27. januar 2004

Lidt om tvangsægteskaber – af forskere kaldet arrangerede/fornuftsægteskaber

At de danske islam- og integrationsforskere på mange måder har overgivet sig til kulturrelativismen får man næsten dagligt bekræftet. Et lille kik på hjemmesiden for Dansk Folkemindesamling giver hele to eksempler fra bøgerne Kærlighedens ansigter og Gift med intention:

1) Arrangerede ægteskaber eller fornuftsægteskaber, som de også er blevet kaldt, har været en almindelig ægteskabsform også i Danmark. Som kulturhistorikeren Troels-Lund siger: “Man gjorde allerbedst i ikke at blande sig i Valget, men lade først og fremmest Gud, og så og Slægt og Venner afgøre, hvem der skulle være ens Ægtefælle. Thi selv tog man i Reglen Fejl ved sådanne Lejligheder, dåredes af det ydre og ligegyldigheder.”

Det forhold at der i Danmark tidligere også foregik tvangsægteskaber er nu et argument i sig selv. Kåre Bluitgens multitids-samfund er noget danskerne blot skal lære at acceptere – af respekt for andre (ligeværdige) kulturer.

2) Antropolog Mikkel Rytter: Studiet viser, at mange unge selv ønsker deres forældres hjælp til at vælge deres kommende ægtefælle, og at de oplever det som naturligt at trække på forældrenes erfaring i denne vigtige beslutning. Blandt andet i respekt herfor er det nødvendigt at skelne mellem arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber.”

Arrangerede ægteskaber vil i sagens natur ikke kunne være helt fri, og der må således være tale om tvang. Med mindre man mener at individet frivilligt kan give køb på egne rettigheder, hvilket igen indebærer at den vestlige måde at finde ægtefælle blot er en metode blandt flere ligeværdige.

Oploadet Kl. 12:14 af Anonym Københavner — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

No comments yet.

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper