16. maj 2012

“Medierne hadede ‘krigen’ i Irak. De elskede ‘befrielsen’ af Libyen. Allahu akbar blev et reklameslogan.”

Lars Hedegaard har oversat en artikel af Nidra Poller fra New English Review, og her bliver der fortalt en del sandheder om det medierne kalder ‘Det Arabiske Forår’. Fra Sappho – Vær velkommen, søde sharia.

“Den dødbringende fortælling om Det Arabiske Forår spiller på den vestlige kulturs gode ønsker for alle. Det forekommer langt mere anstændigt at håbe, at folk, der så længe har været undertrykt, omsider vil kunne ånde frit, end at erkende, at de simpelthen er blevet trætte af den gamle kalif og vil have en ny. …

Den 20. oktober… bliver Muammar Gaddafi slæbt ud af et rottehul, bliver voldtaget med en kniv, overgivet til den blodtørstige pøbel, slået til blods, skudt eller tæsket ihjel eller begge dele. Hans rådnende krop bliver dækket med et iøjnefaldende tæppe og i dagevis udstillet i et ikke længere så koldt kølerum i et supermarked i Misrata.

Familier står i kø for med foragt at betragte liget og tage billeder med deres mobiltelefoner. Fædre med småbørn på armen venter tålmodigt i den hede sol på den fornøjelse det er at kunne vise den døde diktator til deres børn. Stanken er næsten synlig på vore tv-skærme, mens en nyhedsoplæsere med honningstemmer beskriver sceneriet under ledsagelse af arabisk forårsmusik

Erklæringer fra ledere af Det Nationale Overgangsråd, der sværger på, at den libyske diktator blev fanget i en krydsild, da oprørere ville bringe ham til hospitalet, afveksler med optagelser af Gaddafis bloddryppende endeligt for pøbelens hånd. …

Jubelscener i Libyen, veltilfredshed i Europa og udskældning af George W. Bush blev orkestreret under skamløs medvirken af medierne. Historien lød sådan her:

Til forskel fra den grimme og skydeglade Bush’s brutale og unilaterale invasion af Irak, blev denne multilaterale NATO-invasion – som havde deltagelse af Qatar, var sanktioneret af Den Arabiske Liga og af en FN-resolution – gennemført med overlegen dygtighed.

I stedet for at påtvinge en vrangvillig befolkning et demokrati, havde vi oplyste vesterlændinge dygtigt bistået modige oprørere, nu havde befriet deres land. Sådan som det skal gøres. Mustafa Abduljalil, den skeløjede, tidligere præsident for Det Nationale Overgangsråd, var allerede ude med erklæringer om, at Libyen herefter skal styres efter sharia-loven. Det ødelagde ikke festlighederne.

Medierne hadede “krigen” i Irak. De elskede “befrielsen” af Libyen. Allahu akbar blev et reklameslogan. Uhyggelige og usoignerede krigere, der skød op i luften og gjorde V-tegn, blev til elskelige maskotter. Intet var grusomt nok til at ødelægge idyllen.

Begreber som “uforholdsmæssig voldsanvendelse”, der systematisk anvendes om Israel og fra tid til anden om De Forenede Stater, forsvandt sporløst. De professionelle grædekoner fra NGO’erne, der fælder tårer over ofrene for israelske og amerikanske soldater, holdt gråden tilbage.

FN anklagede ikke NATO og dens lokale håndlangere for krigsforbrydelserog sanseløs ødelæggelse af ejendom og infrastruktur. Hvad har kaoset i Libyen at gøre med kaoset i Irak efter Saddam Husseins fald?

Hvorfor var det mere chokerende at se Saddam Husseins åbne mund, efter at han var blevet halet ud at sit rottehul, end at se Muammar Gadaffi blive voldtaget med en kniv, efter at han var blevet halet ud at sit?

Hvorfor blev Israel lagt for had for angiveligt at have opfordret til “invasionen” i Irak og nu hængt ud for ikke at falde i svime over Det Arabiske Forår i Libyen og hvor det ellers er brudt frem?

Ved slutningen af en shakespearsk tragedie er scenen overstrøet med lig. I dette neo-shakespearske reality-drama er scenen overstrøet med de kommende ofre for sharia-loven. …

Alle de vesterlændinge, der for et år siden råbte “islamister, hvilke islamister?”, har nu travlt med at lovprise “moderate islamister”. Den kunstige skelnen mellem islam og islamister slår ikke til i lyset af denne nye udvikling.

Demokratisk valgte, moderate islamister vil nu regere efter den moderate sharia-lov, kaste sig ud i moderat jihad, gennemføre moderate halshugninger, begå moderat massemord og på moderat vis tvinge kvinder ind i moderate niqab-bure.

I skøn samdrægtighed antog medierne, regeringstalsmændene, kommentatorerne og eksperterne en “håb og forandrings-holdning” til folkelige opstande i muslimske lande. Deres iagttagelser, analyser og forudsigelser var ikke bare fejlagtige, de var hule, overfladiske og kogt sammen uden forsøg på rationel tænkning.

Selvom bevismaterialet hobede sig op, blev det afvist med et lad-os-håbe-det-bedste skuldertræk… Aldeles malplacerede sammenligninger blev påklistret en muslimsk verden, der var i færd at foretage en cyklisk bevægelse i nøje overensstemmelse med islams historiske fortilfælde (se f.eks. Bat Ye’ors værker; Andrew Bostom: The Legacy of Jihad og Paul Fenton og David Littman: Exil au Maghreb).”

Oploadet Kl. 14:38 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/36986/trackback

14 Comments »

  1. Lad dem te sig ligeså åndssvage, som de er, bare de forbliver bag deres egne grænser!!!
    Når det er sagt, så behøver i Vesten en form for broderskab, der frasiger sig enhver interaktion med muslimer – udover åben krig.
    På gaden i Aarhus så jeg i går en kvinde, fuldkomment tilhyllet, så kun en smal sprække afslørede de brune øjne.
    Hvad kan et sådant kvindemenneske anvendes til i Danmark, andet end som avlshoppe for muslimer?

    falkeøje

    Kommentar by falkeøje — 16. maj 2012 @ 15:25

  2. Ja, og SF var i en sand blodrus klar til at rykke ind med landtropper.

    Se information:

    SF åbner for krig på landjorden i Libyen

    Publiceret: 07:16, 20. marts 2011 | Opdateret: 15:45, 20. marts 2011

    Kommentar by phns — 16. maj 2012 @ 15:41

  3. Fn og nato baner vejen for islam i mange lande, imens de bekæmper islam i afghanistan. Eller er det for og få pengene, der er i valmue markerne?

    Kommentar by xenofob — 16. maj 2012 @ 17:49

  4. Godt og rigtigt skrevet, Kim. En rigtig øjenåbner. Tak!

    Kommentar by Centerpoint — 16. maj 2012 @ 21:03

  5. >4 Centerpoint
    Det er skrevet af Nidra Poller.

    Kommentar by Nielsen — 16. maj 2012 @ 21:29

  6. Jeg husker nogle – mange – debatprogrammer på tv, hvor især kvindelige kommentatorer opførte sig rent ud hysterisk og udslyngede ordet demokrati i hver eneste sætning. Gad vide hvordan de egentlig definerer sn opgave som jounalister og politiske meningsdannere? Den der råber højest scorer den fedeste hyre?

    Kommentar by Høgsbro — 16. maj 2012 @ 21:34

  7. Ups..Beklager fejlen og overbringer straks roserne til rette skribent – nemlig, Nidra Poller.

    Mvh.
    Centerpoint
    Nu med røde ører.

    Kommentar by Centerpoint — 16. maj 2012 @ 21:41

  8. ‘Demokrati’ betyder, så vidt jeg er orienteret, ‘folkestyre’. Første forudsætning for folkestyre er et folk. Da hverken EU eller NATO har et folk bag sig, kan organisationerne dårligt kaldes demokratiske.

    Det er i princippet ikke et større problem for NATO, hvor alle lande skal handle i enighed, hvorfor tåbeligheder som angreb på Libyen, Syrien eller Serbien ikke burde kunne forekomme. Det viser sig desværre, at det ikke holder i praksis.

    Værre er det med EU, der gør et stort nummer ud af at fremtræde demokratisk, lade som om det har folkelig opbakning, og endda institutioner (f.eks. EuropaParlamentet), der ligner de institutioner, rigtige demokratier har. Enhver, der har prøvet at påvirke systemets funktion med argumenter og dokumentation vil have oplevet, hvordan det næsten ikke kan lade sig gøre. Kun når Kommissionen eller andre fine folk føler sig truet af hån, spot og latterliggørelse kan den og dens embedsmænd presses til at ændre holdning. Men ikke mere end højest nødvendigt, desværre – så hellere fusk med reglerne, f.eks. Euro-traktaten.

    Kommentar by Henrik R Clausen — 16. maj 2012 @ 21:43

  9. Så står verden da heller ikke længere når fædre tager deres børn til et supermarked – for at glo på en død mand. Men nå ja, hvis det er deres norm, så.. Føj..

    Kommentar by Jonas — 16. maj 2012 @ 21:46

  10. Jeg er enig i, at der drages et kunstigt skel mellem “islamisme” og islam, som artiklen er inde på. Selvfølgelig er der forskellige grader af dyrkelsen af islam, men den såkaldte “islamisme” er bare islam i en mere eller mindre ren form. At der er mange dårlige muslimer derude, som (heldigvis) ikke dyrker islam og Muhammeds forbillede til punkt og prikke ændrer jo ikke på hvad der er islam. Det samme gælder også for andre religioner. At der er dårlige kristne, som udøver vold, ændrer ikke på kristendommen og på jesu forbillede. Og enhver som ikke gider at sætte sig ind i, hvad der er sand islam og sand kristendom kan blot bruge 2 sekunder på at kigge på religionernes forbilleder: Jesus stoppede vold, helbredte mennesker og ofrede sig selv. Muhammed myrdede, undertrykte, torturerede og voldtog en 9-årig pige. Så at de såkaldte “islamister” går ind for vold, afhugning af lemmer, barneægteskaber osv. gør dem sådan set bare til gode rettroende muslimer. De følger islam og Muhammed. Idealet er et HELT andet end det, vi er vant til, og jo før folk i vesten forstår dette, desto bedre. For så kan vi sige “nej tak” til den fremmede voldsideologi islam. Hvis de vil dyrke den i Saudiarabien, så skal de være velkomne. Men den har simpelthen ingen plads i Europa.

    Kommentar by Vest — 16. maj 2012 @ 23:34

  11. Ægte befriende revolutioner i muslimske lande kan ikke lade sig gøre. Nonie Darwish har skrevet om revolutionerne i sit hjemland Egypten, og gjort rede for at Sharia Lov gør en ægte frigørende omvæltning helt umulig. Hun citerer fra Sharia i sin fine artikel:

    http://synopsis-olsen.blogspot.com/2011/02/gypten-og-revolutioner_01.html

    “Den allerfarligste lov i Sharia er måske den del der går imod demokratiet, og som fastslår at;

    “Et muslimsk statsoverhoved kan være statsoverhoved gennem at gribe magten, det vil sige med tvang.”

    Den lov er grunden til at enhver muslimsk leder nærmest bliver en despotisk tyran for at overleve, rent bogstaveligt.”
    …”Den 1400 årige gamle islamiske historie med tyranniet vil fortsætte, medmindre Sharia bliver forkastet som grundlaget for det lovlige eller politiske system i muslimske lande.

    Sharia skal afvises i Ægypten, hvis ægypterne ønsker ægte demokrati og frihed.

    Det fatter uvidende danske politikere bare ikke, de laller med i en letkøbt manglende forståelse af hvad Islam er, går ud på og medfører. Derfor deres jublen over ‘revolutionerne’ i Mellemøsten som blot gør værre forhold endnu værre.

    Kommentar by synopsis-olsen — 17. maj 2012 @ 09:05

  12. Selvmordsbomberauktion. Måske.
    http://www.liveleak.com/view?i=7db_1337099374

    Kommentar by Alanis Morisette — 17. maj 2012 @ 12:35

  13. Libyerne vil gøre alle jeres fordomme til skamme. Der er stor entusiasme om borgerligt demokrati i Libyen.

    Den revolutionære islamiske fri-borgerlige kultur-konservative libyske regering har faktisk valgt at forbyde islamistiske partier i Libyen. (ganske udemokratisk)

    Islamisterne er “traditions-islamister” for hvem demokrati i Islam er en underforstået naturlig rettighed. For dem er Sharia er ikke en eksakt “romersk lov”, men snarere en påmindelse om rettelighed i livet.

    Og så er “islamisten” Jeppe Nybro i øvrigt lige blevet ansat som nyhedschef på oprørenes Al Burra TV i Bengazi.

    Man kan selv følge udviklingen og den demokratiske debat på den engelsksprogede borgerlige avis http://www.tripolipost.com

    Kommentar by Anonym — 19. maj 2012 @ 03:53

  14. Libyerne vil gøre alle jeres fordomme til skamme. Der er stor entusiasme om borgerligt demokrati i Libyen.

    Den revolutionære islamiske fri-borgerlige kultur-konservative libyske regering har faktisk valgt at forbyde islamistiske partier i Libyen. (ganske udemokratisk)

    Islamisterne er “traditions-islamister” for hvem demokrati i Islam er en underforstået naturlig rettighed. For dem er Sharia er ikke en eksakt “romersk lov”, men snarere en påmindelse om rettelighed i livet.

    Og så er “islamisten” Jeppe Nybro i øvrigt lige blevet ansat som nyhedschef på oprørenes Al Burra TV i Bengazi.

    Man kan selv følge udviklingen og den demokratiske debat på den engelsksprogede borgerlige avis http://www.tripolipost.com

    Venlig hilsen Rider Lykke

    Kommentar by Rider Lykke — 19. maj 2012 @ 03:56

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper