget om at Jyllandsposten fik nogle tiloversblevne journalister fra Politiken i samme koncern?
    Er det dem, der står bag den diskrete venstrefløjs vinkling af flere og flere artikler?

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 16. marts 2012 @ 11:51

  5. Ingen andre end Antifa sætter hagekors op i vores gader. Sikken stråmand…

    Kommentar by Henrik R Clausen — 16. marts 2012 @ 12:08

  6. @ anti-marx anno dazumal

    Undrede mig også meget over artiklen i JP – avisen er tilsyneladende ved at blive inficeret af journalister med sympati for de venstreradikale.

    Kommentar by Absalon — 16. marts 2012 @ 12:21

  7. Samarbejdet mellem Politiken og JP er blevet stadig tættere :(

    Kommentar by Henrik R Clausen — 16. marts 2012 @ 13:13

  8. at være anti-fascist er for os en naturlig udløber af at kæmpe mod kapitalisme.

    Hm. De synes at være lovligt historieløse. Jeg citerer lige en anden kilde:

    Maintaining a rotten economic system has nothing to do with nationalism, which is an affirmation of the Fatherland. I can love Germany and hate capitalism. Not only can I, I must. Only the annihilation of a system of exploitation carries with it the core of the rebirth of our people.

    We call ourselves a workers’ party because we want to free labor from the chains of capitalism and Marxism. In battling for Germany’s future, we freely admit to it, and accept the odium from the liberal bourgeoisie that results. We know that we will succeed in bringing new blessings out of their curses.

    As socialists we are opponents of the Jews because we see in the Hebrews the incarnation of capitalism, of the misuse of the nation’s goods.

    Modstanden mod jøder blev senere forklædt som modstand mod … zionisme.

    Kommentar by Henrik R Clausen — 16. marts 2012 @ 13:17

  9. Vi startede med at snakke om at Sverige og Danmark har det tilfælles, at det er småt med fascisme man ser i hverdagen på gaden. Det er mest i det skjulte, eller noget der sker andre steder.

    “Inde i deres egne hjerne” synes egentlig at være et relevant forslag..?

    Kommentar by Henrik R Clausen — 16. marts 2012 @ 14:56

  10. 1,

    På billedet i linket ser hovedet ud til at være der.
    http://www.information.dk/293561

    Det fremgår af linket at filmens // er farmaceutstuderende Rasmus Preston. Af PET kommissions rapport bd. 11 fremgår det, at sprængstoffet var “trotyl lignende”. Det forhold burde få en klokke til at ringe i hovedet på en, der beskæftiger sig med kemi.

    Kommentar by Hans Und — 16. marts 2012 @ 15:02

  11. Hans – jeg er enig i det du siger om båren og hovedet. Jeg har ikke selv studeret sagen nærmere – kom bare i tanke om det da jeg så Kims artikel. Forøvrigt havde brændvæsnet spulet hele lejligheden så grundigt, at det var meget begrænset hvad man fandt af spor – derfor nok den lidt usikre trotyl-melding. Så vidt jeg husker er der trotyl i militære kanonslag “blå-lyn”.

    Kommentar by John — 16. marts 2012 @ 15:23

  12. John, hvis hovedet blev skåret rent af, som du siger, så ville ambulancefolkene have lagt det mellem hans skuldre på båren. Derfor kan det se ud, som om hovedet stadig sidder fast. Men meget interessante detaljer, du kommer med.

    Scotland Yard kunne IKKE identificere sprængstoffet, men ville ikke udelukke et “trotyl-lignende stof”. Alle muligheder står åbne.

    Kim Møller, meget flot gravearbejde! Jeg tror dog, man skal tage det for pålydende når Karpantschof hævder, at han ikke var med i AFA. Jeg kender en del til den starut og mit bud er, at han var medlem af Autonomt Info i Demos.

    Kommentar by Martin Kasler — 16. marts 2012 @ 16:07

  13. Der var da noget med en trotylsag her i Århus? Jeg mener, at den nuværende direktør for tv2 Østjylland var indblandet.

    Kommentar by hmmm — 16. marts 2012 @ 16:44

  14. @ Svend

    Disse mennesker er for blaserte til at kunne føle varmen ved den første gang, en sød pige smiler til dem. Eller i pigernes tilfælde: En sød dreng. Det lyder sært, men de mangler modet.

    De taler smart og typisk med sociolekt, en tillagt udtale, der skal bekræfte dem i deres gruppetilhørsforhold.

    Du har ret. Det er synd for dem. Rigtigt mange af dem er bare stakler, der forsøger at leve op til deres forældres, der “selv var oprørere”s, forventninger til “ungdommen”.

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 16. marts 2012 @ 16:53

  15. @ Morten.

    Vi er sikkert enige, så lad mig bare slippe nogle få fordøjede livserfaringer fri.

    Lille jeg, har jeg ofte tænkt, hvilken ret har jeg til at larme – at være utilfreds? Min vægt er ca. 1/1000000000000000000000000 af klodens! Hvilket uendeligt svine held at jeg er blevet født. Her kan lotto og alt det andet usandsynlige gå hjem og vugge. Jeg har vundet i et lotteri, hvor man ikke kan vinde – og alligevel .

    Det er sikkert en gendefekt, men gennem hele mit liv har jeg betragtet hver dag som en gigantisk gave. Jeg er stået op, og har glædet mig til at komme på arbejde – gøre gavn – klare sig selv – forbedre min og mines hverdag.

    Jeg fatter ikke, at nogen kan være så utilfredse med livets uendelige gave. At de vil slå os, der bare vil være i fred, ihjel – eller i det mindste forpeste vort liv. Jeg burde have ondt af dem, men historien har vist, at det er mig og mine, det vil gå ud over.

    Kommentar by Svend — 16. marts 2012 @ 18:07

  16. Læser man PET- kommissionens rapport bd. 11,afsnittet vedr. Søllerødgade, så peger oplysningerne og “ikke” oplysningerne på, at sprængningen ikke er et resultat af noget udefra kommende.

    Og det kan kun undre, at AFA toppen holder møde 10 uger efter sprængstof detonationen uden at den er på dagsordnen. En mulig forklaring kan jo være, at man kender sagens rette sammenhæng.

    Igen igen: I følge AFA selv, så var nogle i kredsen på det tidspunkt voldsomt interesserede i våben og sprængstoffer.

    Kommentar by Hans Und — 16. marts 2012 @ 18:20

  17. Hans og Martin, jeg er helt enig i jeres betragninger vedr. hovedet – Ja som sagt var det 20 år gamle rygter fra en brandmand – men derfor kunne det jo være interessant at se obduktionsrapporten. Jeg har lige læst PET-komm. rapporten og det er vitterligt en sag uden ret mange konkrete spor. Dog ser det ud til at der var noget af en brand – så et blålyn var det nok ikke, med mindre der fulgte en gasbrand efter den primære eksplosion – som det bliver antydet enkelte steder. Kim er vores mestersnuser, han må gå sagen efter!!!!!OPFORDRING til KIM.

    Kommentar by John — 16. marts 2012 @ 19:12

  18. Når drenge leger med revolvere, skal det være muslimer mod danskere!!!

    falkeøje

    Kommentar by falkeøje — 16. marts 2012 @ 19:44

  19. Jeg hørte en politi-anklager, der sagde, at politiet uofficielt mente, at der havde været nogle inde i bygningen fra Internationale socialister efter bombeeksplosionen, som havde “ryddet op”, og bl.a. lukket en dør ind mod rummet, hvor bombeeksplosionen havde fundet sted, idet døren var fuldstændigt uskadt af bombet. Havde den været lukket, da eksplosionen fandt sted, var den selvfølgelig blæst ud. Politiet arbejdede med den teori, at Internationale Socialister selv havde været i færd med at færdiggøre en bombe til brug mod højrefløjen, da den var detoneret ved et uheld. Han forklarede de mindre skader på hænderne og det at hovedet røg af med, at personen opdager, at der er noget galt, tager hænderne op mod hovedet, og bomben detonerer, som hvis man selv sidder og arbejder med en bombe, og ikke som når man uforvarende åbner en brevbombe og hænderne selvfølgelig bliver kraftigt beskadigede.

    Kommentar by Hanzi — 16. marts 2012 @ 19:56

  20. John, Martin,

    Alle muligheder står ikke åbne. Det der er fundet er noget der minder om, det kan bare ikke afgøres præcist hvilken kandidat, se her

    http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/fysik_kemi_og_farmaci/kemiens_verden/c4_-_spraengstof_brugt_paa_bali

    Der udbrød en kraftig brand, hvilket betyder at der udover eksplosivet har været rå mængder af en brandbar væske tilstede, som ydermere har været helt tæt på eksplosionen. En reservedunk med benzin i et tilstødende lokale er ikke nok.

    Det er en nærliggende mulighed, at det er køkkenbordskemi, der er løbet løbsk. f.eks at syntesen af et eksplosiv er foregået I en brandbar væske.

    Det kunne være interessant, at høre hvad en kemiker/ingenør med erfaring på området har at sige, bare ud fra PET-kommissionens rapport.

    Kommentar by Hans Und — 16. marts 2012 @ 20:21

  21. HANZI – meget interessant – det forklarer også en del af det jeg hørte.

    Kommentar by John — 16. marts 2012 @ 20:23

  22. På en eller anden måde er det måske i orden at danskere demonstrerer mod Karl XII, han bankede og grundigt i store nordiske krig!
    Alt det andet er kun et pørgsmål om at starte et slagsmål!

    Kommentar by Robert R — 16. marts 2012 @ 23:55

  23. Aktuelt om Antifa:

    http://www.b.dk/groft-sagt/toesesnak

    Kommentar by Den lille sorte — 17. marts 2012 @ 00:34

  24. Hans und, jeg tror også det var en TATP-bombe eller lignende der gik galt. Det har jeg faktisk skrevet en del om på min blog.

    Kommentar by Martin Kasler — 17. marts 2012 @ 08:26

  25. Bare tryk på min navn i navnfeltet her nedenunder, så kommer man frem til min blog. Når jeg skriver adressen i et indlæg, så forsvinder det…?

    Kommentar by Martin Kasler — 17. marts 2012 @ 08:29

  26. Både Antifascistisk Aktions navn og logo er direktet taget fra de tyske forbillede. Man kan vel sagtens forestille sig, at
    1) tidlige tegn på AFA-aktivitet skyldtes tysk deltagelse
    2) at flere danske grupperinger har været inspireret af de tyske forbilleder eller
    3) at en gruppering tidligt begyndt at bruge AFA-symbolikken, men først senere stiftede en egentlig organisation.

    Men helt sikkert spændende oplysninger. Der må være nogen af venstreføjens egne kilder, der må kunne belyse det yderligere.

    Kommentar by info — 17. marts 2012 @ 11:04

  27. #9 Den eneste reelle fascisme i DK & Sverige er den, der findes
    hos AFA og deres ligesindede – de har bare ikke selv opdaget
    det endnu ;-)

    Kommentar by Bjovulf — 17. marts 2012 @ 14:52

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper