3. august 2006

Kirsten Ketscher om Rasmus Tantholdts uintelligente følelsesporno

Kirsten Ketcher i gårsdagens Berlingske Tidende [via Snaphanen], om TV2s dækning af Israel-Hizbollah krigen – der dog alligevel er længder foran DRs ditto. Her lidt fra En tur i følelsesmaskineriet.

“TV 2-nyhederne har fået en følelsesvampyr, Rasmus Tantholdt, til at dække krigshandlingerne i Libanon. Han kører rundt med en lokal chauffør og kommenterer on location fra de steder, hvor kvinder og børn og gamle er slået ihjel eller hårdt såret i forbindelse med israelske bombeangreb. Der er ikke antydning af information eller refleksion i disse indslag. De viser grædende kvinder og truende mænd. Deres udtalelser indeholder typisk vrede og forbandelser mod israelerne – af og til fulgt af appeller til Allah. Der er tale om en helt utilstedelig eksponering af folks fortvivlelse og lidelse. Ofte ser vi flere kameraer i billedet. Det er åbenbart, at der her er tale om en konvoj af journalister, og at disse ulykkelige mennesker optræder i et globalt medieshow.

Samme Rasmus Tantholdt supplerer af og til med bemærkninger, som man må tage sig til hovedet over. Eksempel: Nu har Hizbollah 100 pct. opbakning i området også fra kristne. Tandholt kan nemlig ikke finde én eneste, der vil sige noget ondt om Hizbollah! Hertil må man nok sige, at mulige kritikere sikkert er kloge nok til at holde deres mund. I samme naive stil udtalte han i reportagen fra en sønderskudt bygning, at han ikke havde set antydning af Hizbollah! Havde han virkelig en forventning om, at Hizbollah-styrker ligefrem ville stå opmarcheret i området? Alt dette bringes som led i TV 2-nyhederne, men må nærmest karakteriseres som oplevelses-TV. Tandholt selv får i hvert fald helt sikkert en på opleveren.

[…]

Den sædvanlige folkeretslobby er nu også i gang med at ruste sig. Israel beskyldes ikke overraskende for folkeretskrænkelser. Sagen er imidlertid, at folkeretten i denne som i andre konflikter i Mellemøsten ikke adresserer sagens kompleksitet. Folkeretten er retten mellem stater og forpligter staterne. Hizbollah, som er den ene krigsførende part, er ikke forpligtet af folkeretten og kan således heller ikke bryde folkeretten. Libanon bryder folkeretten ved ikke at afvæbne Hizbollah. Men denne stakkels plagede nation har ingen autoritet i sit eget hus. Iran og Syrien bryder folkeretten hver dag ved at forsyne Hizbollah med våben, men her er folkeretslobbyen mindre energisk. Det er på alle måder en retlig fordel at føre krig ved hjælp af stedfortræder. Ofrenes lidelse taler for sig selv. Hvem der er den egentlige skurk er imidlertid et knap så enkelt spørgsmål at besvare.”

Oploadet Kl. 20:32 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!

No comments yet.

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper