28. maj 2012

Kristen Helveg Petersen om Ceaucescu (1980): “… begavelse, organisationsevne, viljestyrke og mod.”

Meget er sagt og skrevet om Det Radikale Venstres rolle under besættelsen, og de fleste har også hørt om partiets samarbejde med DDR under Den Kolde Krig. Modstanden mod NATO, og forsøget på at skabe fred via dialog gav bizarre sengepartnere. Herunder ses formand for Det Radikale Venstre Kristen Helveg Petersen under et besøg hos den rumænske diktator Nicolae Ceauşescu tilbage i 1978.

(Kristen Helveg Petersen i audiens hos Nicolae Ceauşescu, 12. juli 1978; IICCR.ro, Ole Brandt)

Historien kunne have sluttet her, men 17. september året efter var repræsentanter for det rumænske kommunistparti gæster ved Det Radikale Venstres landsmøde i Nyborg, herunder blandt andet vicepræsident Mihai Dalea. Da Samleren i 1980 med hjælp det rumænske udenrigsministerium ville udgive danske oversættelser af Ceauşescu’s taler, stod Kristen Helveg Petersen for det fire sider lange forord.

(Ceaucescu’s taler, Samleren, 1980)

Fuld længde.

“Da jeg modtog opfordringen til at skrive en introduktion til et uddrag af Rumæniens præsident Ceauşescus taler, var jeg betænkelig. Det forekom mig særdeles vanskeligt at få alle sammenhænge med i beskrivelsen af en statsmand, hans indsats og den sum af forudsætninger, der indgår som baggrund for hans virksomhed. Det samfund Ceauşescu virker i og i så høj grad er bestemmende for, er meget forskelligt fra det danske.

Ceauşescus stat er socialistisk og er dermed placeret i en rækker af stater, der på mange måder anlægger et andet syn på samfundsordenen, mennesker og deres udfoldelsesmuligheder, end det danske samfund gør.

Det er ikke hensigten at føre en debat omkring ideologiske målsætninger eller at fremhæve synspunkt eller udviklingstræk, hvor rumænske og dansk-nordiske opfattelser ikke falder sammen. Jeg har derimod set det som min opgave så redeligt som muligt at fremlægge kendsgerninger og betragtninger, der tjener til at belyse nogle af forudsætningerne for Ceauşescus placering, nationalt og internationalt. I denne sammenhæng har jeg fundet det naturligt at belyse træk af Rumæniens historie, geografiske og erhvervsmæssige forhold m.v. Beskrivelsen må selvsagt have en summarisk karakter og kan ikke være fyldestgørende for dem, der ønsker at lære landet nærmere at kende. Man vil i mit bidrag finde data, som i og for sig, er lettilgængelige, men som næppe er meget kendte. Selvom turismen har ført til, at mange danskere har opholdt sig i Rumænien, er viden om og indsigt i rumænske forhold yderst beskeden.

Det, der slår én, når man søger at danne sig et indtryk af Rumænien, er, at dets folk under alle omskiftelser og vanskeligheder – og de har tit været store – har formået at fastholde sin identitet. Det er noget helt iøjnefaldende ved præsident Ceauşescus virke, at han bestandig søger at styrke og udbygge denne identitet. For ham synes det nationale at være det ledende princip, der er overordnet det politisk-ideologiske. Over for det nationale hensyn må hensynet til samarbejdet inden for østblokken vige. Ceauşescu er bestandig på vagt over for ethvert forsøg fra andre lande inden fra østblokken på at gribe ind i Rumæniens anliggender. Rumæniens politik er bestemt af hensynet til Rumæniens interesser. For Ceauşescu er det vitalt, at Rumænien udbygger samarbejdet med alle dele af verden. Næppe nogen ledende statsmand aflægger så mange besøg i andre lande eller modtager så mange besøg fra ledere og delegationer fra andre lande som Ceauşescu. Og de, der taler med ham, er ikke i tvivl om hans ønske om et bredt internationalt samarbejde på tværs af grænser og ideologiske modsætninger samtidig med, at man ikke – med basis i det vestlige demokratis bærende principper – kan finde overensstemmelse mellem flexibilitet i udenrigspolitikken og den stramme indenrigspolitiske kurs.

Samarbejde på basis af de enkelte nationers suverænitet er for ham et centralt princip. Ingen udenfor må blande sig i en nations indre forhold. Opfordringen har adresse til alle. I første række drejer det sig om respekt for grænsernes ukrænkelighed og om at afstå fra enhver aggressiv handling, der truer et andet lands uafhængighed. Men det er efter Ceauşescus opfattelse også i strid med respekten for andre nationers suverænitet, når man i en anden nation fremsætter kritik af et andet lands indre styre.

Det er en dansk-nordisk opfattelse, at de nationer, der har tilsluttet sig FN-pagten, der bygger på menneskerettighedserklæringen, har et fælles ansvar for, at rettighederne bliver overholdt og dermed også – hvor meningsforskelle opstår – ret til indbyrdes kritik, til med fredelig midler i en åben debat at påvise de mangler, der måtte være i forhold til ånden i menneskerettighedserklæringen. En sådan debat på tværs af grænserne, hvor man taler ud om tingene, har FNs medlemslande pligt til. På dette område hersker der en uenighed, som synes nøje forbundet med forskelle i synspunkter med hensyn til forholdet mellem det enkelte menneske og staten. Der kan og bør efter dansk-nordisk opfattelse tales om disse forskelle i synspunkter, uden at det opfattes som uvenlige handlinger. Den fattigdom, der prægede Rumænien efter den 2. verdenskrigs ophør, og de kløfter, der fra ældre tid fandtes mellem på den ene side de besiddende klasser og på den anden side arbejdere og bønder, førte til et systemskifte. Men samtidig skete der en mobilisering af nationale kræfter, der har bragte Rumænien et godt stykke på vej bort fra fattigdommen. Levefoden er steget stærkt, men Ceauşescu mener selv, at det vil tage adskillige år, inden Rumænien er nået op på et mellemniveau, målt med den vestlige verdens levevilkår.

Det har ikke været muligt at nå disse resultater uden stærk indsats, og det rumænske folk må arbejde hårdt på vilkår, som fx. de nordiske lande ikke kender til. Det er nødvendigt at investere og undgå, at vundne fordele straks kanaliseres ud i indkomster, der vil hindre fremskridt på længere sigt. Det er indlysende, at de rumænske politiske forhold, hvor der er ét parti, som dirigerer og bestemmer, medfører andre beslutningsprocesser end i samfund, der er baseret på fri meningsudveksling og demokrati. Er der da ikke meningsudveksling i Rumænien? Jo, det er der, inden for rammerne af det overordnede politiske system. Inden for disse rammer udvikler der sig debat om en række politiske og praktiske spørgsmål. Fx. er det en regel, at alle lovforslag, der behandles i parlamentet, offentliggøres i massemedierne.

Borgerne kan på det grundlagt indsende ændringsforslag, de finder relevante. De synspunkter, der på den måde fremkommer, indgår i parlamentets udvalgsarbejde, inden lovene vedtages. På fabrikker, på statsbrug, inden for institutionerne etc. drøfter de ansatte en række af de spørgsmål, der knytter sig til de daglige arbejdsvilkår og til opfyldelsen af det fastsatte mål. Og Ceauşescu opfordrer til deltagelse deri. Således er der fastsat regler for, at arbejderne på generalforsamlinger drøfter og tager stilling til planer for virksomheden, dens administration, fordeling af overskud etc. Hvert 5. år afholdes på landsbasis kongresser, hvor de enkelte fagområder drøfter arbejdsplaner for næste femår. Som eksempel kan nævnes folkerådene (kommunalbestyrelserne), arbejderrådene (de til de enkelte virksomheders tilknyttede råd) og kongresser for uddannelser.

Et særligt kapitel er Ceauşescus og Rumæniens indsats inden for afspænding- og nedrustningspolitikken. Præsidentens taler om disse emner bliver flittigt fulgt op af dem, der på Rumæniens vegne deltager i internationale forhandlinger. Gang på gang fremlægger man fra rumænsk side, som refereret senere, forslag om standsning af våbenkapløb og forslag til påbegyndelse af nedrustning, med det langsigtede mål, at de to militære blokke, Warszawa-pagten og NATO, ophæves. Også hvor det drejer sig om en politisk formidling af modsætninger, hvorved der kan åbnes op for afspænding og fredelige løsninger, er Ceauşescu aktiv. Han medvirkede stærkt til, at USA og Kina kom på talefod. I Mellemøsten-spørgsmålet tillægger man ham æren for, at Begin og Sadat mødtes for at indlede de drøftelser, der førte til fredsslutningen mellem Israel og Ægypten.

Det er ikke muligt at give en dækkende beskrivelse af den indsats, Ceauşescu har øvet, fra dengang han som dreng for mere end 50 år siden startede sin aktive deltagelse til i dag, hvor han er Rumæniens statsleder. Hans stilling kan sammenlignes

Oploadet Kl. 16:10 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/37276/trackback

28 Comments »

  1. De radikale har altid været, næsten landsforræderiske, ligefra krigens tid under udenrigsminister P. Munch.
    Heldigvis havde vi dengang en modstandsbevægelse, der satte deres landsforræderiske bestræbelser i passivitet, og vi oplevede en befrielse uden de radikales mellemkomst.
    Nu venter vi bare på den næste væbnede modstandsbevægelse, der vil gøre mindet om Flammen, Citronen og Hvidsten Gruppen ære.

    Gud bevare Danmark – dansk!!!

    falkeøje

    Kommentar by falkeøje — 28. maj 2012 @ 16:52

  2. “var jeg betænkelig.” Beskedenheden er klædelig, bare den nu ikke er falsk…For vi taler jo om en mand, der som en lille begyndelse for at sikre verdensfreden har arrangeret mødet mellem Nixon og Mao samt Begin og Sadat. Det havde næppe kunnet lade sig gøre uden Helveg familien og de Radikales medvirken.

    Kommentar by Hans Und — 28. maj 2012 @ 17:14

  3. Den radikale politikerfamilie Helveg Petersen: Pampere, fidusmagere og skidesprællere gennem tre generationer. Materiale som det ovennævnte burde husstandsomdeles før hvert folketingsvald i deres nuværende og kommende opstillingskredse. Af hygiejniske grunde vedlagt brækposer.

    Kommentar by Crass Børsting — 28. maj 2012 @ 17:15

  4. Det er også værd at tænke på, at det var Forlaget Samleren, som udgav bogen.

    Det var Forlaget, som var vokset ud af modstandsbevægelsens illegale blade.

    Og jeg var med til trykke bogen – men jeg ung , eller ihvertfald yngre, da det skete.

    Kommentar by Morten Dreyer — 28. maj 2012 @ 17:21

  5. Nicolae Ceauşescu i audiens foran højeste ret:

    http://youtube.googleapis.com/v/DD-XNTVgDW0

    Se det hele, skønt de første af de afgørende sekunder mangler.

    Er noget lignende tænkbart i Danmark, andre vesteuropæiske lande, som konsekvens af den i de sidste årtier førte folkefjendtlige politik?

    Kommentar by Michael Laudahn — 28. maj 2012 @ 17:48

  6. @5

    Det kunne da være dejligt at se fremtrædende islamleflere ende som Ceauşescu, men det bliver nok dig og mig før dem. Vi dør nemlig af vore egne hæmninger og værdier, der slet ikke gearet til den trussel som den røde-radicoole-liberale-islamiske alliance udgør.

    “Falkeøjes” værdier og moral er tilsyneladende på plads, men han er dels låst inde på veteranhjemmet og dels hæmmet af de skader han fik ved Dybøl….

    Kommentar by Tolder — 28. maj 2012 @ 18:43

  7. @1
    Ja, det er direkte historieforfalskning, når den radikale dr. Hansen i Matador-serien er modstandsmand…

    Kommentar by Jern Henrik — 28. maj 2012 @ 18:53

  8. “Jeg har derimod set det som min opgave så redeligt som muligt at fremlægge kendsgerninger og betragtninger, der tjener til at belyse nogle af forudsætningerne for Ceauşescus placering, nationalt og internationalt.”

    Det er vel i og for sig et passende udgangspunkt, hvis man vil tilgå et enme så objektivt som det nu er muligt. Jeg ved ikke rigtig om det er mig der læser med farvede briller, men efter min mening fremstår den gengivne tekst mere naiv end objektiv. Det kan selvfølgelig også skyldes den sproglige generationskløft der er mellem forfatteren og undertegnede ?

    Kommentar by Tolder — 28. maj 2012 @ 18:54

  9. De kan ikke bestemme sig, plejer vi venligt at sige om dem. Så går de ind for nationen – så er de imod den osv.. Men en ting er sikker – De hader danskerne med et umådeligt frådende rabiat had. Stod det til de Le’e personer, så var danskerne for længst gjort så Heltvege, at de kunne sendes af Hjelved til – eventuelt druknede i Bolvigen eller dumpede i Bilgraven.

    For tiden sælger heksen i pandekagehuset Pestsager, og de står ikke på nogen måde i Stampe, når det gælder ondskaben mod os. Kun en tåbe frygter ikke de radikale.

    Ok – den var ikke for god, men hvor jeg dog ønsker dem hen, hvor pebret gror.

    Kommentar by Svend — 28. maj 2012 @ 19:12

  10. “Vi har ikke brug for idoler,” fortalte Nicolae Ceausescu plebejerne ved den tidligere leder Gherghiu-Dej’s død.

    Derpå “afklædte” Ceausescu sin forgængers “hidtil usete” personkult, og tillod plebejerne at få lov at se ind i det storslåede Gheorghiu-Dej’s palads. Der gik imidlertid ikke lang tid før Ceausescu erklærede sig som en “lægmands gud” og pralede med at “en mand som jeg fødes der kun en af på 500 år.” Nogle år senere igen grundlagde Ceausescu det første kommunistiske dynasti, og begyndte alternativt af bo i 21 overdådigt udstyrede paladser, 41 “residens villaer” og 20 jagthytter.
    Hans hustru blev på lignende vis ophøjet til en stor ‘forsker.’
    Hvem husker ikke billederne fra balkonen og parrets forundring over at de blev hånet og buhet af. Kort efter var de henrettet.

    Kommunismens fordærvende, nedværdigende indvirkning på det rumænske samfund og folk giver sig i dag udslag i korruption, elendighed, mismod, diskrimination, kriminalitet mv. der ‘eksporteres’ ved den frie bevægelighed EU-landene imellem. Det passer fint med Det Radikale Venstres forestilling om diversitet og multikulturens lyksagligheder.

    Kommentar by synopsis-olsen — 28. maj 2012 @ 19:28

  11. Netop han burde have været mand for at trimme bestanden af sigøjnere.

    Kommentar by Træt — 28. maj 2012 @ 21:36

  12. Rolig nu – andre end Radikale har rost ham. Manden fik elefantordenen af dronningen. Først frataget da han var død.

    “Nicolae Ceauşescu, Rumæniens daværende præsident, udvekslede i 1980 Rumæniens Stjernes Orden med Elefantordenen som led i standardproceduren ved statsbesøg. At Dronning Margrethe 2. ved regimets sammenbrud 23. december 1989 unilateralt lod ordenen tilbagekalde fra et fremmed statsoverhoved, er derimod exceptionelt i Elefantordenens historie. Ceausescu blev henrettet 25. december samme år.”

    http://da.wikipedia.org/wiki/Elefantordenen#Under_dronning_Margrethe_2.

    Kommentar by Bottendotten — 28. maj 2012 @ 21:46

  13. Jeg synes nu dit digt/potpourri var fint nok Svend. Hehe meget kreativt. Det skader aldrig at lave sjove sætninger, i en ellers deprimerende debat.

    Kommentar by endnu en vantro — 28. maj 2012 @ 21:55

  14. 11,

    Han gjorde skam hvad han kunne (Og som altid var der villige radigalninge parate til at give en hånd med).

    “Romanies in Romanian state institutions

    “The distinction between Romanies and non-Romanies has been particularly apparent in the treatment of the children in those state institutions; theirs is perhaps the most tragic aspect of the Romani situation in Romania. While news of the existence of extraordinarily large numbers of children in Romanian orphanages began to reach the West in 1990, the fact that most of them are Romanies is still not generally known. Although Romani Romanians (Rroma) constitute only between 10% and 20% of the national population, they make up as much as 80% of the children in many of these homes.”

    “The human rights organization Terre des Hommes in Den Haag reports that the annual death rate in some of these homes is between 50% and 65%.”

    http://www.radoc.net/radoc.php?doc=art_f_bias_robotworkforce&lang=en&articles=true

    Men se så her hvad radigalningen Mette Annelie Rasmussen har skrevet på sin FB:

    “en undskyldning til det grønlandske folk for de sociale eksperimenter vi udsatte grønlandske børn for.”

    Móske man kunne foreslå galningene, at starte med en undskyldning til de rumænere de var med til at slå ihjel?

    Kommentar by Hans Und — 28. maj 2012 @ 22:07

  15. 12,

    Har du eventuelt et gæt på, hvilke danskere der mon arbejdede for at han skulle have den orden?

    Kommentar by Hans Und — 28. maj 2012 @ 22:11

  16. Som inspiration og yderligere viden om sovjetkommunismen og Stalin både i forhold til Rumænien og Polen, Ukraine, Hviderusland og De Baltiske lande, så læs denne bog og bliv chokeret over kommunismens forbrydelser mod menneskeheden og sæt så i relief – alle de danske medløbere og naive forrædere, som landet var fyldt af i 1930´erne og fremover – op til den dag i dag. I dag gentager historien sig – Medløbere i tusindtal kravler rundt som lus på et frontsvin for at please islam og multikulti blålyset – Lus får en til at kradse – måske så meget at lusene til sidst må… kradse af!
    Bogen kan lånes på biblioteket:
    Revolution from abroad : The Soviet conquest of Poland’s Western Ukraine and Western Belorussia.
    Forfatter: Jan Tomasz Gross
    Sprog: Engelsk
    Emne: Sovjetunionen ; Ukraine ; Hviderusland ; Polen ; historie ; politiske forhold ; 1930-1939 ; 1940-1949.
    BOG: Expanded edition. Princeton University Press, 2002. 396 sider, tavler, illustreret.

    Kommentar by Black Watch - Nemo Me Impune Lacessit — 28. maj 2012 @ 22:12

  17. >6. Tolder
    ““Falkeøjes” værdier og moral er tilsyneladende på plads, men han er dels låst inde på veteranhjemmet og dels hæmmet af de skader han fik ved Dybøl….” Se det er morsomt!
    Din vurdering inden ovenstående citat er jeg grundlæggende enig i (desværre)…

    Kommentar by Polka Charlie — 28. maj 2012 @ 22:18

  18. Det er helt igennem sørgeligt med Det Radikale Venstre. Her Kristen Helveg Petersens forord til Ceaucescus taler.
    Jeg var på charterferie i Rumænien først i 1970-erne. Mamaia ved Sortehavet. Vejret var fint, men for at se andet end det kunstige ‘ferieparadis’, der var lidt monotont i længden, tog vi toget til Bukarest og var der er hel dag.
    Overalt i de 50-eragtige omgivelser var der en underlig stemning. Ingen ville tale med os eller bare ses i nærheden af os.
    Kun på Hotel Interkontinantal kunne vi få den sædvanlige uforskammede kommunistike service, som vi kendte f.eks fra Østberlin. I Bukarest var det blot meget værre.
    Frygten var nærmest malet i folks ansigter.
    Hvis man besøgte DDR på den tid, kunne man mærke, at det var en politistat alene det, at hver 4. voksne mand i Østberlin var i uniform.
    Hvis man besøgte Bukarest, kunne man mærke, at det var en en stor kz-lejr med en masse politi på gaderne.
    Det er løgn, hvis nogen påstår, at de ikke vidste det.

    Kommentar by A-mad — 28. maj 2012 @ 22:28

  19. Fandt mere om emnet i en post på Hodjanernes Blog 29. marts 2009 med overskriften: “Jesper Langballe om De radikale og Ceaucescu i Jyllands-Posten 1990 (februar)”. Posten citerer Jesper Langballes artikel. Om det er et uddrag eller hele artikelen kan jeg ikke afgøre, men det er interessant læsning.

    Iøvrigt Kim, siden du åbentbart har et eksemplar af bogen, hvordan er de taler af Ceaucescu? Jeg kan forestille mig, at de er meget lange og har været en lidelse for de tvangsindforskrevne tilhørere at skulle udsættes for.

    Kommentar by monse — 28. maj 2012 @ 23:09

  20. I lyset af de radigales evige forræderi er det alligevel en lise at mindes den måde Ceaucescu og fru endte deres dage!

    Folkets harme kan ramme når som helst.

    Kommentar by Santor — 29. maj 2012 @ 00:12

  21. Ceaucescu lignede mht udseende lidt trololo-manden, som youtubepøblen elsker at gøre nar af. Systemkritikeren Eduard Anatolevich Khil er ifølge dem lettere retarderet:
    http://www.youtube.com/watch?v=oavMtUWDBTM
    Det var han selvføgelig ikke:
    http://www.youtube.com/watch?v=7nG3ub8q-KU

    Kommentar by hr. Jensen — 29. maj 2012 @ 01:55

  22. -> 18: Kender flere, der levede i Rumænien under diktaturet. Securitate var overalt.

    Kommentar by Hodja — 29. maj 2012 @ 09:15

  23. Kim: Du mener vel “blokke”, ikke blogge?

    Kommentar by Gouri al-Fahan — 29. maj 2012 @ 09:17

  24. HA, HA, HA – de Radikale har aldrig været et politisk parti. De er et dameblad.

    Kommentar by Josef. K — 29. maj 2012 @ 10:26

  25. >3 Crass Børsting
    Jeg er fuldstændig og aldeles enig med dig. De forræderiske møgsvin er så falske som mennesker kan blive. Måske lige med undtagelse af muslimer Men så igen, de er jo ikke mennesker.

    Kommentar by Nielsen — 29. maj 2012 @ 10:44

  26. Naziopdraget fra Sønderjylland, finansjongløren Poul Nyrup Rasmussen, som kuppede sig til formandsposten og blev statsminister er gift med en radikal.
    Kan man se en kobling?
    Socialdemokraterne er massivt at finde hos Dansk Folkeparti eller Venstre, fordi socialdemokratiet er kuppet af socialist-kommunistiske radikale.
    Islams lystige svende og deres trælle stemmer massivt på Einheitzlisten, men også pænt på Radikale Venstre.

    Kommentar by Iznogut — 29. maj 2012 @ 10:58

  27. Den galaj har samtlige partier vist været på, så hvorfor de radikale og Ceaucescu skal hives frem af gemmerne må stå hen i det uvisse….hvorfor egentlig ? At de er et parti for de selvfede og bedrevidende er vel ikke årsag nok…

    Kommentar by morten olesen — 29. maj 2012 @ 12:27

  28. Kristen var ikke alene

    http://nomosdk.blogspot.com/2009/07/radikal-politiker-var-kgbs-nyttige.html

    http://lannungsmuseumsfond.dk/1.1HermodLannung.html

    Kommentar by Nordsjælland — 29. maj 2012 @ 23:14

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper