16. juli 2006

Frede Vestergaard interviewer integrationsforsker Marie Demker

Weekendavisen har til denne uges udgave sendt Frede Vestergaard til Göteborg for at tale med professor Marie Demker – en af de værste fra den svenske overdrev. Hun har i en årrække forsket i integration for SOM-instituttet, og opfinder med jævne mellemrum nye variabler der kan bortforklare svenskernes modstand mod multikultur.

Her lidt fra Skånske skillelinjer.

“Det nye i Marie Demkers seneste undersøgelse er især hendes bearbejdning af datamaterialet efter geografiske kriterier. »Dermed kan jeg vise, at der er store regionale forskelle i modstanden mod flygtningeindvandring. I det sydlige Sverige er holdningen betydelig mere negativ end i nord. De allermindst negative er befolkningen i det nordligste Norrland, tæt fulgt af stockholmerne. De allermest negative er sydsvenskerne.« Mens gennemsnittet for hele Sverige var 48 procent negative over for flere flygtninge, var procenten i Sydsverige 59 mod det nordligste Sveriges 38 procent og stockholmernes 40 procent. Ifølge Marie Demker er det velkendt, at køn, uddannelse, alder, erhverv og urbaniseringsgrad spiller en rolle for folks holdninger.

»Men selv om vi tager hensyn til befolkningens sammensætning ud fra sådanne kriterier, finder vi et regionalt mønster i holdningen til modtagelsen af flygtninge. For eksempel er selv den universitetsuddannede sydsvensker mere negativ over for modtagelse af flere flygtninge end norrlændingen, der blot har gennemgået grundskolen, selv om det generelt er omvendt.

Aldersstrukturen giver heller ingen forklaring. I Skåne og Blekinge har næsten en dobbelt så stor andel af dem under 30 år en negativ holdning til indvandring af flygtninge sammenlignet med samme aldersgruppe i det nordlige Norrland. Og ser vi på politisk tilhørsforhold finder vi det samme mønster. Tager vi for eksempel sydsvenske socialdemokrater, er hele 63 procent negative over for flygtninge, mens det i det nordligste Norrland kun er 38 procent. Forskellene mellem landsdelene består næsten usvækket, uanset hvilke konventionelle forklaringer man forsøger sig med.«

[…]

Det får Marie Demker til at konkludere, at sydsvenskernes holdning til fremmede næppe kan ses bare som konsekvens af traditionelle forklaringer, som alder, køn og social klasse.

»Min hypotese – som jeg skal arbejde videre med sammen med en kollega – er, at det drejer sig om forskellige opinionsdannelsesfaktorer. Vi skal se på, hvor der findes partier, som kører på disse spørgsmål, og som driver opinionsdannelse omkring holdningen til flygtninge. Dernæst kan man fundere over, hvorfor disse partier især har fremgang i Skåne. For der findes tendenser til sådanne partier også i andre steder, især i nord og øst for Göteborg, men de har ikke haft samme fremgang som Skånepartiet, det gamle Sjöboparti eller Sverigedemokraterne. Måske kan man forklare deres fremgang med, at der er andre politiske skillelinier i Skåne, andre politiske modsætninger end for eksempel i Vestre eller Østre Göteland. At Skåne på en eller anden måde har større lighed med Danmark end andre dele af Sverige, når det gælder hvilke politiske spørgsmål, som er aktuelle. Vi har en hypotese om, at Skåne muligvis mere er en del af dansk opinionsdannelse, for eksempel via læsning af danske aviser. Det er også en hypotese, som vi vil afprøve.«

– Men så mange er der vel ikke i Skåne, som læser danske aviser?

Marie Demker smiler afvæbnende. »Nej, men måske er det en historisk arv, man har med. I den politiske sociologi taler man om forskellige skillelinier. For eksempel mellem arbejde og kapital. Den har været meget stærk i Sverige. I Danmark er der en anden skillelinie, som har været ganske stærk, og det er den mellem land og by, mellem jordbrug og byerhverv. Det er en vigtig modsætning i Danmark ved siden af Venstre og Højre-opdelingen. I Norge har man skillelinien centrum-periferi. Jeg har en hypotese om, at der i Skåne, som faktisk har været dansk, findes en større lighed med Danmark. Der findes skillelinier i Skåne, som ikke findes i resten af Sverige, og som ligner det danske samfund mere end resten af Sverige. Min teori er, at land-by-skillelinien og måske også centrum-periferi-skillelinien har hjulpet sådanne alternative, fremmedfjendske partier frem i Skåne. Partier, som ikke får fæste i den nationale svenske politik, men får fæste netop i Skåne og Sydsverige. Jeg kender ingen anden region i Sverige, som har en sådan identitet som Skåne. Der findes en modsætning, som sætter Skåne op mod Stockholm og statsmagten.

– Men kan forskellene mellem landsdelene ikke afspejle, at antallet af indvandrere er meget større i sydsvenske Malmø? At folk i det tyndt befolkede Norrland ikke har problemer med utilpassede indvandrerunge, som de har i Malmø?

»Jeg får mange mails og breve fra folk, der mener, at netop det må være forklaringen. Men hvis man kigger på Stockholm og Göteborg, så er der jo også vældig store indvandrerbefolkninger i disse byer. Så det er svært at hævde, at det skulle være det.«

[…]

– Der en forskel mellem de tre byer. I Malmø bor indvandrerne inde midt i byen, mens de i Göteborg og Stockholm i højere grad bor i boligblokke i forstæderne og derfor ikke synes så meget?.

»Der er vi nede på mikroniveauet. Mængden af data er vældig stor, og foreløbig har jeg kun kigget på regionsniveau for at se, om der overhovedet fandtes forskelle mellem landsdelene, hvad der altså gjorde. Det, jeg vil gøre nu, er at kigge på dataene fra de enkelte byer og kommuner og se, om der er en sådan sammenhæng.«

– En anden ting, der kan spille ind, er måske en forskellig dækning i medierne af den dårlige integration. Sydsvenskan i Malmø har nærmest dagligt små artikler, der fortæller om børn og unge, der er blevet overfaldet af en drenge- eller ungdomsbande og tvunget til at aflevere deres mobiltelefon eller knallert, eller om uro eller hærværk og brandstiftelse på skoler eller sådan noget. De skriver ikke, at det er unge indvandrere, der står bag, men det fremgår ofte indirekte mellem linierne. Sådanne ting omtales sjældent i Stockholm-avisen Dagens Nyheter. Her skriver man meget mere abstrakt om at løse problemer med segregeringen. Kunne det ikke være medvirkende til, at stockholmerne svarer anderledes end sydsvenskerne, og at langt flere 15-29-årige er negative over for flygtningemodtagelse i Sydsverige end i Stockholm?.

»Det er jo en hypotese, men det er helt klart, at der er et andet politisk klima på dette område i Skåne. Mine tal er et bevis på det. Men det er rigtigt, at der er en anden debat i Sverige end i Danmark. Den svenske debat føres ikke i termer af flere eller færre, men hvordan får man en bedre integration på arbejdsmarkedet. Hvordan får man bedre sprogkundskaber. Hvordan undgår man at indvandrere bliver fanget i det sociale system. Spørgsmålene diskuteres altså, men det er på en anden måde.«

– Langt den største del af indvandringen til Sverige fra ikke-europæiske lande vedrører familiesammenføring. Men det, folk bliver spurgt om, er holdningen til flygtninge, hvor alligevel kun en lille del får asyl. Så hvad svarer folk i grunden på, når de bliver spurgt om holdningen til flygtninge?

»Man kan ikke så godt ændre på spørgsmålet, som nu har været stillet i 15 år, for det ville bryde tidsserien, men med 3-4 års mellemrum har jeg stillet supplerende spørgsmål, og de tyder ikke på, at svarene ville blive anderledes, hvis de havde drejet sig om familiesammenføring,« lyder det fra professor Demker.”

Frede Vestergaard giver gode konkrete spørgsmål til Demker, som gudskelov ikke er fodboldkommentator. Så ville hun snakke om græssets farve, publikums fordomme i forhold til spillernes kvaliteteter og mediernes dækning af det hele… For menigmand har kampens resultat større interesse.

Oploadet Kl. 18:05 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar

1 kommentar »

  1. Er “professor” en beskyttet titel i Sverige ? ;-)

    Sikke dog en lallenaiv klaphat. De driver åbenbart
    den type “forskning”, hvor man starter med at
    vedtage, hvad resultatet og konklusionen skal være.

    Man skulle jo næsten tro, at hun har studeret på RUC ? ;-)

    Kommentar by Bjovulf — 7. juni 2008 @ 07:53

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper